To dygtige akademikere søges til spændende økonomiopgaver vedrørende de videregående uddannelsesinstitutioner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du lyst til at arbejde med de videregående uddannelsesinstitutioners økonomi? Vil du deltage i det økonomiske tilsyn med institutionerne? Vil du arbejde med de økonomiske rammer for institutionernes bygningsforvaltning og investeringer? Har du flair for tal og blik for detaljen? Så er du måske en af de to nye medarbejdere i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Kontor for Institutionsøkonomi.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingen
Du ansættes i Kontoret for Institutionsøkonomi, hvor vi har ansvaret for opgaverne vedrørende økonomien for de videregående uddannelsesinstitutioner (universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier m.fl.). Kontoret står for opgaver i forhold til de videregående uddannelsesinstitutioners økonomiske rapportering, revision og økonomistyring, herunder opgaver i relation til implementering af en fælles kontoplan på de videregående uddannelsesinstitutioner. Vi varetager endvidere opgaver vedrørende de videregående uddannelsesinstitutioners bygningsforvaltning og øvrige investeringer, herunder forberedelse af aktstykker til Folketingets Finansudvalg. Herudover står vi for budgetteringen og udbetalingen af driftstilskud til uddannelses- og forskningsaktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioner samt for udgifter til Statens Uddannelsesstøtte. Vi administrerer et finanslovsbudget på ca. 50 mia. kr. årligt.

Kontoret har ca. 20 medarbejdere og er organiseret i teams, hvor flere af kontorets medarbejdere indgår i flere teams.

Vi har to ledige stillinger i kontoret, som vedrører opgaverne med uddannelsesinstitutionernes økonomiske og bygningsmæssige forhold.

Den ene stilling er til opgaverne vedrørende institutionernes regnskabsaflæggelse, revision og økonomistyring. Dine opgaver omfatter bl.a. styrelsens tilsyn med institutionernes økonomi og forvaltning. Vi arbejder for øjeblikket med fælles retningslinjer for institutionernes årsrapporter og økonomiske rapportering og en mere databaseret tilgang.

Den anden stilling omfatter opgaver vedrørende både institutionernes regnskabsaflæggelse mv. og institutionernes bygninger og øvrige investeringer. Opgaverne på bygningsområdet omfatter bl.a. ministeriets investeringsramme og investeringsbudgetter og forberedelse af aktstykker til Folketingets Finansudvalg om byggerier og indgåelse af lejemål på institutionerne.

For begge stillinger gælder, at dine opgaver omfatter direktionsbetjening og lejlighedsvist betjening af ministeren og departementschefen. Opgaverne indebærer en stor kontaktflade til kolleger og øvrige kontorer såvel internt i styrelsen som i ministeriets departement. Herudover har kontoret tæt kontakt med de videregående uddannelsesinstitutioner og eksterne interessenter som for eksempel Økonomistyrelsen og Bygningsstyrelsen.

Du kan læse mere om ministeriet, styrelsen og kontoret på www.ufm.dk.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant samfundsvidenskabelig eller økonomisk akademisk uddannelse, eksempelvis cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.adm., cand.merc., eller tilsvarende, og har gerne erfaring fra de videregående uddannelsesinstitutioner eller en politisk styret organisation. Du er også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet og har mod på en stejl læringskurve.

Vi forestiller os, at du:

  • Er analytisk stærk og er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye områder og problemstillinger
  • Interesserer dig for samfundsøkonomiske forhold, herunder uddannelsesområdet
  • Har kendskab til de statslige regler på økonomiområdet
  • Har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt
  • Har interesse for at arbejde med data
  • Har gode samarbejdsevner og politisk forståelse
  • Har mod på en bred kontaktflade til institutionerne under ministeriet.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener, at en god kultur med dialog og samarbejde er en forudsætning for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingerne er som fuldmægtig eller specialkonsulent, afhængig af dine kvalifikationer. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nicolai Ebsen på tlf. 7231 7844 eller e-mail [email protected] eller souschef Anders Christian Lauger på tlf. 72 31 85 77, e-mail [email protected].

Vi forventer at holde to samtalerunder i uge 39-41. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København K over tid

Dato Alle jobs som forskere
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0