Afdelingsleder med fokus på faglig udvikling og det gode arbejdsmiljø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odder

Vi søger en visionær afdelingsleder til Åhusene og Krogen, som kan stå i spidsen for driften af de to boenheder samt sikre fortsat udvikling af den faglige praksis i et tæt samarbejde med medarbejderne og det øvrige ledelsesteam. Vi lægger vægt på, at vores nye afdelingsleder har faglig indsigt og erfaring fra det specialiserede socialområde, er ambitiøs på områdets vegne, brænder for at gøre en forskel for borgerne og er optaget af at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø.

Bo & Beskæftigelse
Bo & Beskæftigelse er Odder Kommunes samlede tilbud til en bred målgruppe af borgere med handicap, heriblandt borgere med kognitiv funktionsnedsættelse, sent udviklede, udviklingshæmmede og multihandicappede. Bo & Beskæftigelse består af fem boenheder, to beskæftigelsestilbud og en fælles administration.

Den fælles vision for Bo & Beskæftigelse er at skabe et godt sted at bo, gæste og arbejde med afsæt i strategien for det specialiserede socialområde. Den fælles faglighed bygger på en helheds- og empowerment orienteret socialpædagogisk tilgang, hvor fokus er på aktivt medborgerskab i læringsfællesskaber tilpasset den enkelte borger. I hverdagen betyder det, at borgeren mødes på baggrund af en anerkendende og ressourceorienteret pædagogik, hvor der tages afsæt i den enkelte borgers ønsker, behov og muligheder.

Åhusene og Krogen
Åhusene og Krogen er botilbud efter almenboliglovens §105 og herudover ydes socialpædagogisk støtte efter servicelovens §85. Formålet med tilbuddene er, at borgerne i en fysisk boligmæssig ramme får mulighed for at udvikle, fastholde eller undgå tab af færdigheder, så de bliver i stand til at leve et så selvstændigt hverdagsliv i egen bolig som muligt.

I Åhusene ydes der aktuelt støtte i dag- og aftentimerne til ca. 50 borgere, hvoraf ca. 30 bor internt i boenhedens område i Østergade, mens resten er bosat eksternt. På Krogen ydes der døgnstøtte til 11 borgere.

Stillingen
Som afdelingsleder for Åhusene og Krogen får du det daglige ledelsesansvar for ca. 30 medarbejdere, som brænder for at give borgerne de bedste betingelser for det gode liv. Medarbejderne har høje ambitioner på borgernes vegne, og med stor faglighed og indsigt arbejder de selvstændigt og ansvarligt med opgaverne i hverdagen.

Du får reference til virksomhedslederen, og du bliver en del af et ledelsesteam, som foruden dig består af virksomhedslederen og to andre afdelingsledere. I ledelsesteamet arbejder vi sammen og på tværs om den fortsatte udvikling af Bo & Beskæftigelse som et godt sted at bo, gæste og arbejde.

Som afdelingsleder i Odder Kommune bliver du en del af en lille organisation med korte beslutningsveje, og du får derfor mulighed for at komme helt tæt på beslutningerne og påvirke meningsdannelse, mål og retning. I Odder Kommune har vi et tæt samarbejde på tværs af kommunens områder og virksomheder, men vi giver også plads til forskellighed og egne løsninger. Endelig vil du opleve, at vi i Odder Kommune er en del af et stærkt lokalsamfund, som vi aktivt inddrager i de store beslutninger og gode løsninger, ligesom vi lægger vægt på et tæt samarbejde med borgere og pårørende.

Ledelsesopgaven
Som afdelingsleder har du ansvaret for den daglige drift og ledelse af de to boenheder, og dine opgaver spænder vidt, lige fra strategiske udviklingsopgaver over faglige og administrative ledelsesopgaver til personaleledelse. Alle ledelsesopgaver løses i et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam og med administrativ understøttelse fra den fælles administration i Bo & Beskæftigelse.

