Leder af "Huset" forebyggende tilbud for 13-17-årige

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Hillerød Kommune søger engageret leder, der sammen med personalet, de unge, forældrene og som en del af Grønnevang Skole vil videreudvikle forebyggende tilbud for unge i og omkring Grønnevang distrikt i tæt samarbejde med SSP, Ungdomsskolen og Skoleafdelingen.

Om Grønnevang Skole og det forebyggende tilbud


Grønnevang Skole ligger centralt i Hillerød og i Nødebo, fordelt på tre matrikler. Skolen er opdelt i indskoling fra 0.-5. klasse og i udskoling fra 6.-9.- klasse. I afdelingerne har vi også modtageklasser og to specialklasserække. Fritiden varetages af vores HFO'ere, der består af både HFO1 og HFO2 (Hillerød Fritidsordning), og i tæt samarbejde hermed "Huset" - et fritidsværested for 13 til 17-årige.

I "Huset" kan de unge deltage i arrangementer og aktiviteter med det formål at skabe inkluderende børne- og ungefællesskaber mellem både Grønnevang-distriktets børn og unge og også bredt for alle 13-17-årige børn og unge i kommunen. "Huset"er ikke kun et fysisk fritidsværested, men består af en række forebyggende indsatser i et tæt samarbejde mellem skolen, SSP og Ungdomsskolen.

I Hillerød Kommune tror vi på, at sammenhængskraft skabes, ved at vi mødes på tværs af alle skel, og at vi har et fælles ansvar, for at alle vores børn og unge bliver aktive, livsduelige samfundsborgere. Grønnevang distriktet og Grønnevang Skole afspejler mangfoldigheden i vores samfund, og det forebyggende tilbud er en vigtig samspiller med det omgivende lokalsamfund.

På Grønnevang Skole er kernen af ledelsesopgaven for alle ledere, at alle børn og unge lærer, udvikles og trives. Dermed udgør ledelsesopgaven med samarbejdet om alle elever en stor del af arbejdstiden, og heri ligger også arbejdet omkring at sikre, at alle børn indgår i faglige og sociale fællesskaber.

Det er en spændende opgave at udvikle og forandre "Huset" og de forebyggende indsatser, så vi har brug for en leder, der kan balancere mellem udvikling og sikker drift, mellem at generere ideer og følge dem til dørs.

Følgende arbejdsopgaver indgår som udgangspunkt


  • den videre udvikling af det forebyggende tilbud i tæt sammenhæng med skolen, SSP, Ungdomsskolen og Skoleafdelingen med høj kvalitet i arbejdet med børn og unge, og som understøtter brede børne- og ungefællesskaber på tværs af socioøkonomiske og kulturelle skel
  • den videre udvikling af personaleteamet på 3-4 medarbejdere med pædagogisk eller anden relevant uddannelse, der er tydelige voksne, gode rollemodeller og positive medspillere til de unge, og som kan hjælpe dem med at udforske og udfordre omgivelserne, støtte dem i deres udvikling og bakke dem op i det, som de er interesseret i personligt, socialt, fagligt samt uddannelsesmæssigt
  • ledelse af det pædagogiske personales arbejde både i skolen og værestedet for at styrke det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagogisk personale i værestedet og det pædagogiske personale i skolen omkring de unges læring, udvikling og trivsel
  • opsøgende arbejde i forhold til at indgå systematiske, forpligtende samarbejder med områdets forskellige aktører og interessenter, så deres ressourcer bringes aktivt i spil, herunder de unge, forældre, foreninger, klubber, SSP, Ungdomsskolen, boligforeninger, virksomheder og ungdomsuddannelser
  • tovholderfunktion for en følgegruppe for styrket forebyggende indsats i Grønnevang distriktet bestående af ledelsesrepræsentanter fra Ungdomsskolen, SSP, forvaltningen og Grønnevang Skole. Fundamentet for følgegruppen er et kommissorium, der beskriver det forpligtende samarbejde mellem parterne. I følgegruppen udarbejdes der blandt andet årligt et årshjul for fælles udviklingsområder, aktiviteter, kompetenceudvikling og prioritering af fælles ressourcer i og omkring Grønnevang distriktet.
  • udvikling og afprøvning af forskellige modeller for forebyggende indsatser og aktiviteter i regi af huset med udgangspunkt i viden om, hvad der virker i andre kommuner og med udgangspunkt i forskning på området.

