Leder til landsdækkende kontrolcenter for gasdistribution

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Vil du arbejde i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur og stå i spidsen for den videre udvikling og integration af evidas nye kontrolcenter i Viborg, som overvåger hele det danske gasdistributionsnet 24/7/365? Grib chancen – det er nu du har den!
Gasnettet er kritisk infrastruktur med krav til konstant overvågning og håndtering af driftshændelser. Kontrolcenteret er en vigtig brik, når der er brug for særlige kompetencer i forhold til forsyningssikkerhed og sikker anvendelse af gas. Det klarer et kompetent og dedikeret hold af driftsvagter på bedste vis. De har brug for en synlig, engagerende og motiverende leder, som kan sætte sig i spidsen for at videreudvikle afdelingen og sikre, at medarbejdernes kompetencer fortsat udvikles og nyttiggøres bedst muligt i samarbejde med den øvrige organisation, som arbejder med drift og vedligehold af gasnettet.

Det er kontrolcentrets højeste prioritet at sikre en høj forsyningssikkerhed og oppetid på vores anlæg. Der er herudover mange daglige henvendelser til kontrolcenteret fra entreprenører, forbrugere og biogasproducenter, som alle skal have en professionel og serviceorienteret betjening.

Din opgave er at lede de 9-12- specialiserede medarbejdere, hovedsageligt maskinmestre, som i 3-holdsskift holder øje med net og anlæg og koordinerer indsatsen, når der indtræffer en hændelse. Du indgår samtidig i et fem mand stort lederteam i Anlæg & Teknik, som arbejder tæt sammen om at løse opgaverne og sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne. Digitalisering, automatisering og effektivisering af arbejdsgange og processer er en anden vigtig prioritet i kontrolcenteret.

Du er en erfaren leder med minimum 5 års ledererfaring, og som har din værktøjskasse i orden, både når det gælder den daglige ledelse og forandringsledelse. I denne stilling kan du kombinere din glæde ved at lede med en unik mulighed for at være med til at bygge op og lave innovation, og dermed sætte dit aftryk på en helt ny virksomhed med 35 års erfaring. Kommunikation, information og uddannelse i forhold til medarbejderne er højt prioriteret og kræver en særlig indsats i et team, som skal kunne bevare roen og overblikket i pressede situationer.

God forståelse for it-systemer og sammenhængen dem imellem er en styrke, og vi ser gerne, at du har erfaring med overvågningsfunktioner, men ikke nødvendigvis fra energibranchen. Din faglige og tekniske indsigt gør dig sammen med din forretningsforståelse i stand til at arbejde helhedsorienteret og analytisk med komplekse problemstillinger på såvel et strategisk som et operationelt niveau. Du er opmærksom på at sikre, at kontrolcenteret leverer kvalitetsydelser og -data til gavn for hele organisationen, og som styrker dens grundlag for at træffe sikre beslutninger.

Som person og leder arbejder du struktureret og med stort overblik. Du leder dit hold i mål med opgaverne med din empati og dine samarbejdsevner samt vilje og evne til at involvere og motivere. Du bevarer roen og det gode humør i pressede situationer. I forhold til dine opgaver er du forudseende, proaktiv og initiativrig og tager et selvstændigt ansvar. Du kommunikerer flittigt og forstår vigtigheden af at tilpasse kommunikationen til den enkeltes situation og personlighed.

Læs mere om os på evida.dk, og send os din ansøgning på evida.dk/job, så vi har den senest den 9. juni. Vi forventer at holde samtaler i uge 24.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Viborg
  • Onsdag den 09. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Viborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 4
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 4
2. december 2024 3
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 6
28. november 2024 7
27. november 2024 7
26. november 2024 9
25. november 2024 10