Souschef til Tandplejen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers C

Vi søger pr. 1. februar 2023 eller snarest muligt derefter en souschef til tandplejen i Randers Kommune.

Om Tandplejen i Randers Kommune
Den kommunale tandpleje i Randers kommune er en moderne veldrevet tandpleje med topkvalificerede og motiverede medarbejdere, som er vant til en høj grad af uddelegering, selvstyre og fagligt ansvar for alle faggrupper. Der er aktuelt 67 ansatte.

Randers Kommunes Tandpleje omfatter
  • Børne- og ungdomstandplejen (ca. 21.500 patienter)
  • Omsorgstandplejen (ca. 200 patienter)
  • Specialtandplejen (ca. 500 patienter)
  • Socialtandplejen (ca. 100 patienter)


På tværs af de forskellige målgrupper er det Tandplejens fælles formål at fremme trivsel og livskvalitet gennem forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov. Vi dækker alle områder indenfor den kommunale tandpleje og har hjemtaget narkosebehandlinger og kirurgi.

Tandplejen består af syv selvstyrende driftsteams bestående af klinikassistenter, tandplejere og tandlæger, som varetager driften på de enkelte klinikker. Det tværgående administrationsteam understøtter de syv driftsteams med centrale administrative opgaver herunder løn, økonomistyring og indkøb.

Tandplejen er organisatorisk forankret i Sundhed som er en del af Sundhed, Kultur og Omsorgs forvaltningen. Tandplejen i Randers kommune er organiseret med en ledelse bestående af en Overtandlæge, som er formel leder af den samlede Tandpleje, samt en Souschef der understøtter Overtandlægen og indgår i den delte ledelse af den samlede Tandpleje. Souschefen refererer til overtandlægen, og udgør sammen med Overtandlægen Tandplejens lederteam. Lederteamet træffer beslutninger om Tandplejens strategi, økonomi, personale og drift. Overtandlægen har det overordnede personaleledelsesansvar for hele Tandplejen. Den daglige personaleledelse fordeles mellem Overtandlæge og Souschefen efter nærmere aftale.

Souschefen skal sammen med Overtandlægen sikre den faglige udvikling og kvalitetssikring af Tandplejen. Souschefen deltager i det faglige forum, hvor faglige arbejdsgange og kvalitetsstandarder for hele Tandplejen i Randers kommune defineres. Derudover bidrager souschefen til at sikre sammenhængskraft og kvalitet i Tandplejens indsatser.

Stillingens opgaver
  • At sikre og understøtte, at Tandplejen i Randers kommune lever op til Randers kommunes og sundhedsområdets værdier og målsætninger
  • At understøtte sikker drift og faglig udvikling af kerneydelserne i Tandplejen sammen med overtandlægen.
  • At bistå Overtandlægen i den administrative ledelse af Tandplejen
  • At varetage personaleledelsesopgaver efter nærmere aftale med Overtandlægen
  • At understøtte et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø i Tandplejen
  • At deltage i MED møder og møder med teamene sammen med Overtandlægen
  • At være superbruger og ansvarlig for dataudtræk, SCOR, IT og ad hoc-opgaver


Vi forventer at du har følgende faglige kompetencer
  • Gerne ledererfaring, og erfaring med at skabe resultater gennem og via andre
  • Har en tandfaglig uddannelse
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsfærdigheder
  • At kunne bidrage til at udvikle fagområdet
  • Kan lede og facilitere processer


Vi forventer at du har følgende personlige kompetencer
  • Motiveres af at gøre en forskel for borgerne og at yde en service, der fremmer borgerens sundhed og velvære
  • Ser samarbejde som et naturligt udgangspunkt for opgaveløsning
  • Motiverer, støtter og vejleder sine medarbejdere og har fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • Er opsøgende og relationsskabende overfor omgivelser og relationer
  • Arbejder med en høj grad af selvstændighed
  • Fokuserer på opgaven og arbejder målrettet og vedholdende
  • Arbejder struktureret og er initiativrig i forhold til at løse opgaver


Arbejdskultur i tandplejen
I tandplejen har vi en udpræget flad struktur, hvor der er gode muligheder for indflydelse, udvikling, kreativitet samt faglig udvikling.
Vi brænder for at levere de bedste ydelser til borgerne og prioriterer et højt fagligt niveau, såvel som et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for dit område.
Tiltrædelse er pr. 1. februar 2024 eller snarest muligt derefter.

Ansøgning
Ansættelsesforløbet vil indeholde to samtalerunder. Vi afholder 1. samtale den 15. januar 2024 og 2. samtale den 25. januar 2024. For de kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der blive lavet en personprofil, hvor tilbagemelding vil foregå den 19.januar 2024.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den kandidat vi ansætter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser senest 10. januar 2024.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedschef Christina Breddam på telefon 89 15 13 68.

Tandplejens vision ” Vi skaber sammen de bedste sundhedsresultater, fordi vi tør sætte fokus på dig, dine behov og kompetencer”
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers C.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Randers C
  • Onsdag den 10. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Randers C

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Randers C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Randers C over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1