Adjunkter eller lektorer til Læreruddannelsen med fokus på teknologiforståelse og digit...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

Brænder du for at udvikle viden om teknologiforståelse og omsætte den i grundskolen og på Læreruddannelsen?

Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP) søger en-fire adjunkter eller lektorer med stærke undervisnings- og forskningskompetencer inden for teknologiforståelse og digital dannelse, der har lyst til at indgå i udviklingen af et progressivt forsknings- og udviklingsmiljø på tværs af Læreruddannelsen og Institut for Didaktik og Digitalisering – herunder Future Classroom Lab.

Teknologiforståelse er som nyt fagområde under udvikling i både grundskolen og på Læreruddannelsen, og vi oplever en markant opmærksomhed og vækst i forhold til både igangsættelse af forsknings- og udviklingsprojekter, publikationer og udvikling af pædagogisk didaktisk undervisningspraksis. Aktuelt er vi ved at planlægge og igangsætte to nye større flerårige sektorprojekter med fokus på teknologiforståelse. De kommende år kan få afgørende betydning for, hvordan fagområdet kommer til at se ud i fremtiden. På Københavns Professionshøjskole har vi høje ambitioner om at bidrage til, at udviklingen bliver underbygget med solid forskning og udvikling. KP ønsker i tæt samarbejde med de øvrige professionshøjskoler at spille en afgørende rolle i denne udvikling og udvider derfor vores kapacitet på området.

Om jobbet
Som adjunkt eller lektor vil du blive knyttet til Læreruddannelsens faggruppe i teknologiforståelse, som bl.a. varetager undervisningen i KP’s læreruddannelses obligatoriske modul i teknologiforståelse. Derudover vil du blive koblet tæt til instituttets forsknings- og udviklingsprogram Digitalisering i skolen, hvor du vil deltage aktivt i at udvikle et forskningsmiljø, der er tæt koblet til undervisningen på læreruddannelsen og til skolens praksis. Du vil indgå både i eksisterende projekter og spille en væsentlig rolle i designet af nye projekter i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Alt afhængig af din faglige profil, vil du evt. kunne blive koblet til andre fag og faggrupper på Læreruddannelsen, og du vil derudover løbende indgå i relevante efter- og videreuddannelsesaktiviteter med fokus på grundskoleområdet.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har en stærk faglig profil i krydsfeltet mellem digital og pædagogisk og didaktisk tænkning – gerne med fokus på grundskoleområdet. Det er en fordel, hvis du specifikt har arbejdet med innovative undervisningspraksisser, teknologiforståelse og/eller algoritmisk tænkning (computational thinking).

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • en relevant kandidatuddannelse inden for læreruddannelsens fag
  • en forskeruddannelse (ph.d.-grad)
  • dokumenteret erfaring med undervisning – gerne på en læreruddannelse
  • lyst til at videreudvikle Danmarks største læreruddannelse i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og studerende
  • lyst til at være med til at sætte dagsordenen for udviklingen af teknologiforståelse i skolen og på læreruddannelsen
  • stærke samarbejdsevner og evner at indgå i stærke faglige fællesskaber.

Om os
Institut for Læreruddannelse har ca. 275 medarbejdere og har ansvar for Læreruddannelsen, Tegnsprog- og Skrivetolkeuddannelse, Tekstilformidleruddannelse, Natur- og Kulturformidleruddannelse samt Nationalt Videncenter for Læsning.

Institut for Didaktik og Digitalisering har ca. 90 ansatte og har bl.a. ansvar for Future Classroom Lab, som er et innovativt laboratorium for udvikling af nye tilgange til og muligheder for undervisningsrelevant teknologi og teknologiforståelse.

Institut for Læreruddannelse har tre forskellige forsknings- og udviklingsprogrammer, herunder et program for Digitalisering i skolen i samarbejde med Institut for Didaktik og Digitalisering. I Digitalisering i skolen er vi optagede af at undersøge og udvikle lærerprofessionel teknologiforståelse, herunder skolernes arbejde med meningsfuld forankring af it og digitale medier i den daglige undervisningspraksis. Vi har fokus på at udvikle viden og praksisser, der sætter lærerne i stand til at kunne arbejde pædagogisk kvalificeret og kritisk refleksivt med digitalisering i skolen. Lærerne skal kunne omsætte handlemuligheder og perspektiver til kvalificerede fagfaglige, pædagogiske og didaktiske praksisser, der understøtter elevernes lærings- og deltagelsesmuligheder. Du kan læse mere om programmet her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor i en fuldtidsstilling på 37 timer/uge med start 1. maj 2020 eller hurtigst muligt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i vores ambitiøse lektorkvalificeringsforløb. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse ved en professionshøjskole. jf. Bekendtgørelse nr. 1227 af 23. oktober 2018 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner.

Dit primære arbejdssted bliver Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V, men der vil kunne forekomme undervisning og andre aktiviteter på flere af vores adresser.

Vil du vide mere
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Simon Cort Graae på tlf. 4189 7529 eller uddannelsesleder Bo Nielson på tlf. 5163 2640.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgningsknappen senest onsdag den 11. marts 2020.

Samtaler forventes afholdt uge i 12 og 13.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 11.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København
  • Onsdag den 11. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere i København.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København over tid

Dato Alle jobs som forskere
26. november 2024 219
25. november 2024 227
24. november 2024 225
23. november 2024 220
22. november 2024 219
21. november 2024 225
20. november 2024 206
19. november 2024 200
18. november 2024 210
17. november 2024 215
16. november 2024 209
15. november 2024 238
14. november 2024 206
13. november 2024 223
12. november 2024 219
11. november 2024 222
10. november 2024 227
9. november 2024 231
8. november 2024 234
7. november 2024 236
6. november 2024 233
5. november 2024 226
4. november 2024 220
3. november 2024 230
2. november 2024 230
1. november 2024 249
31. oktober 2024 261
30. oktober 2024 262
29. oktober 2024 263
28. oktober 2024 266
27. oktober 2024 288

Værd at vide når du søger job som forsker i København

Har du også drømt om at bo og arbejde i de charmerende gader i København? Så er du ikke alene! Men drømmene bliver sjældent til virkelighed uden lidt hårdt arbejde.

Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.

Bydele i København

København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:

Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.

Find ledige jobs i Indre By

Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.

Find ledige jobs i Østerbro

Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.

Find ledige jobs i Nørrebro

Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.

Find ledige jobs i Vesterbro

Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.

Find ledige jobs i Valby

Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.

Find ledige jobs på Amager

Mere information om København

Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer