El-installatør/elektrotekniker til verdensledende laboratorium for fremtidens el- og energiteknologier – DTU Wind
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kongens Lyngby
Vi søger på DTU Vind og Energisystemer en dygtig, alsidig og serviceminded el-installatør og/eller elektrotekniker til vores PowerLabDK-laboratorier. Vi tilbyder et spændende job i et af verdens mest avancerede laboratorier til udvikling af fremtidens energiløsninger. Du vil blive knyttet til sektionen PowerLabDK, som er en del af vores Division for El- og Energisystemer, der forsker og underviser i fremtidens energisystem, lige fra de store energiøer til den yderste villavej med elbiler og varmepumper.
Som el-installatør/elektrotekniker i PowerLabDK vil du medvirke til at udvikle og opbygge eksperimenter og tests i tæt dialog og samarbejde med forskere, studerende og eksterne brugere. Du vil komme til at arbejde med installationer og løsninger på et højt fagligt niveau indenfor f.eks. effektelektronik, højspændingsteknik, installationsteknik og e-mobilitet. Du vil komme til at arbejde med et bredt spekter af el-teknologier, fx højspændingskabler, vindmøller, elektrolyseanlæg, brændselsceller, batterisystemer, elbiler osv.
Du kommer til at bruge en stor del af din tid i laboratoriet, medvirke med din faglige viden, sikre at sikkerheden er i top, ligesom du vil skulle sikre, at vores faciliteter fungerer godt i det daglige. Du skal være i stand til at udtænke egne løsninger og fremstille meget forskelligartede emner til brug i opstillingerne og få dem udført i samarbejde med eksterne parter. Du skal være med til at dokumentere dine løsninger og nogle tilfælde også prøveresultater.
Opgaverne vil være varierende og alsidige, og jobbet rummer særdeles gode muligheder for faglig udfordring og udvikling.
Dine ansvarsområder
- Deltage i planlægning af laboratoriets anvendelse, herunder bidrage til dokumentation af opstillinger og forsøg samt vurdering af indkøb af nødvendige apparater/måleinstrumenter
- Bidrage proaktivt til den daglige drift af laboratorierne, herunder tilsyn, tilpasning af laboratoriernes funktioner og udføre mindre udviklingsprojekter
- Indgå i dialog med brugere af laboratoriet om planlægning af forsøg og forventningsafstemning i forhold til tidsplan og forberedelse
- Forestå montage og efterfølgende nedtagning af måleopstillinger og være til rådighed i forbindelse med brug af laboratorierne.
- Deltage i det daglige arbejde med at holde orden og rydde op i laboratorierne og du vil endvidere blive ansvarlig for organisering og vedligehold af lager for en del af vores udstyr.
- Tage ansvar for egen og andres sikkerhed i laboratoriet og medvirke til øget kvalitet og sikkerhed
- Arbejde med elektrisk og mekanisk sikkerhed og indgå i vores gruppe af autoriserede eksperter som risikovurderer prøveopstillinger inden idriftsættelse og instruerer brugerne i sikkerhed. Du vil løbende modtage kurser i L-AUS og AUS-arbejde.
Fleksibel og faglig dygtig el-installatør/elektrotekniker
Faglige kompetencer:
- Du har en bred erfaring med elektroteknik og elektronik og har indsigt i maskiner og materialer
- Du fungerer godt i et team og kan nå resultater i et tæt samspil med kollegaer med andre fagligheder.
- Du er i stand til at afklare opgavernes omfang og udførelse i samarbejde med brugerne, eksempelvis ved fremstilling af tegninger og diagrammer.
- Opgaverne er meget forskelligartede, hvorfor du er alsidig og ikke bange for at kaste dig over nye udfordringer; også når det kræver, at du lærer nyt.
- Du er en velbevandret bruger af IT og har gerne kendskab til E-CAD/printdesign, programmer og PLC/SCADA-systemer.
- Laboratorierne anvendes af både danske og udenlandske medarbejdere og studerende, hvorfor du kan begå dig på både dansk og engelsk.
