Afdelingsleder til vores afdeling inden for Familie- og Døgnplejen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Skal du med på holdet? Så søger vi nu en afdelingsleder til vores afdeling inden for Familie- og Døgnplejen
Kan du skabe de rammer, der gør en forskel for familier, børn og unge i udsatte positioner, og kan du samtidig sikre tilfredse medarbejdere og balancere mellem drift og udvikling?
– så er det dig vi leder efter til #alletidersarbejdsplads i Roskilde Kommune.

"Alle børn og unge skal trives og blive hele mennesker. Alle børn og unge har evner og kompetencer, som de skal have mulighed for at udfolde og udvikle, både individuelt og i fællesskab med andre "– det er vores vision på børne- og ungeområdet i Roskilde Kommune.

Som afdelingsleder af Familie og døgnplejen, bliver du en central spiller i Børn og Unge i Roskilde Kommune. Børn og Unge består at både myndighed, sundhedsplejen, tandplejen og PPR samt Roskilde Familiecenter og Roskilde Ungecenter. Børn og Unge på myndighedssiden er organiseret i tre afdelinger; Nord, Syd og Handicap som varetager al myndighedsarbejde, samt indgår i det forebyggende arbejde på skoler. Roskilde Familiecenter og Roskilde Ungecenter består samlet set af fire afdelinger, med hver sin afdelingsleder, hvor af du vil være den ene. Desuden har vi en tværgående udviklingskoordinator som i samarbejde med centerleder driver de strategiske udviklingsprojekter, i tæt samarbejde med centrene og myndighed. Som afdelingsleder i Familie og døgnplejen refererer du til samme centerleder for både Roskilde Familiecenter og Roskilde Ungecenter.

Hvor er Familie- og døgnplejen nu, og hvor er vi på vej hen?
Familie- og døgnplejen består af flere enheder i form af et samværshus, et ungehus (Døgninstitution for 11 unge i alderen 14-23 år) og familieplejen, der til sammen arbejder med anbringelsesområdet. Sammen med resterende kollegaer i Roskilde Familiecenter og Roskilde Ungecenter er vi godt i gang med strukturelle og organisatoriske forandringer, der ruster os til at imødekomme intentioner og ambitioner i Barnets Lov. Blandt andet er vi i skrivende stund ved at justere vores indsatser og pladser, som skal sikre den faglige sammenhæng for medarbejdere og familier i centrene. Herudover har det samlede Børn og Unge i Roskilde Kommune et stærkt samarbejde på tværs af myndighed og udfører centrene og det er et fokusområde, som vi kontinuerligt arbejder med. Derfor ser vi også frem til en afdelingsleder, som kan sikre gode processer med involvering og samsskabelse i højsædet og samtidig kan sætte sin faglighed i spil, med skarpt øje på de aftalte målsætninger.

Den kommunale velfærdsopgave er under markant forandring og vi tager aktivt fat i den udvikling. Begge centre skal være et kraftcenter i indsatsen for kommunens børn, unge og familier og vi gør det i et tæt samspil med de øvrige afdelinger i Roskilde Familiecenter, Roskilde Ungecenter og myndighedsområdet såvel som resten af Børn og Unge. Du skal derfor også have en ledelsesprofil der trives med forandringer, men samtidig med stabil drift for øje.

Hvad skal du?
For Familie- og døgnplejen er du det ledelsesmæssige anker, der gennem nærvær, stabilitet, et godt blik for udvikling og gode faglige beslutninger sørger for den daglige faglige drift.

Du har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for både den faglige ledelse og personaleledelsen tæt på medarbejdere, herunder ledelsestilsyn og sikring af den økonomiske ramme, samt balance mellem medarbejderressourcer og arbejdsopgaver overholdes.

Du balancerer at være tæt på opgaven og give frihed til opgaveløsningen og tilbyder på den baggrund medarbejderne stor indflydelse og ansvar for tilrettelæggelse af hverdag, samt opgaver. Det gør du fordi du ved, at det har stor betydning for medarbejdernes trivsel og sætter dem i stand til at løse kerneopgaven bedst muligt.

Således skal du sammen med medarbejderne sikre trivsel og det gode arbejdsmiljø, såvel som den høje kvalitet i arbejdet med kerneopgaven. Samtidig skal du sikre en kontinuerlig udvikling af indsatsen, så den matcher behovet hos familierne. Herudover er du garant for det tætte samarbejde med andre aktører på børne- og ungeområdet i en god, åben og anerkendende ledelsestilgang i forhold til samarbejdspartnere uden for Roskilde Familiecenter og Børn og Unge. Vi arbejder for at etablere gode løsninger for børn, unge og deres familier igennem et stærkt samarbejde - hele vejen rundt.

