Udlændingestyrelsen søger fuldmægtige eller specialkonsulenter til udvikling af det nyoprettede ETIAS-kontor

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København Ø

Har du lyst til at bidrage til opbygningen af Udlændingestyrelsens nye sagsbehandlingskontor og være med til at implementere ny lovgivning fra EU i praksis? Så er det måske dig, vi søger til ETIAS-kontoret.

Lidt om alt det vi tilbyder

Du kommer til at være en del af det nyoprettede ETIAS-kontor i Udlændingestyrelsen, der skal varetage helt ny sagsbehandling på baggrund af en række nye EU-forordninger, der tilsammen skal sikre en øget sikkerhed i Schengenlandene og samtidig forbedre grænsepassagen for den gode rejsende.

ETIAS-kontorets primære opgave bliver at behandle ansøgninger om rejsetilladelse til Schengen på baggrund af ETIAS-forordningen. ETIAS kommer til at minde om det amerikanske ESTA-system, og opgaven idriftsættes medio 2023. Ansvaret for implementeringen af ETIAS varetages allerede i kontoret, men der vil være god mulighed for, at du på sigt også kommer til at bidrage til implementeringen.

ETIAS-kontorets anden opgave bliver at foretage indberetninger til Schengeninformationssystemet (SIS) på baggrund af Tilbagesendelsesforordningen. Opgaven idriftsættes i juni 2022, og er således nært forestående. Vi har derfor brug for din hjælp til bl.a. at fastlægge sagsbehandlingsprocesserne i tiden umiddelbart før og efter idriftsættelse.

ETIAS-kontoret forventes herudover at få ansvaret for mindre opgaver på baggrund af EES-forordningen. EES-forordningen indebærer bl.a. at fysiske ind- og udrejsestempler i udlændinges pas digitaliseres. Opgaven idriftsættes i september 2022. Vi har også her brug for din indsats til at fastlægge sagsbehandlingsprocesserne i tiden umiddelbart før og efter idriftsættelse.

ETIAS-kontoret er på nuværende tidspunkt placeret i Udlændingestyrelsens hoveddomicil i Næstved, men forventes at flytte i lokaler i Københavns Lufthavn i løbet af sommeren 2022. Du vil derfor også have mulighed for at få indflydelse på opbygningen af dit kommende arbejdssted i forbindelse med den fysiske flytning af kontoret.

ETIAS-kontoret består på nuværende tidspunkt af en kontorchef, en fuldmægtig samt 7 nyansatte kontorfunktionærer, som i første omgang skal varetage den konkrete sagsbehandling af opgaverne relateret til SIS. Du skal derfor også have mod på, sammen med kontorchefen og kontorets fuldmægtige, at fungere som daglig sparringspartner for sagsbehandlerne.

Du bliver en del af fællesskabet i ETIAS-kontoret, hvor kombinationen af høj faglighed og trivsel er en topprioritet.

Du vil blive ansat på almindelige AC-vilkår, men helt særligt for ETIAS-kontoret i øvrigt er, at kontoret varetager en døgnåben funktion.

På sigt vil du få tilbudt muligheden for at indgå i døgnvagtsberedskabet, hvis du synes, at det lyder spændende.

Udlændingestyrelsen tilbyder efter en vis oplæringsperiode de af vores medarbejdere, der behandler egnede arbejdsopgaver en meget favorabel aftale om adgang til hjemmearbejde. Vi forventer, at dine arbejdsopgaver vil høre til dem, der er egnet til også at kunne blive varetaget hjemmefra.

Vores forventninger til dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.jur., cand.scient.pol, eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse. Erfaring med konkret sagsbehandling på udlændingeområdet er en fordel.

Du bliver en del af et miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er ansvarsfuld og formår at løse opgaver selvstændigt - fx at du overholder aftalte deadlines, og har mod på at løse opgavetyper, du ikke har set før
  • besidder gode samarbejdsevner - fx at du får øje på noget i din kollegas blinde vinkel, og hjælper til, eller løfter telefonen til en samarbejdspartner i stedet for at sende en mail
  • har en proaktiv tilgang til opgaveløsningen - fx at du på eget initiativ foreslår at tage referat ved et møde eller at dele din viden/udfordringer om et fagområde på et teammøde
  • har høj faglighed og gode formuleringsevner i skrift og tale - fx at du har kendskab til Slotsholmsmetoden, eller kan omsætte tung lovtekst til almindeligt dansk
  • har en positiv indstilling og bidrager med godt humør - fx ude ved kaffemaskinen, eller at ved man kan se glimtet i dit øje ved et Skype-møde

Yderligere information

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. For den rette ansøger kan der blive tale om ansættelse som specialkonsulent.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at sende en mail til kontorchef Susanne Meyersahm på e-mail [email protected] eller til fuldmægtig Tanja Matzen på [email protected], hvis du ønsker at blive ringet op.

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest den fredag den 11. marts 2022, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 11. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen foregår online og tager cirka 15 minutter. Testen skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København Ø
  • Fredag den 11. marts 2022

Lignende jobs

  • Consultant eller Senior Consultant

    Fri kontakt
    Vi mærker en stigende efterspørgsel efter vores assistance. Hos Grant Thornton søger vi nu engagerede kollegaer til vores voksende transfer pricing-afdeling, hvor udviklingen går hurtigt.
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info
  • Bid Management Consultant

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Learning & Development Consultant

    We are a transport and logistics company providing the safe, reliable and efficient movement of people and goods - more than 12,000 colleagues, all committed to transforming our business into a gre..
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info
  • Forretningskonsulent

    Forretningskonsulent Har du en passion for udviklingsopgaver, der ligger i krydsfeltet mellem økonomistyring og digitalisering, og vil du gerne være med til at styrke og effektivisere driften af .
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København Ø over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. november 2024 7
22. november 2024 7
21. november 2024 7
20. november 2024 8
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 8
14. november 2024 8
13. november 2024 9
12. november 2024 9
11. november 2024 9
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 7
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 5
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 4