Furesø Kommune søger engageret afdelingsleder til en vild klima-kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Har du god forståelse for Vejdrift og -anlæg, og evner du at finde de gode løsninger i forhold til de politiske ønsker? Vil du gerne udvikle dig som personaleleder sammen med en god afdeling? Så er stillingen som afdelingsleder i Vej, Trafik og Grøn omstilling måske noget for dig?

Når du bliver afdelingsleder for Vej, Trafik og Grøn omstilling i Furesø Kommune, havner du i en kommune, hvor dit arbejdsområde er en del af den kommunale kerneforretning. Vores byråd er nemlig sprængfyldt af ambitioner om udvikling med omtanke, grøn omstilling og beskyttelse af naturen. Furesø vil være klimaneutral i 2030, klimapositiv i 2035 og øge biodiversiteten markant. Der er nok at rive i, og ambitionerne er store og forventningerne høje.

Vi søger en afdelingsleder, der skal lede arbejdet med drift og udvikling på afdelingens område. Afdelingen har en central rolle med ansvar for planlægning, anlæg og drift på kommunens Veje, støj, kollektiv trafik og parkering. Afdelingen varetager derudover Vejmyndighedsopgaverne i kommunen. Derudover er kommunens klimasekretariatet placeret i afdelingen, så arbejdet med implementering af klimaplanen er en stor og helt central opgave. Det vil være et fokus i den kommende tid, at afdelingen får færdiggjort en række større anlægsopgaver, ligesom implementeringen af kommunens ambitiøse klimaplan vil være i fokus. Klimasekretariatet faciliterer, initierer og understøtter hele organisationen i at implementere klimaplanen og involverer derudover civilsamfundet i arbejdet.

Om dig
Det forventes, at du er fagligt funderet inden for trafik- og Vejområdet, og at du har erfaring med og forståelse for ledelse af projekter med fokus på fremdrift, styring og økonomi. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation. Rent ledelsesmæssigt er du måske erfaren, men du kan også være på Vej. Du har måske erfaring som projektleder, teamleder, teamkoordinator eller lignende, og har lyst til en større ledelsesopgave. Du har en uddannelsesmæssig baggrund, der matcher stillingens opgaver og kompleksitet.

Som person skal du være optaget af både det faglige og medarbejderledelsen. Det er helt afgørende, at du har politisk forståelse, og er bevidst om og har forståelse for de forskellige fagligheder, og kan navigere i spændet mellem de politiske ønsker og faglighederne. Der er travlt, så dine evner til at organisere og prioritere vil blive vægtet højt. Du har en personlighed, der gør det let, fordi det er behageligt - og også gerne lidt sjovt - at være sammen med dig. Du er tilgængelig, har evnen til at lytte, og kan gå ind i konflikter uden at optrappe dem.

Om os
Vi er 15 fagligt dygtige medarbejdere, som arbejder med en bred opgaveportefølje inden for Vej, trafik og klima. Afdelingen er organiseret i 3 teams. Afdelingen har relationer til mange områder i Furesø Kommune og særligt til de øvrige afdelinger i By og Miljø, herunder vores driftsgård. Du kommer til at stå i spidsen for en gruppe engagerede medarbejdere, som spiller dig og hinanden gode. Vi løfter i flok, og der er ikke langt fra tanke til handling. Der er god stemning på arbejdspladsen, hvor humor sættes højt, og hvor vi spiser sammen, er interesseret i at høre, hvad du har lavet i weekenden, og hvor der bakkes op om sociale initiativer.

Du vil indgå i ledergruppen i Center for By og Miljø, som omfatter centerchefen og 4 afdelingsledere, hvor du får mulighed for god støtte og sparring i forhold til dine opgaver.

Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2023. Der er ansøgningsfrist den 6. august 2023. Vi forventer at holde samtaler medio august. Mellem 1. og 2. samtale skal de udvalgte kandidater gennemgå et testforløb. Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Louise Piester på telefon: 7216 5643.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes som afdelingsleder i Vej, Trafik og Grøn omstilling. Lønnen forhandles efter aftale om lokal løndannelse med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ad3b3ce1)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Værløse
  • Tirsdag den 01. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Værløse over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 1