Gennem en stærk faglig ledelse skal du sikre, at kerneopgaven forbliver i fokus, samt at medarbejderne oplever en sammenhæng mellem den pædagogiske tilgang og den daglige praksis. Du skal gennem en tydelig og inddragende personaleledelse skabe gode og retningsgivende rammer for medarbejderne, og sammen med det øvrige ledelsesteam skal du bidrage til den strategiske udvikling af den fælles pædagogiske retning i boenhederne samt Bo & Beskæftigelse på overordnet plan. Endelig skal du være med til at skabe samhørighed både i den enkelte enhed og i det store fællesskab.

Din profil
Vi søger en afdelingsleder, der har lyst og evner til at lede personalet på en empatisk og anerkendende måde, og som vil være med til at reflektere over og skabe nye perspektiver i den pædagogiske praksis.

Vi forventer, at du besidder følgende faglige kompetencer:

  • Har pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har lederuddannelse på diplomniveau eller er indstillet på at gennemføre en sådan

Herudover vil det være et plus, hvis du har følgende erfaring:

  • Har erfaring med ledelse af boenheder
  • Har erfaring med nærværende ledelse på to matrikler
  • Har erfaring med at igangsætte og lede forandrings- og kulturprocesser

Endelig ønsker vi, at du besidder følgende personlige kompetencer:

  • Bedriver ledelse tæt på kerneopgaven og er en naturlig del af hverdagen i boenhederne
  • Leder tillidsbaseret og giver medarbejderne mulighed for at udøve deres faglighed, men er også i stand til at træffe beslutninger og stå fast, når situationen kræver det
  • Er en god sparringspartner, som støtter, inspirerer og motiverer medarbejderne i deres personlige og faglige udvikling
  • Har fokus på at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø med plads til og respekt for forskelligheder
  • Har vilje og evner til at samarbejde på alle niveauer og optræder empatisk, lyttende og inddragende i dialogen og samarbejdet med andre
  • Er synlig, tilgængelig og nærværende over for medarbejdere, borgere og pårørende
  • Er visionær og nytænkende og evner at omsætte visioner og ideer til praksis
  • Udstråler positiv energi og er god til at understøtte medarbejdernes motivation

Ledelse i Odder Kommune
Odder Kommunes ledelses- og organisationsgrundlag sætter rammen for, hvordan vi arbejder med ledelse i Odder Kommune. Stillingen som afdelingsleder er med afsæt i ledelses- og organisationsgrundlaget defineret som leder af medarbejdere. De generelle forventninger til ledere af medarbejdere i Odder Kommune er beskrevet i lederprofilen.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2021. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med afsæt i dine kvalifikationer og gældende overenskomst.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte virksomhedsleder Michael Grangaard på telefon 2347 0622 (ferie i uge 27-29), afdelingsleder Mette Iversen Båge på telefon 2046 7622 (ferie i uge 31-33) eller afdelingsleder Teddy Carlsen på telefon 2135 3826 (ferie i uge 29-31).

Ansøgning
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 11. august 2021.

Vi forventer at afholde første samtale mandag den 16. august 2021 og anden samtale tirsdag den 24. august 2021. For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført test samt indhentet referencer.

Odder Kommune ligger i hjertet af Danmark tæt på Aarhus, Horsens og Skanderborg og den jyske motorvej. Derfor er det let at komme frem, uanset om du er i bil eller benytter offentlig transport.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=82aff77c)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Odder.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Odder
  • Fredag den 06. august 2021

Lignende jobs

  • Head of Global Commercial Development

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 7130 Juelsminde
    • Afdelingsleder
    • Juelsminde
    Få mere info
  • Lead Senior Project Manager

    Ready to lead complex offshore wind projects? Join [xxxxx] as a Lead Senior Project Manager, where you'll oversee a program of exciting sub-projects, guiding teams and stakeholders to deliver inno..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Head of Cloud and Platform Engineering

    Do you want to lead and inspire our talented team, which designs and delivers the foundation that powers innovation? Do you want to manage a Kubernetes platform to craft a high-level of developer e..
    • Afdelingsleder
    • Skanderborg
    Få mere info
  • Senior Manager - Tower Steel

    Will you enjoy having a high-profiled position with a broad strategic exposure within [xxxxx]? We are looking for a Senior Manager, Tower Steel who will lead the Tower Steel procurement team. .
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Odder

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Odder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Odder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1