HR-medarbejder til Ankestyrelsen København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Har du styr på personale- og lønadministration? Er du god til at vejlede kolleger og ledere i administrative HR-spørgsmål? Og har du interesse for rekruttering? Så har vi en ledig plads til dig i vores administrative team i HR.

I Ankestyrelsen afgør vi borgernes sager – omkring 50.000 om året. De handler blandt andet om børn, pension, beskæftigelse, arbejdsskader og støtte til ældre, enlige og personer med handicap. Vores afgørelser har stor betydning for menneskers liv og vedrører ofte deres helt nære dagligdag. Det stiller store krav til den måde, vi arbejder på, så vi leverer afgørelser af høj kvalitet og i rette tid. Her er effektiv HR-drift, rekruttering af de rette kompetencer og strategisk kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere vigtige understøttende funktioner for, at vi lykkes.

Dine opgaver – løn- og personaleadministration, barsler, rokeringer, rekrutteringer, fratrædelser og mere til

Som vores nye HR-medarbejder bliver dine vigtigste opgaver at sørge for, at vores drift af løn- og personaleadministrative processer kører effektivt og til tiden. Du vil sammen med dine kolleger skulle løse en bred vifte af løn- og personaleadministrative opgaver, som fx barsel, rokeringer og fratrædelser.

Du vil også skulle understøtte vores rekrutteringsproces, herunder skal du vejlede og rådgive ledere inden stillingen slås op, udarbejde stillingsopslag og sørge for den administrative del af rekrutteringsprocessen med udarbejdelse af løntilbud og ansættelseskontrakter.

Ud over løn- og personaleadministration og håndtering af ansættelser vil du få ansvar for administration af vores interne kurser, herunder budgetstyring, fakturering, planlægning, booking og kommunikation til medarbejdere og chefer.

Vi sætter en ære i at være servicemindede og løsningsorienterede over for vores kolleger i resten af Ankestyrelsen, og vi oplever en høj grad af tillid til vores faglighed. Vi prioriterer udvikling af vores kernedrift og har blik for løbende at gentænke og justere processer, så de afspejler organisationens skiftende behov. Vi er en flok fagligt ambitiøse kolleger, der tør udtrykke faglig tvivl og give hinanden feedback, så vi hele tiden lærer nyt og bliver bedre. Vi vægter et tæt samarbejde, hjælpsomhed, videndeling og et godt kollegaskab med plads til et godt grin højt.

Hvordan er det at arbejde hos os?

Vi har spurgt HR-medarbejder Rikke Gerner, hvad man kan forvente som kollega hos os:

I HR løser vi mange forskellige administrative opgaver, og du har som medarbejder derfor god mulighed for at få nye opgaver og hele tiden udvikle dig inden for HR-sporet. Vi er gode til at sparre med hinanden, så vi sikrer, at opgaverne bliver løst på den bedste, mest effektive og korrekte måde. Samtidig lærer vi hele tiden af hinanden og vores forskellige uddannelser og baggrunde. Det giver grobund for god faglig diskussion. I HR får du gode og dygtige kollegaer, der omgås hinanden med respekt for forskelligheder og øje for hinandens ve og vel. Vi har et godt kollegialt sammenhold og er gode til at grine sammen – det skal være sjovt at gå på arbejde – også når vi har travlt.

Alt i alt får du

  • et selvstændigt job med god mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil og løbende blive udfordret og lære nyt
  • et stærkt, fagligt miljø, hvor vi sætter barren højt, har blik for både at skabe langsigtede løsninger og for hurtig og smidig håndtering af her-og-nu-problemstillinger
  • en plads i et velfungerende team af dygtige og engagerede kolleger, der har mange forskellige faglige profiler og ansvarsområder, og som arbejder tæt sammen på at nå fælles mål
  • god mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen i en stor organisation, hvor vi er nysgerrige på nye måder at løse opgaverne på og hele tiden arbejder på at blive bedre
  • en leder, der har tillid til din faglighed og dømmekraft, og som prioriterer din udvikling og trivsel.

Din profil

Ved ansættelse af vores nye HR-medarbejder vil vi særlig være på udkig efter en kollega som:

  • har erfaring med løn- og personaleadministration, gerne fra en statslig institution
  • har kendskab til løn og overenskomster på det statslige område
  • har erfaring med eller interesse for rekruttering og kompetenceudvikling
  • har interesse og flair for at udnytte digitale værktøjer og it-systemer aktivt i din opgaveløsning, og kan se muligheder i at gøre brug af de mange rapportmuligheder i vores HR-systemer
  • løbende har fokus på at prioritere, skære opgaverne til, på effektiv tidsudnyttelse og på at følge opgaverne helt til dørs
  • sætter en ære i at yde god service og kommunikerer klart og forståeligt både mundtligt og på skrift
  • tager ansvar både for egne opgaver og for at teamet samlet når i mål, også hvis det kræver at man omprioriterer eller tager et ekstra nap med opgaveløsningen, når vi har ekstra travlt.

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores kollega i Administrationen vil din arbejdsplads være på Teglholmsgade 3 i København.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Der er mulighed for både tidsbegrænset og varig ansættelse.

Vi håndterer følsomme personoplysninger, og blandt andet af den grund vil vi bede dig om en straffeattest, hvis vi overvejer at tilbyde dig stillingen.

Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. april 2023.

Vil du vide mere om os eller stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte HR-chef Ulla Salling Petersen, på 61 89 72 22 / [email protected] eller souschef i HR Margit Damgaard på 61 89 75 00 / [email protected], hvis du har spørgsmål. Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores strategi og sagsområder på www.ast.dk.

Vil du være vores nye kollega?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest den 12. februar 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 8.

Du skal søge stillingen via linket her i opslaget.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • København SV
  • Søndag den 12. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i København SV over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1