AC-generalist til Jura og Forretning i Domstolsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at understøtte og udvikle domstolenes arbejde? Er du en dygtig og engageret generalist, der arbejder helhedsorienteret og kan skabe resultater? Så er du måske vores nye kollega.

Danmarks Domstole værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Det gør vi med udgangspunkt i vores vision, vores stærke værdier og vores fælles mål. Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene.

Vi tilbyder dig en spændende stilling

  • på en udviklingsorienteret og uformel arbejdsplads med høj faglighed,
  • hvor du får et stort ansvar i en vigtig samfundsinstitution
  • hvor du vil have mange kontaktflader til Domstolsstyrelsens øvrige centre, retterne og eksterne samarbejdspartnere, særligt Justitsministeriets departement.

Du bliver en del af enheden for Jura og Forretning, hvor vi er 16 engagerede medarbejdere med fokus på at skabe resultater af høj kvalitet, og hvor arbejdsglæde og trivsel er i højsædet. Enheden er en del af Center for Forretning og Udvikling. En af vores gode kolleger skal på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar.

Understøtte domstolenes arbejde

Du vil skulle koordinere og løse opgaver, der går på tværs af både Center for Forretning og Udvikling, Domstolsstyrelsen og hele Danmarks Domstole.

Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Sekretariatsbetjening af forskellige udvalg, fora og arbejdsgrupper, herunder udarbejdelse og indsamling af mødemateriale, forberedelse af mødefora og referatskrivning
  • Besvarelse og koordinering af folketingsspørgsmål og høringer
  • Besvarelse af henvendelser fra borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og internationale organisationer om domstolene samt øvrig sagsbehandling
  • Ledelsesbetjening, herunder udarbejdelse af ledelsesoplæg i form af notater, analyser og præsentationer samt beslutningsforslag og orienteringer til bestyrelse, direktion eller ledelsesfora.

Du vil bl.a. skulle være med til at understøtte et velfungerende samarbejde mellem aktørerne på straffesagsområdet for at sikre korte sagsbehandlingstider og bidrage til brugernes samlede oplevelse af mødet med domstolene, hvor Justitsministeriets departement, anklagemyndigheden, politiet og kriminalforsorgen er tætte samarbejdspartnere.

Du vil eventuelt også skulle bidrage til projekter og opgaver ved at udarbejde analyser, business cases, projektbeskrivelser og -planer.

Vores nye kollega

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund som fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.soc. eller lignende. Du er en dygtig akademiker og har muligvis et par års erfaring, men du kan også være nyuddannet. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med arbejde i en politisk styret eller offentlig organisation.

Du trives i en hverdag med store og små opgaver og med at have forskellige roller som tovholder, koordinator og sagsbehandler på egne driftsopgaver og mindre udviklingsopgaver i tæt samarbejde med ledelsen på strategisk vigtige områder.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og proaktivt i din opgaveløsning
  • Er god til mundtligt og skriftligt at præsentere problemstillinger og mulige løsninger. Det indebærer bl.a. et klart blik for det væsentlige og et korrekt sprog
  • Har særdeles gode samarbejdsevner og er dygtig til at skabe gode relationer såvel internt som blandt eksterne samarbejdspartnere og interessenter
  • Er resultat- og helhedsorienteret og løser dine opgaver med høj kvalitet
  • Følger en sag helt til dørs og tænker det næste skridt frem.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet som fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Der vil eventuelt være mulighed for at aftale et personligt tillæg afhængigt af dine kvalifikationer og forudgående erfaring.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Der er tale om et tidsbegrænset barselsvikariat som i udgangspunktet løber til sommeren 2022.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til chef for Jura og Forretning Laila Lindemark på tlf. 20 98 39 45.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk

Ansøgning og øvrige oplysninger

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget.

Ud over din ansøgning bedes du vedlægge cv, eksamenspapirer (både bachelor- og kandidatbevis med karakterer), eventuelle udtalelser m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest søndag den 8. august 2021.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 13. og 16. august 2021. 2. samtaler forventes afholdt med udvalgte kandidater den 19. august 2021.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

  • Erfaren procesadvokat til Danmarks stærkeste rådgi...

    Fri kontakt
    Har du solid erfaring med retssager og rådgivning på arbejdsretsområdet? Og har du et veludviklet blik for både det nære og det større perspektiv? Så kan du komme til at spille en vigtig rolle i DI’s ambition om at levere den bedste og mest moderne service inden for arbejds- og ansættelsesretten.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Senior Legal Counsel

    Opportunity About us:Maersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation, we are redefining the boundar..
    • Jurist
    • København K
    Få mere info
  • Patent Attorney

    Are you interested in managing patent activities at a high-growth MedTech company? Do you see yourself working in a company that is transforming the dental industry with its cutting-edge technologi..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • GDPR jurist

    GDPR jurist HK søger erfaren GDPR-jurist til [xxxxx]s GDPR-team Brænder du for persondatabeskyttelse og ønsker at arbejdet med juridiske opgaver inden for området? Så er denne stilling m..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0