Administrativ medarbejder til alsidig HR-stilling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Elsker du faglige udfordringer, og har du lyst til at sætte dit præg på udviklingen af HR-indsatsen i en offentlig forskningsinstitution? Så er jobbet som HR-medarbejder på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) måske lige noget for dig. Vi udvider vores team og søger derfor en erfaren HR-medarbejder, som har lyst til at arbejde i et lille og tæt team, hvor vi lige nu har stort fokus på udviklingen af den måde, vi arbejder med HR.

Om DIIS

DIIS er en internationalt anerkendt forskningsinstitution, og vores opgave er at bedrive og formidle uafhængig forskning om internationale forhold inden for udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik. Vi er ca. 125 dedikerede ansatte, som er fagligt ambitiøse, og vi har en kultur baseret på tillid og samarbejde med plads til forskellighed.

HR-enheden består af en HR-chef, to HR-medarbejdere og en personalejurist. Vi ved, at vores indsats i HR er afgørende for, at hele organisationen får de bedst mulige rammer at arbejde og udvikle sig under. Vi har fokus på medarbejdertilfredshed både i HR-enheden og på instituttet generelt, og vi ved, at det kræver løbende dialog, sparring og tæt samarbejde.

Opgaverne

Som HR-medarbejder på DIIS sørger du sammen med en nær kollega for, at den daglige drift kører og løbende optimeres. Uanset om du har mest interesse for den hårde eller den mere bløde del af HR, håber vi, at du vil søge stillingen. Det endelige opgavesnit fastlægges med udgangspunkt i dine og din kollegas kompetencer, og du behøver derfor ikke at have erfaring med alle opgaver på forhånd.

Du vil bl.a. få mulighed for at arbejde med en række af følgende driftsopgaver:

  • Rekruttering
  • Ansættelser, herunder kontrakter, lønforhandling, forlængelser mv.
  • On- og offboarding af medarbejdere og gæster
  • Rådgivning af ledere og medarbejdere om sygdom, ferie, barsel og anden orlov
  • Kompetenceudvikling, herunder MUS/GRUS samt kursustilmeldinger mv.
  • Rejsesikkerhed og forsikring ved udenlandsrejser
  • Ledelsesinformation, herunder HR-rapportering, statistikker mv.
  • Løbende opdatering af HR’s intranetsider og anden kommunikation til huset
  • Koordinering af forskerbedømmelser
  • Vedligeholdelse af stamdata og systemansvar for div. HR-systemer
  • Lettere lønadministration
  • Journalisering

Du får også lejlighed til at bidrage til flere af vores udviklingsopgaver:

  • HR-politikker, vejledninger og retningslinjer
  • Udvikling og systematisering af vores arbejdsgange og processer
  • Større kompetenceudviklingssatsninger
  • Arbejdsmiljøindsatser og APV
  • Optimering af rejsesikkerhedsområdet
  • Digitaliseringsprojekter

Din profil

Vi forventer, at du har en kontor- eller diplomuddannelse inden for HR. Vi ser gerne, at du har erfaring fra det offentlige, og gerne fra staten. Det er en fordel, men ikke noget krav, hvis du har kendskab til forskningsverden.

Vi arbejder med en række af statens IT-systemer, men hvis du ikke kender dem alle på forhånd, er det ikke noget problem. Så længe du har flair for IT, skal vi snart få sat dig ind i bl.a. mTIME, HR-Løn/SLS, Lønportalen, Campus, CPR-register, LDV/Navision, HR Manager, Emply, Statens BI, Public 360 og MS Project4Web.

Det er til gengæld vigtigt, at du trives med mange skiftende arbejdsopgaver i løbet af en dag, og at dagen ofte kan se anderledes ud end først planlagt. Du trives med at arbejde med en åben dør, hvor folk dagligt kommer forbi dit kontor for et godt råd eller faglig sparring, og du bidrager til, at medarbejdere og ledere oplever en god og professionel service fra vores team hver dag.

DIIS er en tosproget arbejdsplads med mange forskere fra udlandet, og det er derfor afgørende, at du kan begå dig på engelsk i skrift og tale. Vi ser naturligvis hverken på alder, køn, seksuel orientering, politisk overbevisning, handicap, religion eller etnisk baggrund, når vi ansætter. Det vigtigste for os er, at du har de rigtige kompetencer og er en god kollega.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. december 2022 eller snarest derefter.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen – men hvis det er vigtigt for dig med deltid, kan der være mulighed for nedsat tid med minimum 30 timer om ugen. Selv om vi har travlt, lægger vi vægt på, at der er plads til både arbejde og fritid med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage ind i mellem – pt. har vi også en prøveordning med mødefri fredage.

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Ansøgning

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 9. november 2022. Stillingen kan kun søges gennem vores e-rekrutteringssystem.

For at din ansøgning kan tages i betragtning, skal du uploade følgende i systemet:

  1. Ansøgning
  2. CV
  3. Relevante eksamensbeviser

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til HR-chef Lola H. Bentsen på tlf. 3269 8813 eller [email protected].

Spørgsmål om ansøgningsprocessen kan rettes til [email protected].

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • København Ø
  • Onsdag den 09. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
26. november 2024 2
25. november 2024 1