Vikarstilling: HR-rekrutteringskonsulent (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København S

Der er fart på vores rekruttering, og vi har brug for dig, der har en spids pen, kan holde overblikket og sikre, at vores procedurer følges.

Som vores nye kollega og HR-rekrutteringskonsulent bliver det dig, der hjælper HOFORs ledere i gang, når de skal rekruttere nye medarbejdere. Du vil stå for sparring og rådgivning af lederne, og det vil være dig, der sørger for, at der bliver skrevet en jobannonce, der kan tiltrække de helt rigtige til jobbet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Skrive stillingsannoncer i samarbejde med rekrutterende ledere og kommunikationsafdelingen
  • Sparre med ledere om valg af medier til annoncering samt igangsætte annonceringen
  • Introducere nye ledere til rekrutteringsprocessen, vores værktøjer og skabeloner
  • Holde overblik over kommende rekrutteringer samt statistikker på ansættelser mv.
  • Sikre at vores rekrutteringsindstillingsform efterleves og holde overblik over godkendte rekrutteringer
  • Oprette og annoncere stillingsannoncer gennem HR Manager Talent Recruiter samt yde systemsupport til ansættende leder
  • I samarbejde med HR-chefen at sikre, at leverandører lever op til aftaler samt løbende overvejelser i forhold til nye samarbejdsaftaler

Afhængigt af arbejdsbyrden, kan der i perioder være andre større eller mindre opgaver inden for Employer Branding, søgning efter potentielle kandidater via LinkedIn eller andre dele af HR-området, som du vil hjælpe med at løse i samarbejde med dine kolleger i HR.

Du bliver en del af HR, hvor du får 11 dygtige kolleger. Sammen løser vi alle opgaver inden for trivsel, uddannelse, medarbejder- og ledelsesudvikling, personalejura og vilkår, HR administration, rekruttering, Employer Branding, m.m. Vi har specialiserede fagligheder og bruger hinandens kompetencer på tværs af afdelingen for at opnå de bedste resultater.

Det åbne kontormiljø gør, at vi dagligt får vendt faglige udfordringer og sparret med hinanden. Vi har en uformel omgangstone og et godt socialt sammenhold i afdelingen.

I din opstart vil du arbejde tæt sammen med Gritt, som går på barsel. Hun sidder til dagligt med rekrutteringsopgaverne og vil sætte dig ind i arbejdsområdet, så du selvstædigt kan varetage opgaverne. Du vil få en grundig oplæring i opgaver og processer, og I vil løbende have opfølgning og sparring i det omfang, der er behov for det. Der er tale om et selvstændigt job, hvor du selv prioriterer de daglige opgaver og kan få indflydelse på opgaveløsningen.

Stillingen er et barselsvikariat og er tidsbegrænset til den 30. november 2021.

Du er en skarp formidler, struktureret og kan holde overblik

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og gerne et par års erfaring med en lignende stilling. Det er også muligt, at du er nyuddannet og har gode resultater fra studiet og relevant erfaring fra studiejob inden. Det vigtigste er, at du hurtigt kan sætte dig ind i vores organisation, rekrutteringsbehov, processer og Employer Branding budskaber.

Vi forventer, at du har indgående erfaring med rekrutteringssystemet HR Manager Talent Recruiter, hvor du har erfaring med at oprette og publicere annoncer samt administrere opsætningen. Du er vant til at screene et ansøgningsfelt for at vurdere, om vi har modtaget de rette ansøgere, og det er en fordel, hvis du har erfaring med afholdelse af jobinterviews og evt. er certificeret i Saville Wave testværktøj. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med søgning efter kandidater på LinkedIn/headhunting.

Det er vigtigt, at du er god til at skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til mange ledere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du er god til at opfange, hvad der er brug for hos andre og tager uopfordret initiativ til at hjælpe eller sikre det bedste resultat.

Da du skal understøtte lederne i opstart af rekruttering, får du brug for dine analytiske kompetencer. Vi lægger især vægt på dit talent for kommunikation og formidling, som vil bringes i spil i annonceskrivningen. Din strukturerede tilgang til opgaverne vil hjælpe dig med at holde overblikket, når der er mange opgaver sideløbende.

I HOFOR arbejder vi målrettet med at optimere arbejdsgange og processer, og du skal derfor have sans for detaljerne og øje for forbedringsmuligheder.

Virksomhedssproget i HOFOR er dansk, men noget af arbejdet vil kræve kommunikation på engelsk. Vi forventer, at du er flydende på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR skaber vi fremtidens forsyning. Vi udvikler bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også kan få varme i stuen, gas på komfuret og rent drikkevand i hanen. Vi sørger desuden for at spildevand og regnvand fjernes på en forsvarlig og miljørigtig måde, ligesom vi også sørger for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme og opfører vindmøller.

Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet.

Du kan læse mere på HOFOR.dk/baeredygtige-byer

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-rekrutteringskonsulent Gritt Højer Larsen på telefon 2795 2209.

Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2020.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt og senest fra 1. december 2020. Stillingen er tidsbegrænset til 30. november 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • København S
  • Torsdag den 15. oktober 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 3