Videnskabelig assistent til Copenhagen Centre for Health Research in the Humanities (CoRe), Det Humanistiske Fakultet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Introduktion
CoRe er et tværvidenskabeligt forskningscenter ved SAXO-instituttet, Københavns Universitet, som beskæftiger sig med kulturanalytisk og historisk sundhedsforskning. Forskerne på CoRe har hovedsageligt faglige rødder i etnologi, antropologi og historie og anvender etnografiske og historiske metoder til at undersøge hverdagsliv og sociokulturelle praksisser. Forskningscenteret huser både store interdisciplinære forskningsprojekter og mindre individuelle projekter inden for emnerne: Livsstil og interventioner, aldring og livsløb, arbejdsliv samt mad- og måltidsstudier. På CoRe arbejdes der desuden med brobygning mellem forskellige videnskabelige discipliner samt mellem universitetet og andre samfundsaktører såsom private virksomheder og kommuner. Du kan læse mere om CoRe på http://core.ku.dk/.

Stillingsindhold
Som videnskabelig assistent bliver du fra marts 2024 og ni måneder frem knyttet til forskningsprojektet 'Seniorpraksis: Videreudvikling, implementering og skalering af tiltag målrettet seniormedarbejderes mentale sundhed’. Du skal i samarbejde med projektlederen organisere og udføre projektets arbejde med diverse interessenter (virksomheder, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, ældreorganisationer, mv.) med henblik på at engagere dem i idegenererende workshops, implementere projektets værktøjer og bidrage til deres skalering. Der vil ligeledes indgå analyse af data, rapportskrivning, præsentationer og udarbejdelsen af videnskabelige artikler i arbejdet, samt mødeledelse og koordinering af projektets følgegruppemøder.

Du bliver som videnskabelig assistent i CoRe del af et spændende fagligt miljø, hvor der vil være rig mulighed for at deltage i seminarer, læsekredse og andre faglige arrangementer. Du vil få indblik i forskningsprocessen og få mulighed for at udvikle dine metodiske, analytiske og formidlingsmæssige evner med sparring fra erfarne forskere. Du vil få din daglige gang i CoRes lokaler på Søndre Campus, men der vil også være mulighed for en del hjemmearbejde og fleksibilitet.

Kvalifikationskrav
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med baggrund i etnologi, antropologi, sociologi eller lignende med dokumenteret metodisk erfaring inden for kvalitative analyseprojekter herunder gennemførsel af interviews, transskriptioner og kodning, samt gode organisatoriske og administrative evner. Erfaringer med at arbejde med eksterne interessenter og workshopdeltagelse, samt interesse for humanistisk sundheds- og aldringsforskning er en fordel, men ikke et krav.

Læs mere om kvalifikationskravene til videnskabelige assistenter i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne fra 2019 her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1443

Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg stilling” i Adobe PDF eller Word format.

Ansøgningen skal skrives på dansk eller engelsk og indeholde følgende bilag:
• Ansøgningsbrev (max. 1 side)
• CV (angiv e-mail og telefonnummer)
• Dokumentation for uddannelse (eksamensbevis)
• Eventuelt andet relevant materiale

Ansættelsesprocedure
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsætter institutlederen fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgene i forhold til den konkrete stilling. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter

Ansøgere informeres løbende om processen pr. mail.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 17,1 % af løn og pensionsgivende tillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer.

Ligestilling og diversitet på Københavns Universitet
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund, og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. For yderligere oplysninger om ligestilling og diversitet på Københavns Universitet og universitets deltagelse i HRS4R HR Excellence in Research se: https://employment.ku.dk/working-at-ucph/eu-charter-for-researchers/

Kontakt
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til projektleder Aske Juul Lassen: [email protected]. Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos HR Søndre City, HR, e-mail: [email protected] angiv venligst ID nummer: 211-0266/23-2O ved henvendelse.

Ansøgningsfristen er den 19. december 2023, kl. 23:59 CEST.

Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato eller pr. e-mail vil ikke blive taget i betragtning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København S
  • Tirsdag den 19. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København S over tid

Dato Alle jobs som forskere
22. november 2024 8
21. november 2024 7
20. november 2024 7
19. november 2024 6
18. november 2024 6
17. november 2024 6
16. november 2024 7
15. november 2024 8
14. november 2024 8
13. november 2024 7
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 7
6. november 2024 6
5. november 2024 6
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 7
27. oktober 2024 8
26. oktober 2024 8
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 7
23. oktober 2024 7