Er du vores nye forsvarsattaché ved den danske ambassade i Abu Dhabi eller Warszawa?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for international sikkerheds- og forsvarspolitik, og kan du varetage danske interesser, når de er på spil i udlandet? Vil du repræsentere Danmark og være Forsvarsministeriets og Forsvarets forlængede arm i De Forenede Arabiske Emirater eller Polen?

Hvis du har globalt udsyn, sans og interesse for dansk forsvarspolitik, og hvis du er på udkig efter nye udfordringer og trives med en stor grad af selvstændighed, så kan du nu søge stillingerne som forsvarsattaché i Abu Dhabi og Warszawa (begge stillinger til besættelse den 1. september 2020).

Om os

Forsvarsministeriet udsender forsvarsattachéer til Udenrigsministeriets destinationer, hvor attachéen indgår i arbejdet på den danske repræsentation i værtslandet sammen med Udenrigsministeriets medarbejdere og lokalansatte. Forsvarsattachéerne i Abu Dhabi og Warszawa er forankret i Afdelingen for Sikkerhedspolitik og Operationer i Forsvarsministeriet.

Om stillingen

Som forsvarsattaché i De Forenede Arabiske Emirater er du forankret ved den danske ambassade i Abu Dhabi med sideakkreditering til Qatar, Saudi Arabien og Kuwait. Du skal varetage danske interesser i regionen, herunder bidrage til og udvikle det gensidige samarbejde og de positive relationer mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater såvel som Qatar, Saudi Arabien og Kuwait.

Som forsvarsattaché i Warszawa skal du vedligeholde og udvikle det gode samarbejde mellem det danske og det polske forsvar, følge den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation med vægt på Polen og Østersøregionen samt forsvarets organisation og opgaver. Du er ligeledes med til at støtte danske forsvarsindustrivirksomheder i forbindelse med etablering af partnerskaber og udvikling af kontakter til den polske forsvarsindustri.

Hovedopgaverne i begge stillinger er at holde Forsvarsministeriet og Forsvaret samt øvrige relevante myndigheder orienteret om sikkerheds- og forsvarspolitiske udviklinger i de respektive værtslande, at indsamle information om forsvarspolitiske og forsvarsrelaterede emner, samt levere målrettede, skarpe analyser herom til særligt Forsvarsministeriet og de underliggende myndigheder.

Du skal rådgive den danske ambassadør i hhv. Abu Dhabi og Warszawa om forsvarspolitiske og militærfaglige spørgsmål samt indgå i ambassadens daglige opgavevaretagelse. Stillingen indebærer en bred vifte af opgaver, der kræver en høj grad af fleksibilitet, højt tempo og ofte uden for normal arbejdstid, eks. ved deltagelse i militære ceremonier. Da forsvarsattachéen ofte arbejder i en lille men smidig organisation, skal du også forvente opgaver, der ligger ud over de rent faglige.

Du skal virke som bindeled mellem Forsvarsministeriet og værtslandets forsvarsministerium samt mellem Forsvaret og værtslandets militære myndigheder, herunder også i forbindelse med planlægning og praktisk gennemførsel af besøg fra Danmark.

Du skal bidrage til en videre udvikling af forsvarssamarbejdet mellem Danmark og værtslandet og støtte den danske forsvarsindustri i samarbejde med ambassadens handelsafdeling i forhold til værtslandets marked.

Om dig

Du har indgående kendskab til aktuelle danske forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter, herunder til dansk forsvar. Du har bredt kendskab til international politik og samarbejdet inden for relevante internationale organisationer, gerne med erfaring fra internationalt samarbejde inden for sikkerheds- og forsvarspolitik. Det vil desuden være en fordel, hvis du har departemental erfaring.

Du har gennemført VUT II for militære ledere (eller tilsvarende) og har erfaring fra chefniveauet. Du har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, og det vil desuden være fordel med kendskab til lokal kultur og sprog. Vi forventer, at du har interesse for økonomiske og forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold i værtslandet (Abu Dhabi og Warszawa) og i Mellemøsten/Golfen (Abu Dhabi).

