Jurist til udvikling af byggeriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

I Kontor for Byggeri søger vi en endnu en dygtig jurist, som kan få jura, teknik og politik til at gå op i en højere enhed og hjælpe os med at skabe et sundt, sikkert og bæredygtigt byggeri i Danmark.

I Kontor for Byggeri sætter vi rammerne for dansk byggeri og fremtidens bygninger. Arbejdet omfatter sikring af bygningers sundhed og sikkerhed, herunder bygningers konstruktioner, brandsikkerhed, indeklima, energieffektivitet og klimatilpasning mv.

Vi bidrager til effektivt og konkurrencedygtigt byggeri i Danmark, hovedsageligt gennem byggeloven og bygningsreglementet samt via reguleringen af markedsføring og salg af byggevarer.

Betjening af minister og departement i form af mødedeltagelse, notater til samråd samt svar på spørgsmål til Folketing og ministeren er en vigtig del af vores opgaver. Hertil kommer opgaver i relation til national og international regulering, hvor deltagelse i diverse EU-fora, fortolkning af EU-regler, vejledning til virksomheder og borgere samt løbende udvikling og tilpasninger af love og bekendtgørelser er væsentlige opgaver.

Kontoret består af en kontorchef, to teamledere og ca. 30 medarbejdere, der er henholdsvis jurister, generalister og teknikere. Vi arbejder på tværs, deler viden og støtter hinanden med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder.

Vi ser gerne, at du:

  • er cand.jur.
  • har erfaring med udarbejdelse og ændring af love og administrative forskrifter
  • har erfaring fra anden statslig myndighed (gerne min. 3 år)
  • er fagligt stærk og kan udvikle juridiske løsninger på et teknisk kompliceret område
  • føler dig hjemme på et område med betydelig politisk fokus og en bred vifte af eksterne
    interessenter

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – hvem er vi…
Vi er en styrelse under Transport- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane og luftfart, post og havne samt regulering af bygge- og boligområdet.

Vi er en åben og udadvendt organisation, placeret mellem det politiske niveau, organisationerne og virksomhederne. I styrelsen arbejder mange forskellige faggrupper, og vi udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Udover et varieret og udfordrende job, som kræver høj faglig kvalitet, lægger vi vægt på løbende kompetenceudvikling samt udvikling gennem ansvar og indflydelse på egne opgaver. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Anne-Sofie Foverskov på tlf. 41 78 05 02.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.tbst.dk senest 24. marts 2020.

Samtaler afholdes løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København V
  • Tirsdag den 24. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København V over tid

Dato Alle jobs som jurister
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1