Personlige kompetencer:
- At du er super god til at bringe idéer og teorier til virkelighed og få det til at lykkes
- At du er nysgerrig og kan lide at prøve tekniske løsninger af, der ikke er afprøvet før
- At du trives med selv at designe og implementere forsøgsopstillinger, hvor det mere er normen, at vi udvikler prototyper end at forsøg gentages.
- Du er imødekommende, har gode samarbejdsevner og bringer dig selv og din faglighed i spil i din dialog med forskere og teknikere, så I sammen opnår de bedste løsninger.
- At du har lyst til at møde nye mennesker og har en naturlig evne til at ville hjælpe og finde løsninger.
Hvad tilbyder vi dig
Du bliver del af et miljø med ambitiøse og samfundsrelevante målsætninger, hvor omgangstonen er åben og uhøjtidelig med vægt på gode kollegiale relationer, samarbejde og videndeling.
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere eller for Ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv.
Du ansættes som forskningstekniker.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 2. januar 2023 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af PowerLabDK og Innovationschef Frida Frost, mobil 93 51 17 73. Læs mere om DTU Vind og Energisystemer på www.wind.dtu.dk. Læs mere om PowerLabDK på www.powerlab.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Institut for Vind og Energisystemer er et af verdens største universitetsmiljøer for forskning og viden om vindenergi og energisystemer med en stab på ca. 400 personer fra 37 lande, der arbejder med forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. DTU Vind og Energisystemer har cirka 90 ph.d.-studerende. Instituttets tværfaglige forskning er organiseret gennem strategiske forskningsprogrammer med tæt samarbejde med danske og internationale universiteter, forskningsinstitutioner og organisationer samt energibranchen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Elektriker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".
Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.
Jobbet er oprettet på vores service den 22.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Elektriker
- Kongens Lyngby
- Mandag den 02. januar 2023
Lignende jobs
-
Elektriker søges til opstart hurtigst muligt.
Elektriker søges til opstart hurtigst muligtVi søger en dygtig elektriker til at styrke vores team med øjeblikkelig virkning. Hvis du er uddannet elektriker, automatiktekniker eller stærkstrømstekn..- Elektriker
- Nordsjælland
-
Måletekniker med interesse for feltmålinger og lab...
Har du teknisk indsigt og en praktisk tilgang kombineret med en teknisk baggrund som fx maskinmester, ingeniør eller tekniker? Og har du viden og erfaring inden for et eller flere af disciplinerne .- Elektriker
- Hørsholm
-
Køletekniker til HVAC - DTU Campus Service
- Elektriker
- Nordsjælland
-
Elektriker med erfaring inden for industri til tek...
- Elektriker
- Birkerød
Statistik over udbudte jobs som elektrikere i Kongens Lyngby
Herunder ser du udviklingen i udbudte elektriker i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal elektrikere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte elektrikere i Kongens Lyngby over tid
Dato | Alle jobs som elektrikere |
---|---|
22. november 2024 | 0 |
21. november 2024 | 0 |
20. november 2024 | 0 |
19. november 2024 | 0 |
18. november 2024 | 0 |
17. november 2024 | 0 |
16. november 2024 | 0 |
15. november 2024 | 0 |
14. november 2024 | 0 |
13. november 2024 | 0 |
12. november 2024 | 0 |
11. november 2024 | 0 |
10. november 2024 | 0 |
9. november 2024 | 0 |
8. november 2024 | 0 |
7. november 2024 | 0 |
6. november 2024 | 0 |
5. november 2024 | 0 |
4. november 2024 | 0 |
3. november 2024 | 0 |
2. november 2024 | 0 |
1. november 2024 | 0 |
31. oktober 2024 | 0 |
30. oktober 2024 | 0 |
29. oktober 2024 | 0 |
28. oktober 2024 | 0 |
27. oktober 2024 | 0 |
26. oktober 2024 | 0 |
25. oktober 2024 | 0 |
24. oktober 2024 | 0 |
23. oktober 2024 | 0 |