Faglige kompetencer


  • motiverende og involverende leder med fokus på teamudvikling og faglig ledelse af den enkelte medarbejder
  • holdspiller, som formår at indgå i et tæt forpligtende samarbejde i skolens ledelsesteam og i tæt samarbejde med følgegruppen
  • kan lede møder, stå for opfølgning, arbejde systematisk med både overblik og sans for detaljer, og har lyst og evne til at navigere inden for det serviceniveau, der er politisk besluttet, og hvor vi altid stræber mod det bedste af det mulige
  • stærk og præcis i skriftlig og mundtlig kommunikatio
  • uddannelse inden for det pædagogiske, sociale område eller fra skoleområdet med efteruddannelse og erfaring inden for ledelse.

Personlige egenskaber


  • arbejdsom og får opgaverne fra hånden
  • robust og rådsnar - også når travlheden er stor og uventede situationer opstår
  • kan arbejde selvstændigt og loyalt ud fra de rammer, værdier og beslutninger, der er truffet
  • ordentlig med klare værdier, både i forhold til børn og unge, personale, forældre og samarbejdsparter samt i forhold til at være ansat i offentlig forvaltning.


Lederen af den styrkede forebyggende indsats indgår i ledelsesteamet på Grønnevang Skole og refererer direkte til distriktsskolelederen.

Leder i Hillerød Kommune


Som leder inden for skoleområdet i Hillerød Kommune er du en aktiv deltager i udviklingen af vores fælles skolevæsen, og vi arbejder sammen med alle andre ledere og medarbejdere på børneområdet ud fra "Fælles Børn Fælles Ansvar", som indeholder vores sammenhængende børne- og ungepolitik, de politisk fastsatte indikatorer samt procedurer for at sikre tidlig indsats og sammenhæng i børn og unges liv.

Ansættelsesvilkår


Stillingen ønskes besat tidligst muligt eller fra 1. marts 2020. Du skal være indstillet på nogle dage om ugen at arbejde til kl. 22.

Lønnen fastlægges ud fra kvalifikationer og gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger


Vil du vide mere, kan du kontakte distriktsskoleleder Anja Kjeldergaard Athar på tlf. 72 32 73 09 eller konstitueret leder Per Bollerslev på tlf. 72 32 73 80.

Ansøgningsfrist


Vi skal have modtaget din ansøgning den 25. december 2019.

Vi holder samtaler i uge 2.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 11.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nordsjælland
  • Onsdag den 25. december 2019

Lignende jobs

  • Souschef til ny restaurant i Hillerød

    Har lyst til at gå forrest og er vant til at være en del af driften Har gode kommunikationsevner og stærke lederkompetencer Har almen forståelse for og nemt ved at navigere i IT-systemer Kan ana..
    • Afdelingsleder
    • Hillerød
    Få mere info
  • Souschef Frederikssund

    Vi søger en Souschef til Quickpoint Frederikssund, som kan og vil spille med i toppen af Superligaen!Hos Quickpoint er vores ambition at være Danmarks førende værksted, og lige nu mangler vi en..
    • Afdelingsleder
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Manager in Portfolio & Project Management at Novo ...

    Manager in Portfolio & Project Management at Novo Nordisk Engineering Are you ready to be part of creating the world's largest insulin production facilities, while mastering new challenges, acc..
    • Afdelingsleder
    • Virum
    Få mere info
  • Unik stilling! Erfaren plejehjemsleder til det vel...

    Sophienborg plejehjem er hjem for 90 plejehjemsbeboere i [xxxxx], som bor i mindre bo-enheder med udgang til de skønne arealer i og omkring plejehjemmet.Sophienborg er et attraktivt .
    • Afdelingsleder
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
30. januar 2025 87
29. januar 2025 82
28. januar 2025 80
27. januar 2025 79
26. januar 2025 77
25. januar 2025 79
24. januar 2025 77
23. januar 2025 69
22. januar 2025 72
21. januar 2025 73
20. januar 2025 71
19. januar 2025 72
18. januar 2025 71
17. januar 2025 71
16. januar 2025 75
15. januar 2025 74
14. januar 2025 71
13. januar 2025 73
12. januar 2025 76
11. januar 2025 76
10. januar 2025 75
9. januar 2025 77
8. januar 2025 79
7. januar 2025 76
6. januar 2025 74
5. januar 2025 78
4. januar 2025 79
3. januar 2025 75
2. januar 2025 75
1. januar 2025 74
31. december 2024 77