Leder af [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odder

Vil du stå i spidsen for to centrale dagtilbud i Odder By og brænder du for udviklingen af børns trivsel og læring både hos dagplejere, i vuggestuer og børnehaver? Så skal du måske være vores nye leder af Bifrost og Dagplejen i Odder By.

Bifrost og Dagplejen er to af Odder Kommunes fem dagtilbud i Odder By. De to dagtilbud fungerer selvstændigt med hver deres bestyrelse, økonomi og MED-udvalg.

Bifrost er et integreret dagtilbud centralt i Odder By bestående af tre afdelinger, Asgård, Midgård og Udgård. Asgård og Midgård ligger samlet på Østermarksvej mens Udgård, der er kommet til senere, er placeret på Åhavevej ca. to kilometer derfra. Samlet er Bifrost normeret til 114 børnehavebørn og 63 vuggestuebørn.
Dagplejen i Odder By er p.t. normeret til 140 børn, og består af ca 40 dagplejere og Dagplejens Hus, som rummer Gæsteri og lige nu også en stordagpleje. Derudover er Dagplejens Hus arbejdsplads for den pædagogiske ledelse, dagplejepædagoger, og pladsanvisningen.

Som dagtilbudsleder skal du have fokus på at skabe fælles retning, sammenhæng og faglig kvalitet i både Bifrost og Dagplejen i Odder By.

Kendetegnede for begge dagtilbud – og naturligvis særligt for Dagplejen – er, at medarbejderne arbejder på flere matrikler. Det kalder på en særlig opmærksomhed i kommunikationen og en mestring i at kunne lede på distancen. Dagtilbudslederen understøttes i den daglige ledelse af de pædagogiske ledere i de to dagtilbud og det vil være væsentligt, at man kan agere som leder af ledere og kan arbejde med delegeret ledelse i praksis.

Kulturen er begge steder båret af medarbejdere med et stort engagement i kerneopgaven og med ønske og vilje til et styrket fællesskab i det enkelte dagtilbud.

Du vil endvidere få ledelse af erfarne medarbejdere i Odder Kommunes Pladsanvisning, som har til huse i Dagplejens Hus. Endelig vil du få ansvar for tilsyn med private dagtilbud og pasningsordninger som en del af ledelsesopgaven.

Som dagtilbudsleder vil du få direkte reference til Direktøren for Børn, Uddannelse og Kultur. Du bliver samtidig en del af den strategiske ledergruppe på tværs af børne- og ungeområdet. Vi insisterer på, at vi går vejen sammen, og at komplekse opgaver og sager skal løses i fællesskab. Jobbet som dagtilbudsleder i Odder Kommune rækker således ud over ledelse af eget dagtilbud, og vi forventer, at du kan og vil bidrage med din viden, sætte din faglighed i spil og loyalt tage del i løsningen af den fælles ledelsesopgave.

I dagtilbuddene i Odder er der særligt fokus på børnenes sproglige udvikling og kvalitet i læringsmiljøerne. Vi er optagede af, hvordan vi skaber og evaluerer gode læringsmiljøer, og hvordan børn og voksne udvikler sig og lærer. Vi har erfaring med at åbne op for drøftelsen af vores praksis gennem vores mangeårige arbejde med ICDP.

Den ideelle profil
Vi lægger vægt på, at vores nye leder brænder for det enkelte barns læring og trivsel i en fælles kontekst. Du skal gennem din ledelse og dine handlinger kunne vise, at integrerede dagtilbud og dagpleje er ligeværdige, selvom det er forskellige tilbud, der også kalder på noget forskelligt.

Vi forventer, at du har følgende kompetencer og erfaring:

  • En uddannelsesmæssig baggrund inden for pædagogik og læring
  • Relevant lederuddannelse
  • Dokumenteret ledererfaring inden for dagtilbudsområdet
  • Økonomisk indsigt og erfaring med økonomistyring
  • Indsigt i og gerne erfaring med hele 0-6 års området, herunder også med Dagplejen
  • Indsigt i principperne bag og anvendelse af ICDP
  • Er visionær og ambitiøs på dagtilbuddets vegne

  • Er empatisk, lyttende og inddragende
  • Evner at uddelegere og give rum til de pædagogiske leder og medarbejderne
  • Har stærke relationelle kompetencer og evner at samarbejde bredt
  • Stærke kommunikative evner såvel mundligt som skriftligt og udpræget forståelse for kommunikation med medarbejdere på flere matrikler
  • Udviser ro og evner at håndtere krydspres professionelt og balanceret

Er du interesseret i stillingen kan du læse mere i denne job- og personprofil.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til aftale mellem KL og BUPL for ledere på dagtilbudsområdet. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsesproces
Børn-, Uddannelses- og Kulturdirektør Flemming Skaarup er ansvarlig for ansættelsesprocessen, og der ydes konsulentbistand af HR Chefkonsulent Ulla Kæmp Salling fra Odder Kommunes HR-team.

Ansøgning skal ske online ved upload af ansøgning med relevante bilag på Odder Kommunes hjemmeside.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om Odder Kommune henvises til Odder Kommunes hjemmeside.

For nærmere oplysninger om Bifrost og Dagplejen i Odder By kan der rettes henvendelse til pædagogisk leder Susanne Ebbesen, tlf. 2486 5582.

Der kan desuden rettes fortrolig henvendelse i forhold til stillingen til Direktør for Børn-, Uddannelse- og Kultur Flemming Skaarup på mail [email protected] mht. aftale om tidspunkt for en telefonsamtale.

Spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen kan rettes til HR Chefkonsulent Ulla Kæmp Salling på tlf. 2486 5517.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på
(Den originale annonce kan ses på: )
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Odder.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Odder
  • Torsdag den 26. maj 2022

Lignende jobs

  • Head of Global Commercial Development

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 7130 Juelsminde
    • Afdelingsleder
    • Juelsminde
    Få mere info
  • Lead Senior Project Manager

    Ready to lead complex offshore wind projects? Join [xxxxx] as a Lead Senior Project Manager, where you'll oversee a program of exciting sub-projects, guiding teams and stakeholders to deliver inno..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • PE Specialist

    Are you interested in solving complex engineering problems in a creative way? Do you reach your goals as part of a team, and does it come naturally for you to collaborate and share knowledge? We ar..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Senior Manager - Tower Steel

    Will you enjoy having a high-profiled position with a broad strategic exposure within [xxxxx]? We are looking for a Senior Manager, Tower Steel who will lead the Tower Steel procurement team. .
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Odder

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Odder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Odder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1