Finansiel Rådgiver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Er du drevet af at være med til at opbygge noget nyt, og trives du med at få indflydelse på, hvordan hverdagens processer og strukturer skal fungere? - så er det dig, vi skal have med på holdet i vores nye rådgivningscenter i Køge.

Du vil blive en del af et nyt team med fem kolleger, heraf tre finansielle rådgivere, souschefen og filialchefen. Rådgivningscenter Køge åbnede dørene op for første gang i slutningen af oktober 2019 og har siden da oplevet en stærk interesse og popularitet i lokalområdet. Derfor vil din hverdag i høj grad bestå af at opbygge din egen kundeportefølje gennem bl.a. synlighed i lokalområdet.
Du vil, sammen med dine kolleger, få stor indflydelse på, hvordan hverdagen skal køre i afdelingen, og du vil komme til at sætte dit præg på, hvordan afdelingens processer og strukturer skal bygges op. Det vil derfor være en fordel, at du har nogle års erfaring og faglig viden, som du kan lære fra dig og dele med resten af afdelingen - og dermed løfte rådgivningscenteret succes.

Dine primære arbejdsopgaver:
· Opbygge og vedligeholde din egen kundeportefølje gennem synlighed og salg i lokalområdet.
· Rådgive kunder om alle aspekter indenfor privatøkonomi, herunder bolig, pension, forsikring, investering og kreditvurdering. .
· Dialog og møder med kunder - i særdeleshed nye, men også eksisterende kunder.
· Vidensdele og støtte dine kolleger med din faglige viden og erfaring.
· Opbygge, tilpasse og påvirke hverdagens processer og strukturer i afdelingen.

Udarbejdelse af dokumenter varetages af vores dygtige kolleger i supportafdelingen, hvilket gør, at du kan fokusere på at opsøge nye kundeemner og rådgive kunder.

Vi tilbyder en arbejdsplads med mulighed for indflydelse, stærkt sammenhold og uformel omgangstone
Du kommer til at arbejde i et nyåbnet rådgivningscenter, som har et stærkt sammenhold og høje ambitioner. Der er en god og uformel omgangstone i afdelingen, og vi bruger meget tid på dialog mellem hinanden for at sikre det bedste resultat for os selv, vores kolleger og vores kunder.

Filialchefens skrivebord står altid åben for medarbejderne, og han prioriterer højt at involvere sine medarbejdere. Du vil opleve, at din arbejdsgang i afdelingen vil være præget af frihed under ansvar.

"Vi bruger tid på at vidensdele med hinanden, og det gør, at vi allerede nu har fået opbygget et rigtig godt sammenhold i afdelingen. Jeg gør meget ud af, at mine medarbejdere føler, at jeg er tilgængelig, og at de føler sig hørt og har mulighed for at forme hverdagen i afdelingen," fortæller filialchef, Mikael Kovac Leth.

Hvem er du?
Vi forventer, at du:
· Har erfaring med opbygning og håndtering af egen privatkundeportefølje.

· Er drevet af salg og dialog med nye kundeemner fremfor har erfaring med en meget krævende kundeportefølje.

· Er selvkørende og har ambitioner for egne mål og samtidig er en holdspiller, der ser en værdi i at lære fra sig.

· Er udadvendt, opsøgende og har gode kommunikationsevner.

· Trives med frihed under ansvar.

· Har en finansiel uddannelse såsom finansbachelor, finansøkonom, bankuddannelse. HD finansiering eller lignende.

Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst mulig. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte filialchefen, Mikael Kovac Leth på 27 74 20 95 eller skrive til ham på [email protected]. Har du spørgsmål til vores rekrutteringsproces, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringspartner, Maria Heissel, på 28 89 96 16 eller [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lån & Spar - du bliver en del af en succesfuld bank
Lån & Spar blev grundlagt i 1880 med det formål at skabe en helt ny bank, der gav almindelige mennesker mulighed for at låne penge på rimelige vilkår. I dag samarbejder vi med mere end 50 faglige organisationer og foreninger. Mange af dem er også i vores ejerkreds.

Lån & Spar er kendetegnet ved en uformel organisation, hvor vi, på tværs af rådgivningscentre og stabsfunktioner, arbejder tæt sammen hen imod vores fælles mål. Hos os er det naturligt at tage ansvar og initiativ i hverdagen, og vi lægger vægt på at kunne levere de bedste løsninger til vores kunder. Vi sætter høje standarder for at være et attraktivt valg for vores kunder, hvor nøgleordene er kompetent og personlig rådgivning. Vi er en virksomhed i vækst, og vi oplever stor interesse for vores bank.

I Lån & Spar har vi et stærkt fokus på arbejdsglæde, trivsel og udvikling. Vi tror på potentialet i vores medarbejdere og på, at vi kan og vil udvikle os. Derfor bakker vi op om vores medarbejderes udvikling gennem både interne og eksterne udviklingsforløb.

Du kan læse mere om, hvordan det er at være ansat i Lån & Spar ved at klikke her: Mød vores medarbejdere


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Finansmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Finansmedarbejder
  • Køge

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som finansmedarbejdere i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte finansmedarbejder i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal finansmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte finansmedarbejdere i Køge over tid

Dato Alle jobs som finansmedarbejdere
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2