Udbudskonsulenter til Region Midtjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

I et sundhedsvæsen i konstant udvikling vil du som udbudskonsulent/Category Manager i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og andre dedikerede eksperter være med til at tage strategiske valg, der former fremtidens sundhedsvæsen - altid med patienten i centrum.

Vi har travlt, og vi får mange nye spændende opgaver. Så for at følge med søger vi nye kollegaer, der skal stå for at gennemføre offentlige udbud med ansvar for egne kategorier. Der er tale om to stillinger, hvor vi tilpasser kompleksiteten i arbejdsopgaverne efter erfaringsniveauet. Vi opfordrer derfor alle fra nyuddannede med interesse i EU-udbud til udbudskonsulenter med flere års erfaring til at søge.

Stillingerne er placeret i Indkøb & Medicoteknik, som er en regional fællesfunktion i Region Midtjylland inden for både indkøb, logistik og medicoteknik. Region Midtjylland køber årligt varer og tjenesteydelser for ca. 8 mia. kr., og for at effektivisere og kvalitetssikre indkøbene er de indkøbsfaglige kompetencer samlet i Indkøb & Medicoteknik. Afdelingen har 170 ansatte.

Arbejdsområder/-indhold
Du kommer til at have det fulde ansvar for en skarpt afgrænset kategori, som du selvstændigt vil udvikle, drive og optimere. En bærende del af dit arbejde vil bestå i at drive udbudsprocesser inden for din kategori i tæt samarbejde med højt specialiserede brugergrupper, som bl.a. består af kliniske fagfolk fra regionens hospitaler, indkøbs- og lagerfunktioner samt øvrige brugere/eksperter, som ikke nødvendigvis kender til udbud.

Sammen med Indkøb & Medicotekniks øvrige medarbejdere - og i tæt samarbejde med brugergrupperne - skal du medvirke til at skabe rammerne for effektive udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser.

Du skal være i stand til at træffe balancerede forretningsmæssige beslutninger, hvor du sikrer tilfredse slutbrugere og overholdelse af lovgivning, samtidig med at du sikrer det gode købmandsskab og derigennem skaber økonomiske resultater. Du ser selvfølgelig muligheden i enhver modgang og har fokus på detaljen. Samtidig har du både drivkraft og gåpåmod til at levere udbud og projekter af høj kvalitet – også når det brænder på og skal gå stærkt.

Du får en unik mulighed for at indgå i et helt fantastisk team af 13 højt specialiserede udbudskonsulenter/Category Managers med solid erfaring og meget stærke kompetencer inden for EU-udbud og indkøbsprojekter. Teamet består også af to konsulenter til at støtte og vejlede dig omkring det sundhedsfaglige aspekt af rollen.

Dine opgaver
  • Udarbejdelse af kategoristrategier for egne kategorier
  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af EU-udbud samt ansvar for de kommercielle og strategiske aspekter af processen
  • Projektledelse med ansvar for arbejdet med brugergrupper og overholdelse af tidsplaner
  • Ansvarstagelse for tid, ressourcer og leverancer i udbudsprocessen
  • Udarbejdelse af kontrakter og samarbejdsaftaler
  • Beregning af besparelsespotentiale på indgåede aftaler
  • Udarbejdelse af behovs- og markedsanalyser

Kvalifikationer
  • Relevant økonomisk/merkantil uddannelse (cand.merc. jur., cand. merc.) gerne kombineret med erfaring fra en lignende stilling
  • Kendskab til eller erfaring med EU’s udbudsregler og evne til at yde kompetent rådgivning herom i forhold til interessenter
  • Struktureret og metodisk tilgang til opgaver
  • God gennemslagskraft – også under pres
  • Evne til at koordinere, planlægge og have overblik
  • Udadvendt natur, gode samarbejdsevner, herunder evne til at skabe netværk og kommunikere med forskellige faggrupper
  • Initiativrig, engageret og med en ansvarsbevidst tilgang til opgaverne
  • God til at kommunikere og formulere sig – både i skrift og tale
  • Loyal og humoristisk

Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde et sted med mange spændende og varierede opgaver, dygtige kolleger og samarbejdspartnere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Humor, trivsel og en uformel kultur vægtes højt på vores arbejdsplads. Det samme gør fleksibilitet, hvorfor der er en flekstidsordning, som gør det lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen. Der er også mulighed for hjemmearbejde.

Derudover tilbyder vi en god pensionsordning, og vi har et sundhedsudvalg, der løbende arrangerer forskellige aktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Universitetsbyen 25, 8000 Aarhus C.

For begge stillingers vedkommende er der tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer med flekstidsordning.

Ansættelsen sker med reference til områdelederen for teamet af Category Managers.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

Det tilstræbes, at ansættelsen finder sted pr. 1. september 2021 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Der vil løbende blive indkaldt til samtale. Samtalerne vil primært finde sted i uge 32 og 33. Der indkaldes med kort varsel.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 8. august 2021.

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem. Vælg det anførte link for at søge stillingen.

Indkøb & Medicoteknik har ansvar for indgåelse af indkøbsaftaler og rådgivning i forbindelse med udbud og kontraktindgåelse samt rådgivning om og gennemførelse af effektive logistikløsninger. Indkøb & Medicoteknik har ligeledes ansvar for medicoteknisk bygherrerådgivning samt planlægning, koordinering og anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Derudover varetager afdelingen fagtekniske opgaver som service, modtagekontrol og registrering af medicoteknisk udstyr samt udfører forsknings- og udviklingsopgaver inden for hele ansvarsområdet.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • Århus C
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

  • Indkøb - Fresh Food

    Brænder du for at inspirere vores flere millioner ugentlige kunder med Danmarks bedste udvalg af pålæg? Vil du sikre, at vi altid er relevante på tværs af sæsoner, tiltrækker kunder med attraktive .
    • Indkøber
    • Brabrand
    Få mere info
  • Webshop søger pakkere fuldtid

    Bliv en del af et ungt dynamisk team. [xxxxx] er en virksomhed i rivende udvikling. Vi søger lige nu webshop-pakkere fuldtid til vores unge og dynamiske team i Aarhus. Du vil blive en del af e..
    • Indkøber
    • Viby J
    Få mere info
  • Lagermedarbejder

    FREJA betjener Nettos centrallager i Brabrand, og vi søger til den afdeling både faste medarbejdere samt afløsere.Dagligdagen byder på en lang række forskelligartede opgaver, så det er vigtigt,.
    • Indkøber
    • Brabrand
    Få mere info
  • Lagermedarbejder

    FREJA betjener Nettos centrallager i Brabrand, og vi søger til den afdeling både faste medarbejdere samt afløsere.Dagligdagen byder på en lang række forskelligartede opgaver, så det er vigtigt,.
    • Indkøber
    • Brabrand
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
22. november 2024 1
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 4
23. oktober 2024 4