In-house rekruttering og employer branding

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Her er rollen til dig, der ønsker at arbejde med banebrydende rekruttering og opbygge en verdensklasse kandidatoplevelse! 🚀

Start din karriere hos Columbus som Talent Sourcer og få IT-branchen ind under huden med ambitionen om, at du på sigt skal have ejerskab for dine rekrutteringer fra start til slut indenfor udvalgte forretningsområder.

Vigtig funktion for os


Som Talent Sourcer vil du arbejde med search/sourcing indenfor alle vores forretningsområder i Columbus DK, herunder til roller indenfor Digital Commerce, Data & Analytics, M3, Microsoft Dynamics 365, Care MS & Testing og interne funktioner. Her har du virkelig mulighed for at få IT-branchen ind under huden på tværs af forretningsområder og indgå i en vigtig rolle for Columbus, da du i mange situationer er den, der sikrer, at de rigtige kandidater præsenteres for lederne i Danmark.

Du vil i mange rekrutteringer arbejde med roller, som er vanskelige at tiltrække og finde kandidater til. Dette betyder, at du i nogle situationer skal tænke kreativt for at finde kandidaterne og frem for alt, at du har tålmodighed med din search. Men det er vigtigt at påpege, at vi foretrækker at promovere stillinger og vores brand ved at arbejde proaktivt mod kandidaten. Derfor får du også ansvaret for vores Instagram @Columbusdanmark, hvor kolleger har ugentlige take-overs. Du vil også være involveret i disse områder i din rolle:

  • Kandidatoplevelse (vi måler med CNPS)
  • Kravprofiler og jobannoncer
  • Employer branding og inbound rekruttering aktiviteter, herunder bl.a. udarbejdelse af landing pages, blog posts og Social Cards på LinkedIn
  • Preboarding
  • Sociale medier

Teamet og vores hverdag


Du vil have en tæt dialog med både din leder Sussie Bjerg Andersen, HR og marketingteamet i Danmark samt ansættende ledere. Du bliver en del af et internationalt rekrutteringsteam med kolleger i bl.a. Indien, England, Norge og Sverige, som vi løbende har touch-base møder med for at holde hinanden ajour på de nyeste tendenser indenfor rekruttering, employer branding og inbound rekrutteringsmetodik. Vi tester nyt, kommer ud af vores komfortzone og tør fejle! 😎

De værktøjer, du har til rådighed, er en moderne ATS i Teamtailor, testværktøjer gennem ALVA og E-stimates profiles samt sourcing værktøjet (GEM) og måling af kandidatoplevelsen ved hjælp af CNPS i Teamtailor.

For os er det indlysende at arbejde med kompetence baserede metoder og moderne testværktøjer - som du selv snart vil opleve og gerne give os feedback på! For feedback er vigtig for os - derfor måler vi også kandidatoplevelsen.

Din udvikling er vigtig for os


Når du har fået IT-branchen, vores værktøjer og search delen ind under huden ønsker vi, at du kommer til at eje dine rekrutteringer hele vejen fra start til slut for udvalgte forretningsområder med en rådgivende rolle for både ledere og kandidater gennem hele processen. Dette indebærer alt fra kravspecifikation med ledere, search/sourcing og jobannoncer til relationsopbygning med kandidater, telefon interviews og i nogle situationer deltagelse på almindelige samtaler.

Hvad vi kan tilbyde dig


  • Du får en blanding af stor frihed til at prøve nyt samt god støtte fra din leder og andre kolleger.
  • Du bliver en del af et hjælpsomt, kreativt og kompetent team, hvor vi prioriterer at holde os opdateret med de nyeste rekrutteringstendenser i IT- og konsulentbranchen.
  • Mulighed for at udvikle dig selv og forretningen.
  • Fleksibilitet når det gælder arbejdstider og arbejdsplads (Men vi er glade for at tilbringe tid sammen – arbejder ikke remote hele tiden).
  • Erfaringer fra et globalt IT konsulenthus i vækst.
  • Fordelen ved at arbejde in-house – har du spørgsmål til hvad der trigger og motiverer en udvikler, kan du bare spørge dem 🙂.

Kravprofil


Du er gerne nyuddannet og har en cand.merc.HRM, Cand.soc.HRM eller lignende kandidat uddannelse. Der vil blive lagt vægt på at du har en kandidat uddannelse, men alternativt har du 1-2 års erhvervserfaring indenfor rekruttering. Derudover ser vi følgende kompetencer som vigtige i rollen:

  • Interesse i at arbejde med kandidatoplevelse.
  • Har du arbejdet med rekruttering i forbindelse med et studiejob er det et stort plus.
  • Flydende dansk og engelsk er også et krav for rollen.
  • For at du vil trives i rollen er det vigtigt, at du som person er drivende, kan tage initiativ og sikre fremdrift i processer.
  • Der vil blive lagt stor vægt på læringsegenskaber; vi leder efter dig, som kan (og vil) udfordre og udvikle dels dine kolleger, ledere og organisationen, men også dig selv.

Er du derudover en glad og positiv person, så kan dette blive rigtig godt, da vi kan lide at grine sammen og tage os tid til at have det sjovt på arbejde.

Ansøgning og næste step


Hos os kan du søge med din LinkedIn og / eller dit CV, og du behøver ikke udfylde nogen lange spørgeskemaer. Den tid er forbi. Vi har i stedet valgt at have en test tidligt i vores rekrutteringsproces. Processen indebærer:

  1. Logik- og personlighedstest (ALVA)
  2. Telefoninterview
  3. Samtale over Microsoft Teams
  4. Samtale på vores hovedkontor i Ballerup

Ansættelsesstart er september/oktober 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Ballerup

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 2
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1