Erfaren og dygtig forskningsrådgiver til den øverste ledelse på Faculty of Arts

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Århus C

Dekansekretariatet ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet søger en erfaren og dygtig forsknings- og talentrådgiver til at indgå i et stærkt team, der yder professionel ledelsesstøtte til fakultetets øverste ledelse.

Du bliver en del af et effektivt og professionelt sekretariat med en sekretariatschef og syv kompetente medarbejdere, som inden for hvert deres funktionsområde og i tæt samarbejde yder strategisk rådgivning og sekretariatsmæssig bistand til dekan, prodekan for forskning og prodekan for uddannelse.

Din rolle
Opgaverne falder i to kategorier - sekretariatsmæssig bistand og udviklingsopgaver, og er forskelligartede, men har alle understøttelse af forskning som den overordnede overskrift.

Du skal i tæt samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere bistå dekanatet i arbejdet med fakultetets forsknings- og talentaktiviteter.
Det indbefatter bl.a. at hjælpe prodekan for forskning, som samtidig er ph.d.-skoleleder, i de opgaver, som vedkommende har ansvar for, herunder at være tovholder på opgaver og initiativer på prodekanens vegne, samt at understøtte den samlede fakultetsledelse ift. funding, forskningspolitik, forskningsledelse og sammenhængen mellem universitetets kerneopgaver, forskning, uddannelse og samarbejde.

Forskningen har hjemme på institutniveau, og en lang række understøttende opgaver er delt mellem fakultetssekretariatet, institutternes sekretariater, Administrationscenter Arts og AU Fællesadministration. I fakultetssekretariatet er man tæt på den øverste politisk-strategiske ledelse af fakultetets forskning og får ansvar for en række tværgående opgaver i relation til fakultetets forsknings- og talentaktiviteter. Forskningsrådgiveren spiller derfor en nøglerolle ift. at sikre smidig kommunikation og tværgående samarbejde mellem enhederne.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
  • Sekretariatsmæssig bistand til og tovholderrolle i diverse tværgående grupper og udvalg
  • Opgaver i tilknytning til forskningsansøgninger og bevillinger
  • Ledelsesinformation ang. fakultetets forsknings og ph.d.-området
  • Planlægning og gennemførelse af events, workshops og master classes
  • PA funktion for og mødeforberedelse af prodekan for forskning
  • Rådgivning af dekanatet på forsknings og ph.d.-området
  • Tværgående opgaver og samarbejde på AUniveau særligt med institutternes forskningsorganisation, vicedirektørområdet Forskning og eksterne relationer samt det centrale forskningsudvalg på AU
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger, procesbeskrivelser, politikker og procedurer, projektgrundlag mv.
  • Kommunikationsopgaver på dansk og engelsk i relation til opgaveløsningen.


Din profil
Du har interesse for og meget gerne erfaring fra universitetssektoren og har næse for, hvordan en politisk styret organisation virker. Du er i stand til hurtigt at skabe et solidt organisatorisk overblik og kan etablere gode, tillidsbaserede relationer med kollegaer i fakultetet og i resten af organisationen.
Du bevæger dig ubesværet mellem opgaver, som kræver diplomatisk snilde og stærke relationelle kompetencer, og opgaver, som kræver overblik og et skarpt øje for deadlines og struktur.

Du er nysgerrig, har et godt humør og er klar til at kaste dig ud i nye opgaver, da et fakultetssekretariat ofte er stedet, hvor ”det har vi aldrig set før” lander. Det samlede sekretariat er på otte medarbejdere, så der løftes i flok, og alle tager fat der, hvor der er behov – om det så er besøg af internationale delegationer eller afrydning af kaffekopper. Det skal du finde naturligt og attraktivt.

Derudover vægter vi følgende kompetencer højt:
  • Interesse for og erfaring med forsknings og ph.d.-området
  • Interesse for universitetspolitik og den offentlige debat
  • Selvstændighed i opgaveløsningen
  • Erfaring fra en politisk styret organisation; meget gerne fra universitetssektoren
  • Erfaring med ledelsesbetjening og sekretariatsopgaver
  • Projektledelseserfaring
  • Stærke samarbejdsevner
  • Gode sproglige kompetencer på dansk og engelsk.


Hvis du vil vide mere
Kontakt sekretariatschef Ulla Gjørling på [email protected] eller 29 62 30 46 for yderligere oplysninger.

Ansættelse er pr. 1. oktober 2021. Arbejdstedet er Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.

Ansøgningen skal vedlægges et CV samt relevante bilag. Frist for ansøgning er 6. august 2021. Første runde samtaler afholdes 17. og 18. august, og anden runde samtaler afholdes 20. og 24. august.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Frist: 6. august 2021
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Århus C
  • Fredag den 06. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Århus C over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
26. november 2024 6
25. november 2024 5
24. november 2024 7
23. november 2024 7
22. november 2024 7
21. november 2024 8
20. november 2024 9
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 10
16. november 2024 10
15. november 2024 11
14. november 2024 12
13. november 2024 11
12. november 2024 13
11. november 2024 14
10. november 2024 13
9. november 2024 13
8. november 2024 11
7. november 2024 9
6. november 2024 7
5. november 2024 9
4. november 2024 9
3. november 2024 10
2. november 2024 10
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 9
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 10