Er du vores nye forsvarsattaché ved den danske ambassade i Berlin eller London?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for international sikkerheds- og forsvarspolitik, og kan du varetage danske interesser, når de er på spil i udlandet? Vil du repræsentere Danmark og være Forsvarsministeriets og Forsvarets forlængede arm i Tyskland eller Storbritannien?

Hvis du har globalt udsyn, sans og interesse for dansk forsvarspolitik, er på udkig efter nye udfordringer og trives med en stor grad af selvstændighed og ansvar, så kan du nu søge stillingerne som forsvarsattaché i Berlin og London

Om os

Forsvarsministeriet udsender forsvarsattachéer til Udenrigsministeriets destinationer, hvor attachéen indgår i arbejdet på den danske repræsentation i værtslandet sammen med Udenrigsministeriets medarbejdere og lokaltansatte. Forsvarsattachéerne i Berlin og London er forankret i Afdelingen for Sikkerhedspolitik og Operationer i Forsvarsministeriet.

Om stillingen

Som forsvarsattaché i Berlin er du forankret ved den fælles nordiske ambassade i Berlin i forsvarssektionen, der vil bestå af dig og en akademisk medarbejder. Du vil være det diplomatiske bindeled til en af Danmarks centrale samarbejdspartnere på det forsvarspolitiske område bl.a. ved at varetage relationen til det tyske Forsvarsministerium og som forbindelsesofficer ved Einsatzführungskommando i Potsdam.

Som forsvarsattaché i London er du forankret ved den danske ambassade i London, hvor du skal sikre fremdrift og udvikling af det eksisterende samarbejde med en af Danmarks tætteste allierede på både strategisk og operativt niveau. Du skal også have øje for eventuelle muligheder for udvikling af nye relevante samarbejdsområder mellem dansk og britisk forsvarsplanlægning, der måtte tegne sig som led i ændringer i britisk sikkerhedspolitiske perspektiver og prioriteringer.

Hovedopgaverne i begge stillinger er at holde Forsvarsministeriet og Forsvaret samt øvrige relevante myndigheder orienteret om sikkerheds- og forsvarspolitiske udviklinger i de respektive værtslande, at indsamle information om forsvarspolitiske og forsvarsrelaterede emner, samt at levere målrettede, skarpe analyser herom til særligt Forsvarsministeriet og de underliggende myndigheder.

Du skal rådgive den danske ambassadør i hhv. Berlin og London om forsvarspolitiske og militærfaglige spørgsmål samt indgå i ambassadens daglige opgavevaretagelse. Stillingen indebærer en bred vifte af opgaver, der kræver en høj grad af fleksibilitet, højt tempo og ofte uden for normal arbejdstid, eks. ved deltagelse i militære ceremonier. Da forsvarsattacheen ofte arbejder i en lille men smidig organisation, skal du også forvente opgaver, der ligger ud over de rent faglige.

Du skal virke som bindeled mellem Forsvarsministeriet og værtslandets forsvarsministerium samt mellem Forsvaret og værtslandets militære myndigheder, herunder også i forbindelse med planlægning og praktisk gennemførsel af besøg fra Danmark.

Du skal bidrage til en videre udvikling af forsvarssamarbejdet mellem Danmark og værtslandet og støtte den danske forsvarsindustri i samarbejde med ambassadens handelsafdeling i forhold til værtslandets marked.

Om dig

Du har indgående kendskab til aktuelle danske forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter, herunder til dansk forsvar. Du har bredt kendskab til international politik og samarbejdet inden for relevante internationale organisationer, gerne med erfaring fra internationalt samarbejde inden for sikkerheds- og forsvarspolitik. Det vil desuden være en fordel, hvis du har departemental erfaring.

Du har gennemført VUT II for militære ledere (eller tilsvarende) og har erfaring fra chefniveauet. Du har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, og der vil desuden blive lagt vægt på kendskab til det lokale sprog (tysk for stillingen i Berlin). Har du ikke allerede kendskab til tysk, må du forvente deltagelse på forberedende sprogkursus forud for udsendelse til Berlin. Vi forventer, at du har interesse for og kendskab til økonomiske samt forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold i værtslandet.