Det er afgørende, at du kan begå dig i diplomatiet, bl.a. gennem særdeles gode samarbejdsevner, og ved at skabe forbindelser mellem danske og udenlandske samarbejdspartnere, også blandt folk med forskellige uddannelsesmæssige, politiske og kulturelle baggrunde.

Du har gode analytiske evner og kan hurtigt skabe overblik over nye sagsområder samt sammenfatte og videreformidle komplekse problemstillinger. Det forventes også, at du er fleksibel og kan levere bidrag til bl.a. hjemlige beslutningsprocesser med kort varsel.

Du har et veludviklet helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision. Du er en medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem dit virke formår at omsætte, hvor det måtte være relevant, i samarbejde med Forsvarsministeriet, koncernens styrelser og ambassaden.

Derudover skal du være helhedsorienteret, have viljen til at lære nyt og tage udfordringerne, som de kommer. Du skal være udadvendt og præsentabel. Du skal endvidere kunne tilpasse dig sociale og kulturelle forhold i et andet samfund.

Der vil blive lagt vægt på, at du vurderes som bredt anvendelig også til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er indplaceret i løngruppe 1 i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der er mulighed for at forhandle et evt. personligt tillæg.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 37.

Ansøgningen stiles til Dronningen, medmindre du allerede er tjenestemand i lønramme 37.

Der tillægges midlertidig højere grad som oberst/kommandør, så længe stillingen bestrides.

Der er som udgangspunkt tale om en 3-årig ansættelse med mulighed for forlængelse i op til et år.

Under udstationeringen vil du være underlagt Udenrigsministeriets instruktionsbeføjelser, oppebære udetillæg efter Udenrigsministeriets udetillægsordning samt få betalt bolig. Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde information om forhold under udsendelse. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode. Derudover skal du bestå sprogtest i engelsk ved Forsvarsakademiet, Forsvarets fysiske test samt kunne helbredsgodkendes.

Forsvarsministeriet er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Nuværende forsvarsattaché i Abu Dhabi, oberst Henrik Storm, på e-mail: [email protected] eller tlf. +971 565 012685

Nuværende forsvarsattaché i Warszawa, oberst Kim Bruno Petersen på e-mail: [email protected] eller tlf. +48 6012 121 62

Viceafdelingschef Ulrich Essemann-Beck på tlf. 40803691 eller Kontor for Forsvars- og Sikkerhedspolitik ved fg. kontorchef Tanja Holst Rasmussen på tlf. 61871923.

Du bedes angive i ansøgningen, om du foretrækker eller har særlige kompetencer til at varetage den ene frem for den anden stilling. Modtagne ansøgninger vurderes som udgangspunkt i relation til begge stillinger.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Tine Nielsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, tlf. 72 81 91 24.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du medbringe disse til en evt. samtale.

Stillingerne er til besættelse den 1. september 2020.

Akkreditering og overleveringsbesøg vil være inden tiltrædelse.
Ansøgningsfristen er den 15. august 2019.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Torsdag den 15. august 2019

Lignende jobs

  • Erfaren procesadvokat til Danmarks stærkeste rådgi...

    Fri kontakt
    Har du solid erfaring med retssager og rådgivning på arbejdsretsområdet? Og har du et veludviklet blik for både det nære og det større perspektiv? Så kan du komme til at spille en vigtig rolle i DI’s ambition om at levere den bedste og mest moderne service inden for arbejds- og ansættelsesretten.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Patent Attorney

    Are you interested in managing patent activities at a high-growth MedTech company? Do you see yourself working in a company that is transforming the dental industry with its cutting-edge technologi..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • GDPR jurist

    GDPR jurist HK søger erfaren GDPR-jurist til [xxxxx]s GDPR-team Brænder du for persondatabeskyttelse og ønsker at arbejdet med juridiske opgaver inden for området? Så er denne stilling m..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info
  • Klageansvarlig Jurist til Skade - [xxxxx] Pension

    Job ID: 27396 Brænder du for at hjælpe kunder med at forstå behandlingen af deres skadesag indenfor tab af erhvervsevne og kritisk sygdom? Har du et skarpt blik for både den lægelige og økonomisk..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0