Udviklingskonsulent til Staben i Center for Arbejdsmarked

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Ballerup

Har du lyst til at være en del af en stab, der samarbejder tæt med ledelse og medarbejdere om centrets ambitiøse mål og resultater?

Staben i Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune søger en ny kollega, der kan bidrage til at understøtte, udvikle og udfordre opgaveløsningen i Center for Arbejdsmarked.

Center for Arbejdsmarked består af Jobcenter, Den kommunale ungeindsats (KUI), Ydelser, Integration, Borgerservice og store dele af socialområdet, herunder socialpædagogisk vejledning, misbrugsbehandling m.v. I alt ca. 350 medarbejdere.

Center for Arbejdsmarked har de seneste år været gennem en udviklingsproces, hvor centret opgavemæssigt er udvidet, og der er politisk vedtaget en ny beskæftigelsesstrategi i efteråret 2020. De to forandringer udgør, sammen med kommunens Vision 2029, den overordnede ramme for dit arbejde i Center for Arbejdsmarked.

STILLINGSPROFIL
Vi søger en profil med indsigt i beskæftigelsesområdet, og som forstår at arbejde i en politisk styret organisation med høj kompleksitet og mange forandringer.

Du skal have lyst til at bringe egne spidskompetencer i spil i tæt samarbejde med ledere, den øvrige stab og kolleger fra resten af organisationen. Sammen skal vi sikre løsninger, der balancerer både politiske, organisatoriske, faglige, tekniske og styringsmæssige hensyn. Og vores ambitioner er store – ikke mindst på vegne af kommunens borgere og virksomheder.

Du indgår i centrets stabsfunktioner generelt og med særlig vægt på at implementere og videreudvikle den ønskede strategiske udvikling, både på et overordnet plan og i den daglige praksis.

Opgaverne vil være varierede, men består overordnet i at understøtte, udvikle og udfordre centrets drift og ledelse. Du skal bidrage til, at et nyt og større Center for Arbejdsmarked arbejder i den strategiske retning, som beskæftigelsesstrategien angiver via:
  • Procesunderstøttelse og projektledelse: Understøtte eller drive udviklingsprocesser, hvor der både arbejdes med en ny tilgang til opgaverne (”mind-set”) og etableres nye arbejdsgange.Det kan eksempelvis være i udviklingen af nye arbejdsgange for bestilling af ydelser hos eksterne leverandører og opfølgning herpå. Eller det kan være at understøtte den sammenhængende ungeindsats i Ballerup Kommune på tværs af flere fagcentre. Eller det kan være som projektleder for bedre brug af mentor/socialpædagogisk vejledning på tværs af lovgivninger på beskæftigelses- og socialområdet.
  • Politiske sagsfremstillinger og interne analyser: Det kan være alt fra en evaluering af samarbejdet med de socialøkonomiske virksomheder i kommunen til en puljeansøgning til STAR, der skal udvikles, skrives og godkendes med kort varsel.
  • Ledelsessparring og –understøttelse: Sparring og støtte til de enkelte ledere og fagkonsulenter - og evt. planlægge og facilitere møder og workshops for den samlede ledergruppe.

Dine konkrete opgaver vil afhænge af din profil, dine kompetencer og erfaring. Dette tilrettelægges sammen med stabschefen og i koordination med resten af medarbejderne i Stab.

VI FORVENTER, AT DU
  • Har erfaring med den kommunale beskæftigelsesindsats. Og også gerne indsigt i den tværfaglige ungeindsats eller anden form for tværsektorielt samarbejde med borgerne i fokus
  • Kan samarbejde og har lyst til at dele din faglige viden med en åbenhed over for andre perspektiver, der kan hjælpe til en god opgaveløsning
  • Kan facilitere en proces, også på fagområder, hvor du ikke ekspert i forvejen
  • Har erfaring med projektledelse og -styring, herunder formidling, planlægning og opfølgning på effekt
  • Har et stærkt blik for potentialer og på egen hånd kan omsætte udviklingsmuligheder til løsningsforslag, der kan implementeres i praksis
  • Trives med varierede opgaver af både tyngde og type
  • Kan analysere, tilrettelægge og implementere nye arbejdsgange - herunder sikre løsninger, der giver værdi og mening for de involverede, og som kan teknisk implementeres
  • Har gode formidlings- og præsentationsevner både mundtligt og skriftligt, så det giver mening og værdi for såvel borger og politiker som leder og fagmedarbejder.


VI TILBYDER
Stillingen er forankret i Staben med reference til stabschefen. Staben består af 18 engagerede medarbejdere med forskellige faglige profiler, som varetager opgaver inden for ledelses- og driftsunderstøttelse, udvikling, økonomistyring, udvalgsbetjening, administration, digitalisering og systemadministration m.v.

Vi vægter en høj faglighed og et godt humør. Du vil indgå i et team af kompetente kolleger, der samarbejder, sparrer og idéudveksler om fælles mål, og alle bidrager til opgaveløsningen med deres respektive kompetencer. Bliver du ansat i Stab, får du således:
  • En udfordrende stilling, hvor der vedvarende er fokus på, at hele centrets virke kommer borgere og virksomheder til gavn
  • En ansættelse i en udviklingsorienteret organisation under stadig forandring, som du kan være med til at præge
  • Gode muligheder for faglig udvikling og forskelligartede opgaver
  • Samarbejde med udviklingsorienterede og selvstændige kolleger med et fagligt højt ambitionsniveau. Vi prioriterer samtidig, at godt kollegaskab og grin er en naturlig del af arbejdsdagen.

LØN OG ANSÆTTELSE
Løn og ansættelse sker ifølge gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Ansættelsen vil være betinget af, at referencerne er tilfredsstillende.

Forventet tiltrædelse er 1. januar 2022.

YDERLIGERE INFORMATION
Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte stabschef Jakob Timmermann på mail [email protected] eller telefon 4477 2998.

Læs mere her:
  • Beskæftigelsesstrategi
  • Bilag 1 til beskæftigelsesstrategi
  • Bilag 2 til beskæftigelsesstrategi
  • Organisationsdiagram, Center for Arbejdsmarked


ANSØGNINGSFRIST: 11. NOVEMBER
Første samtalerunde afvikles d. 18. november og anden samtalerunde afvikles d. 22. november.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

I Ballerup Kommune er vi fælles om fremtiden. Vi møder borgerne i øjenhøjde, og sammen finder vi de gode løsninger på tværs af institutioner, foreninger og erhvervsliv. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, udvikler sig og leverer en professionel service til borgere og virksomheder.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Ballerup
  • Torsdag den 11. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2