HR-chef til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at sætte retning for HR-arbejdet i kriminalforsorgen, og vil du være med til at sikre, at kriminalforsorgen er rustet til at løfte en af de vigtigste opgaver i straffesagskæden med henblik på at skabe et trygt og sikkert samfund? Så har du muligheden som HR-chef i kriminalforsorgen.

Om jobbet

Som HR-chef får du blandt andet ansvaret for Direktoratet for kriminalforsorgens centrale strategi-, udviklings- og driftsopgaver, hvormed du er med til at sikre en synlig, sammenhængende og værdiskabende HR- og uddannelsesstyring i kriminalforsorgen.

Dine nøgleopgaver er at varetage den daglige ledelse, drift og udvikling af aktiviteterne i Koncern HR og herigennem medvirke til, at kriminalforsorgens områder følger den overordnede strategi og når de for områderne fastsatte målsætninger. På den måde sikrer du, at vi fortsætter arbejdet med at skabe sammenhæng og ensretning i HR på tværs af organisationen. Ud over de centrale opgaver med den samlede HR-organisation har du som HR-chef også ansvaret for at understøtte og koordinere de projekter og initiativer, som indgår i centerets opgaveportefølje.

Koncern HR i Direktoratet for kriminalforsorgen består af tre enheder, som blandt andet beskæftiger sig med arbejdsmiljø, sygefravær, personaleadministration, forhandling, personalejura mv. Koncern HR er en del af Center for HR og Uddannelse, som derudover består af Koncern Uddannelse med uddannelsesinstitutioner i Birkerød og Møgelkær. Samlet set beskæftiger Center for HR og Uddannelse ca. 85 medarbejdere med akademisk, administrativ eller fængselsfaglig baggrund.

Du refererer til HR-direktøren og indgår i ledelsen af Center for HR og Uddannelse. Du samarbejder med HR-cheferne i områderne og en række øvrige fora i kriminalforsorgen. Du er desuden ansvarlig for styring af samarbejdet med de øvrige direktørområder i Direktoratet for kriminalforsorgen og med eksterne samarbejdspartnere inden for Koncern HR´s opgaveportefølje.

Kvalifikationer

kriminalforsorgens styringsopgave på HR-området er kompleks og foregår på mange niveauer. Vi lægger derfor vægt på, at ansøgeren har betydelige styringsmæssige og HR-faglige kompetencer og en solid ledelses- og styringsmæssig baggrund fra andre virksomheder, herunder gerne offentlige virksomheder. Indblik i og forståelse for de særlige HR-udfordringer, som er forbundet med statslig koncerndrift på et tjenestemandstungt arbejdsområde, vil være en fordel, men er ikke en betingelse.

Det forventes, at du har en høj faglig og personlig integritet, og at du er udpræget resultat- og serviceorienteret. Du har personlig gennemslagskraft, gode samarbejdsevner og et godt blik for effektive, værdiskabende og velfungerende arbejdsgange og samarbejdsprocedurer. Du skal have gode kommunikative kompetencer, godt humør, værdsætte det direkte samarbejde med mange interessenter og brænde for at arbejde med de opgaver kriminalforsorgen er betroet.

Herudover forventer vi, at du har lyst til at arbejde i et uformelt miljø, hvor der tages mange beslutninger, og hvor et velfungerende samarbejde med Justitsministeriets departement og en effektiv understøttelse af direktionen, koncernledelsen og det politiske niveau fylder meget.

Din uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, men kan f.eks. være cand.jur., cand.scient.pol, eller lignende.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre du i forvejen er udnævnt som tjenestemand. Stillingen er placeret i løngruppe 1. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat på åremål og ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til HR-direktør Mik Grüning på telefon 72 55 42 56.

Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningen

Din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 1. oktober 2020.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om kriminalforsorgen

kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og har det overordnede ansvar for blandt andet landets fængsler, arresthuse og pensioner samt ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Endvidere har kriminalforsorgen ansvaret for at drive udrejsecentre for afviste asylansøgere.

Direktoratet for kriminalforsorgen udvikler strategier, koordinerer tværgående udviklingsopgaver på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af kriminalforsorgens udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde mv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-chef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-chef
  • København K
  • Torsdag den 01. oktober 2020

Lignende jobs

  • CLOSED - Global Compensation & Benefit Manager

    THE POSITION IS CLOSED AND YOU CANNOT APPLYAre you our new C&B Manager who can ensure compensation and benefits best practice and thereby help us attract and retain our talent? In this role, yo..
    • HR-leder
    • København
    Få mere info
  • HR Manager Scandinavia

    Together with your passionate HR team (2 HR Advisors), you’ll manage the day-to-day operations, process flows, and capabilities of all HR-relevant matters across three countries, each with their ow..
    • HR-leder
    • København S
    Få mere info
  • [xxxxx] søger HR Business Partner

    -- [xxxxx] søger HR Business Partner-- Du skaber hurtigt gode relationer til lederne i de områder, du er partner for. Du interesserer dig for deres forretning og er en værdsat sparringspartne..
    • HR-leder
    • København K
    Få mere info
  • Dedikeret HR-partner med stort udviklingsdrive til...

    Brænder du for både at løfte HR-udviklings- og organisationsprojekter og at yde personalerelateret rådgivning og ledelsesbetjening direkte til departementets chefer? Så grib muligheden for at blive..
    • HR-leder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr-leder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-chef i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr-leder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr-leder i København K over tid

Dato Alle jobs som hr-leder
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0