Afdelingsleder til det socialpædagogiske voksenområde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Brænder du for ledelse af medarbejdere og den faglige udvikling på det pædagogiske felt inden for socialområdet? Har du lyst til at være med til at skabe fundamentet for et nyt og kraftfuldt center i Hillerød Kommune? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en afdelingsleder, som - sammen med den øvrige ledelsesgruppe - skal kvalificere og sætte retning for den pædagogiske indsats i centrets tilbud. Stillingen er ledig, fordi nuværende afdelingsleder er blevet ansat som myndighedsleder i Hillerød Kommune.

Udvikling og drift


Du bliver en del af en ambitiøs organisation, som har godt styr på økonomi og faglighed. Vi står i en brydningstid, hvor to centre beliggende på samme matrikel står for at skulle blive til ét. Begge centre er veldrevne og har gang i mange spændende indsatser og projekter. Der er over de seneste år arbejdet med udviklingen af tilbuddene i begge centre, og i den kommende tid vil fokus være på at skabe et endnu mere solidt organisatorisk fundament, som kan understøtte det faglige arbejde og indsatserne til de mange forskellige borgere i Hillerød Kommune.

Du får ansvar for den daglige drift og ledelse af to teams, der yder socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem (særligt med målgrupperne borgere med hjerneskade, udviklingshæmning, progredierende neurologiske lidelser, autisme, ADHD med flere), og klubtilbuddet Cafe Oasen, som er et tilbud om aktivitet og samvær til en bred gruppe af borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Du skal være optaget af den nære drift, samtidigt med at du har blik for at understøtte den fortsatte udvikling. Du skal kunne bevare overblikket, være åben for tæt dialog med medarbejderne og kunne yde dem sparring, feedback og coaching.

Vores forventninger til dig


Du vil indgå i en ledergruppe bestående af centerleder og to andre afdelingsledere. Vi forventer, at du er samarbejdsorienteret og har indgående forståelse for det forskelligartede pædagogiske arbejde i centret - og gerne erfaring fra praksis.

Vi søger en afdelingsleder, som


  • har erfaring med ledelse på det pædagogiske område
  • har erfaring med centrets målgrupper, for eksempel inden for autismeområdet og/eller hjerneskadeområdet
  • kan og har lyst til at indgå i og drive udviklingsprojekter både internt og på tværs
  • er empatisk, nærværende og til stede
  • skaber overblik og ro, når der er mange bolde i luften
  • agerer ordentligt og troværdigt, så der er sammenhæng mellem ord og handling
  • kan bidrage til videreudviklingen af centrets faglighed.


Det er centralt, at du har en åben, anerkendende og tydelig ledelsesstil, og at du kan opstille udviklingsmål, der hænger sammen med organisationens behov. Du skal evne at uddelegere opgaver og kunne understøtte medarbejdernes faglige opgaveløsning gennem coaching og feedback baseret på en forståelse for den opgave, der løses.

Du skal evne at bygge bro mellem den politiske logik og den faglige logik, som medarbejderne arbejder ud fra, og kunne opbygge stærke relationer til interne og eksterne samarbejdspartnere. Derudover skal du være en god kommunikator, både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder dig


Vi tilbyder en attraktiv lederstilling i et udviklingsorienteret center med engagerede medarbejdere og et godt kollegialt fællesskab. Vi er et nyligt sammensat ledelsesteam, hvor du får mulighed for at være med til at præge samarbejdet. Vi lægger vægt på, at der skal være et godt arbejdsmiljø, plads til forskellighed og fokus på arbejdstrivsel.

Om os


Centret er en del af den samlede vifte af sociale tilbud i Hillerød Kommune og hører til i afdelingen Borger- og Socialservice. Vi er 77 ansatte, tre afdelingsledere og en centerleder. Hvert team eller tilbud har deres faglige specialisering og har en bred blanding af faglige baggrunde med i arbejdet, blandt andet socialpædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, håndværkere, med flere. Personalegruppen har ligeledes stor specialfaglig viden om psykiske funktionsnedsættelser, hjerneskade og psykiatri.

Centret rummer en række tilbud, herunder forskellige værkstedstilbud, der leverer beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte forløb, klubtilbuddet Café Oasen og Værestedet, hvor omdrejningspunktet er aktivitet og samvær. Her arbejdes der målrettet med at styrke faglighed og implementere evidensbaserede pædagogiske metoder med afsæt i KRAP.

Vi leverer også støtte til borgere i eget hjem, og vi har fokus på helhedstænkning, samarbejde og koordineret støtte for den enkelte borger. I alle vores tilbud handler det om at understøtte den enkelte borgers muligheder for at udvikle sig og få sat alle sine kompetencer i spil.

Ud over de ovenfor beskrevne målgrupper yder vi også støtte til borgere med psykiatriske udfordringer og til borgere i forebyggende forløb samt råd og vejledning i Tjekpunktet, gruppevejledning, opsøgende pædagogisk arbejde samt støtte til borgere i husvildeboliger.

Centret har også tætte samarbejdsflader med borgerens netværk og øvrige afdelinger i Hillerød Kommune, for eksempel hjemmeplejen, Ældre og Sundhed, HUV og Jobcentret. Vi indgår i en del tværgående projekter.

Ansættelsesvilkår


Stillingen besættes fra 1. april 2021.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.

Vil du vide mere?


Du finder mere information om os på de to centres hjemmeside: Center for Beskyttet Beskæftigelses hjemmeside og Center for Udvikling og Støttes hjemmeside.

Du er også velkommen til at kontakte centerleder Inge Engel Christensen på [email protected] eller telefon 72 32 36 01.

Ansøgningsfrist


Vi skal have din ansøgning elektronisk senest 19. februar 2021 kl. 9.00. Samtaler vil finde sted 23. februar 2021. Anden samtalerunde finder sted 25. februar 2021.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nordsjælland
  • Fredag den 19. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
19. september 2024 72
18. september 2024 71
17. september 2024 72
16. september 2024 75
15. september 2024 83
14. september 2024 84
13. september 2024 82
12. september 2024 81
11. september 2024 82
10. september 2024 81
9. september 2024 81
8. september 2024 83
7. september 2024 82
6. september 2024 81
5. september 2024 79
4. september 2024 80
3. september 2024 78
2. september 2024 78
1. september 2024 82
31. august 2024 85
30. august 2024 85
29. august 2024 80
28. august 2024 80
27. august 2024 80
26. august 2024 78
25. august 2024 79
24. august 2024 79
23. august 2024 78
22. august 2024 78
21. august 2024 79
20. august 2024 77