Nationalt Genom Center søger en klinisk bioinformatiker til vidensbase- og fortolkningsstøtteudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du være med til at udvikle en infrastruktur for det danske sundhedsvæsen? Er en hverdag i en interessant og udfordrende stilling i en international atmosfære med fokus på patienten, forskning, innovation og klinisk rådgivning noget for dig? Har du erfaring med helgenomsekventering og genetiske analyser i en klinisk setting? Så er du måske den kliniske bioinformatiker, vi søger.

Om Nationalt Genom Center
Nationalt Genom Center (NGC) er en styrelse under Sundhedsministeriet, som har ansvaret for at drive og udvikle en sikker national infrastruktur i sundhedsvæsenet, som understøtter, at læger og forskere ved hjælp af viden om patienters gener, ny teknologi og anden viden kan udvikle målrettet behandling.

I NGC vil vi over de næste år bidrage til en forøget brug af helgenomsekventering og genetisk diagnostik på tværs af det danske sundhedsvæsen, hvor vi forventer at der sekventeres omkring 60.000 helgenomer på sigt. Det kræver omfattende dataanalyse, fortolkning og vidensdeling på tværs af landet. Den kliniske fortolkning af data foregår på de kliniske afdelinger i det regionale sundhedsvæsen med omfattende viden, herunder fra vidensbasen i NGC, såvel som ekstern viden og eksterne databaser. Vi er ansvarlige for at levere software og værktøjer til brug for fortolkning til det regionale sundhedsvæsen.

Du kan læse mere om os på www.ngc.dk.

Din hverdag hos os
Stillingen er i den sektion, der vil lede udviklingen af genomdatabasen og fortolkningsstøtte, som NGC har etableret for at levere fortolkningsstøtte til det danske sundhedsvæsen.

Det omfatter bl.a.:

- Relevant software og værktøjer til at fortolke og klassificere genomiske varianter

  • Udvikling af genomdatabasen, som dækker fx over optimering og implementering af processen af indberetning af omfattende genetiske analyser til NGC
  • Kontakt til de kliniske miljøer i regionerne for at kortlægge behov og planlægge design af den infrastruktur, som NGC skal levere til det danske sundhedsvæsen
  • Være et link mellem de kliniske afdelinger og NGC, og indgå i et højt specialiseret team i NGCs supercomputerafdeling

Dine primære arbejdsopgaver vil således, i samarbejde med team medlemmer og eksterne interessenter, være at planlægge og definere udvikling af vidensdatabaser, som støtte til fortolkning af genetiske analyser, herunder database for klassificerede genetiske varianter. Ydermere vil du være med til at planlægge og definere udvikling og implementering af software til fortolkning af genetiske varianter, herunder også behov for andre værktøjer til variantfortolkning og variantklassificering.

Stillingen er en mulighed for en ambitiøs, klinisk bioinformatiker med interesse for præcisionsdiagnostik og præcisionsmedicin.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi søger en motiveret kandidat med en relevant akademisk uddannelse som fx cand.scient. i molekylær biologi, bioinformatik, genetik, statistisk genetik eller lignende. Derudover lægger vi vægt på at du har:

  • Erfaring med human genetisk analyse
  • Overblik og viden om kliniske vidensbaser
  • Erfaring med databehandling fra helgenomsekventeringsanalyser

  • Erfaring med at arbejde sammen med interne og eksterne interessenter
  • Stærke kommunikationsevner og færdigheder på både dansk og engelsk

Vi lægger endvidere vægt på, at du som person er samarbejdsvillig og kan skabe holdbare samarbejdsrelationer på tværs af kulturelle, professionelle og geografiske grænser. Vores hverdag er alsidig og tempofyldt i en ny styrelse under opbygning, hvor to dage sjældent ligner hinanden.

Vi forventer derudover, at du trives i en dynamisk funktion, hvor du arbejder struktureret, opsøgende og selvstændigt. For at bestride stillingen er det vigtigt, at du er:

  • Vedholdende – du er flittig og dedikeret, målrettet og ikke bange for udfordringer
  • En god formidler – du kan beskrive teknisk komplekse emner på en letforståelig måde
  • Pålidelig – uanset om du arbejder uafhængigt eller i et team, kan man stole på, at du overholder deadlines og overgår forventningerne.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en interessant og udfordrende stilling i en international atmosfære med fokus på patienten, forskning, innovation og klinisk rådgivning tæt på de kliniske samarbejdspartnere og på forskning. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere, så uddannelse og kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation. Vi tilbyder stor fleksibilitet i stillingen. Du vil arbejde med det nyeste inden for HPC-teknologi og bidrage til det næste skridt inden for sundhedsinnovation og bliveren del af et voksende team af kompetente kollegaer med mulighed for at bidrage væsentligt til fremtidens aktiviteter i præcisionsmedicin. Vi er centralt beliggende i København tæt på offentlig transport.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Afhængig af dine kvalifikationer og erfaring vil du blive indplaceret som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kommer igennem PETs godkendelsesprocedure med henblik på sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Cathrine Jespersgaard på tlf. 3046 1850.

Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 20 og evt. 2. samtaler i uge 21.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København S
  • Søndag den 09. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
27. november 2024 1
26. november 2024 1