Det er afgørende, at du kan begå dig i diplomatiet, bl.a. gennem særdeles gode samarbejdsevner og ved at skabe forbindelser mellem danske og udenlandske samarbejdspartnere, også blandt folk med forskellige uddannelsesmæssige, politiske og kulturelle baggrunde.

Du har gode analytiske evner og kan hurtigt skabe overblik over nye sagsområder samt sammenfatte og videreformidle komplekse problemstillinger. Det forventes også, at du er fleksibel og kan levere bidrag til bl.a. hjemlige beslutningsprocesser med kort varsel.

Du har et veludviklet helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision. Du er en medspiller i udvikling og implementering af koncernens og Forsvarets strategier, som du gennem dit virke formår at omsætte, hvor det måtte være relevant, i samarbejde med Forsvarsministeriet, koncernens styrelser og ambassaden.

Derudover skal du være helhedsorienteret, have viljen til at lære nyt og tage udfordringerne, som de kommer. Du skal være udadvendt og præsentabel. Du skal endvidere kunne tilpasse dig sociale og kulturelle forhold i et andet samfund.

Der vil blive lagt vægt på, at du vurderes som bredt anvendelig også til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er indplaceret i løngruppe 2 i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der er mulighed for at forhandle personlige tillæg. Der er mulighed for ansættelse ved konstitution.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 38.

Ansøgningen skal stiles til Hendes Majestæt Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Forsvarsattachéen i London tillægges midlertidig grad af brigadegeneral/flotilleadmiral, så længe stillingen varetages.

For begge stillinger er der som udgangspunkt tale om en 3-årig ansættelse med mulighed for forlængelse i op til et år.

Stillingerne er til besættelse den 1. august 2020 i Berlin og den 1. oktober 2020 i London.

Under udstationeringen vil du være underlagt Udenrigsministeriets instruktionsbeføjelser, oppebære udetillæg efter Udenrigsministeriets udetillægsordning samt få betalt bolig. Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde information om forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode. Du skal forvente at bestå en sprogtest ved Forsvarsakademiet, Forsvarets fysiske test samt kunne helbredsgodkendes.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Nuværende forsvarsattaché i Berlin, kommandør Dan Termansen, på e-mail: [email protected] eller tlf: +49 (0) 170 92 55 115

Nuværende forsvarsattaché i London, brigadegeneral Lars Hedemark, på e-mail: [email protected] eller tlf: +44 (0) 73 9101 0241

Viceafdelingschef Ulrich Essemann-Beck på tlf. 40803691 eller Kontor for Forsvars- og Sikkerhedspolitik ved fg. kontorchef Tanja Holst Rasmussen på tlf. 61871923.

Du bedes angive i ansøgningen, om du foretrækker eller har særlige kompetencer til at varetage den ene frem for den anden stilling. Modtagne ansøgninger vurderes som udgangspunkt i relation til begge stillinger.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Tine Nielsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, tlf. 72 81 91 24.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du medbringe disse til en evt. samtale.

Akkreditering og overleveringsbesøg vil være inden tiltrædelse.
Ansøgningsfristen er den 15. august 2019.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Torsdag den 15. august 2019

Lignende jobs

  • Erfaren procesadvokat til Danmarks stærkeste rådgi...

    Fri kontakt
    Har du solid erfaring med retssager og rådgivning på arbejdsretsområdet? Og har du et veludviklet blik for både det nære og det større perspektiv? Så kan du komme til at spille en vigtig rolle i DI’s ambition om at levere den bedste og mest moderne service inden for arbejds- og ansættelsesretten.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Patent Attorney

    Are you interested in managing patent activities at a high-growth MedTech company? Do you see yourself working in a company that is transforming the dental industry with its cutting-edge technologi..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • GDPR jurist

    GDPR jurist HK søger erfaren GDPR-jurist til [xxxxx]s GDPR-team Brænder du for persondatabeskyttelse og ønsker at arbejdet med juridiske opgaver inden for området? Så er denne stilling m..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info
  • Klageansvarlig Jurist til Skade - [xxxxx] Pension

    Job ID: 27396 Brænder du for at hjælpe kunder med at forstå behandlingen af deres skadesag indenfor tab af erhvervsevne og kritisk sygdom? Har du et skarpt blik for både den lægelige og økonomisk..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0