Vi tilbyder dig:

  • du kommer til at stå i spidsen for en spændende organisation, med et godt ledelsessamarbejde på tværs af Roskilde Familiecenter og Roskilde Ungecenter, samt i det samlede Børn og Unge.
  • et relevant lederjob hvor du kan være med til at gøre en forskel for børn, unge og familier i Roskilde Kommune.
  • en arbejdsplads med store ambitioner og et kæmpe potentiale.
  • fagligt dygtige medarbejdere, der kan og vil holde fokus på kerneopgaven.
  • gode lederkollegaer, hvor ledelsesopgaven er et fælles anliggende.
  • god oplæring med fastlagt introprogram.

Vi forventer at du:

  • har en ledelseserfaring eller et tydeligt ledelsespotentiale med stærke ledelsesmæssige kompetencer og en interesse i ledelsesfaget.
  • har erfaring med eller indgående kendskab til praksis omkring samvær, match af plejefamilier såvel som døgninstitution til unge i alderen 14-23 år, samt anbringelsesområdet som helhed.
  • prioriterer at udvikle og understøtte dine medarbejdere fagligt og sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø.
  • kan arbejde projektorienteret og styre processer og projekter sikkert i mål, således at der skabes optimalt ejerskab for de ønskede forandringer.
  • motiveres af både drift- og udviklingsopgaver, som sikrer kvalitet og sammenhæng for børn, unge og familier i udsatte livspositioner.
  • har blik for den økonomiske kapacitetsmæssig styring af indsatser og pladser, hvor faglighed og økonomi går hånd i hånd.
  • kan stå solidt fagligt og ordentligt i dialogen med tilsynsmyndigheder omkring kvaliteten og videreudviklingen af døgninstitutionen.
  • kan træde ind det fælles lederskab med de andre afdelingsledere i ledergruppen og vil løfte i samarbejde på tværs, der sikrer egen og helhedsorienteret drift og udvikling i samarbejde med centerlederen.

Fakta
Roskilde Kommunes Familie- og døgnpleje er en afdeling på tværs af Roskilde Familiecenter og Roskilde Ungecenter som pt består af 20 fastansatte medarbejdere, hvor 4 af dem er samværskonsulenter, 6 familieplejekonsulenter og 10 socialpædagoger (døgninstitution). Derudover er der fast tilknyttet et vikarkorps til døgninstitutionen. Alle leverer forskellige indsatser omkring anbragte børn og unge og deres familier/plejefamilier. Anbringelsesområdet kan på mange måder være uforudsigeligt, så du skal derfor være fleksibel og forvente et job som kan række udover almindelig arbejdstider og skal kunne træde til som ledelsesmæssig bagvagt i særlige situationer, hvis personalet har brug for det. Den ledelsesmæssige bagvagt dækkes i ferieperioder af de øvrige afdelingsledere fra Roskilde Familiecenter og Roskilde Ungecenter.

Roskilde Kommune har besluttet et fælles ledelsesgrundlag som betyder følgende: "Alle ledere i Roskilde Kommune, uagtet ledelsesniveau, tager ansvar for både at lede egen enhed - men også for helheden. Vi indgår i relationer med tillid, troværdighed og åbenhed. "

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024. Der er ansøgningsfrist den 3. marts 2024 kl. 23.59. Ansættelsessamtaler afholdes den 5. marts. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Kontakt
Hvis du har lyst til at høre mere om os og/eller stillingen, så kontakt Centerleder af Roskilde Familiecenter og Roskilde Ungecenter, Michal Ingvald Engstrand, på tlf.: 2480 4394.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=abe1a7c2)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Roskilde
  • Søndag den 03. marts 2024

Lignende jobs

  • Eftermarkedschef til [xxxxx]

    Er du ambitiøs og samarbejdsvillig? Og er du tilhænger af empatisk ledelse og personlig integritet? Super! Så ved du sikkert også, hvad en anerkendende tilgang til opgaver og kollegaer fører med si..
    • Afdelingsleder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineer...

    Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineering Do you dream of helping pharma companies take complex investment decisions? And do you thrive on taking the lead? Then you’ll fit right in!.
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Souschef

    Primære ansvarsområder for SouschefenStøtte køkkenchefen i den daglige drift af køkkenet Sikre kvaliteten af de leverede retter og overholde vores høje standarder Udvikle nye opskrifter og menuer i..
    • Afdelingsleder
    • Hørve
    Få mere info
  • Afdelingschef, Told (Køge)

    Som Afdelingschef for Told bliver du ansvarlig for planlægning, organisering og ledelse af vores toldafdeling. Du vil sikre, at alle processer overholder gældende lovgivning og interne procedurer, .
    • Afdelingsleder
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 12
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 12
20. december 2024 12
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 10
11. december 2024 10
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 10
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 8
4. december 2024 8
3. december 2024 9
2. december 2024 10
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 9
26. november 2024 10
25. november 2024 9
24. november 2024 11