Databeskyttelsesrådgiver (DPO) til Danmarks Statistik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København Ø

Vil du stå i spidsen for en samfundsvigtig GDPR-indsats hos en myndighed, der dagligt behandler store mængder oplysninger om borgere og virksomheder, og hvor datafortrolighed er helt centralt?

Danmarks Statistik leverer statistik og data, der underbygger beslutninger, debat og forskning. Som Danmarks nationale statistikmyndighed har Danmarks Statistik store mængder oplysninger om borgere og virksomheder, som kun må anvendes til statistiske eller videnskabelige formål. En stærk beskyttelse af personoplysninger og sikker databehandling i henhold til gældende lovgivning er afgørende for tilliden til Danmarks Statistik. Dette grundlæggende tillidsforhold er samtidig en forudsætning for, at Danmarks Statistik kan indsamle oplysninger, udarbejde troværdig statistik og beskrive samfundsudviklingen, hvilket er en hjørnesten i et åbent demokratisk samfund. Høj datasikkerhed er derfor et centralt element i den nye strategi for Danmarks Statistik.

Om stillingen
Du vil i stillingen fungere som DPO i Danmarks Statistik og pt. også VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Som DPO er du ansvarlig for at overvåge overholdelsen af GPDR, vejlede husets kontorer om konkrete problemstillinger i det daglige arbejde og rådgive direktionen i mere strategiske sager. Udover juridisk tolkning af GDPR og anden relevant lovgivning forventes det, at du er i stand til at implementere lovgivningen i Danmarks Statistiks daglige arbejde og processer. Det er vigtigt, at du har lyst til at gøre GDPR forståelig og til en integreret del af arbejdet med datasikkerhed.

Arbejdsopgaver
Som DPO vil du varetage en bred vifte af tværgående og koordinerende opgaver, såsom:

  • Juridisk tolkning af GDPR.
  • Praktisk implementering af GDPR – herunder behandlingsfortegnelser, databehandleraftaler, risiko- og konsekvensanalyser og iagttagelse af de registreredes rettigheder.
  • Udarbejdelse af notater og strategiske oplæg til rigsstatistiker, direktion og bestyrelse.
  • Løbende håndtering af sager i relation til direktion, departement og andre myndigheder såvel nationalt som internationalt.
  • Vejledning ift. juridiske spørgsmål, bl.a. inden for dataområdet.

Danmarks Statistik udvikler sig løbende, og du vil som DPO få mulighed for at bidrage til udvikling og implementering af innovative løsninger, så oplysninger både behandles sikkert og til de korrekte formål, men også på en måde, hvor de kommer samfundet som helhed til mest mulig gavn.

Dine kolleger
En stor del af opgaverne varetages i tæt samarbejde med et DPO-team, der består af dygtige kolleger med forskellige fagligheder. Som DPO bliver du et kendt ansigt i organisationen med mange berøringsflader, herunder et tæt samarbejde med IT. Du vil blive forankret i Direktionssekretariatet, hvor dine nærmeste kolleger varetager en bred vifte af generalistopgaver og arbejder tæt sammen med direktionen. Du vil få engagerede kolleger og blive en del af et kontor, hvor der er rigtig godt samarbejde på tværs af skrivebordene. Alt efter din profil og kompetencer vil du få mulighed for at bidrage til andre opgaver i Direktionssekretariatet, fx nationale og europæiske beslutningsprocesser, besvarelse af anmodninger om aktindsigt i henhold til offentlighedsloven og juridiske ad hoc-spørgsmål.

Om dig
Vi forventer, at du har en juridisk uddannelse eller anden relevant akademisk uddannelse kombineret med praktisk erfaring med GDPR. Kendskab til relevant national eller europæisk lovgivning med relevans for Danmarks Statistik samt indsigt i IT-området vil være en fordel, men er ikke et krav. Som person er du selvstændig, initiativrig og har lyst til at arbejde på tværs af faggrænser. Du trives med at have travlt i perioder og formår at prioritere din tid.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en stærk juridisk faglighed og brænder for at blive dygtigere.
  • Er proaktiv, løsningsorienteret og processtærk.
  • Er god til at skære ind til sagens kerne og har erfaring med ledelsesbetjening.
  • Er en god kollega, som kan skabe gode relationer internt i huset såvel som eksternt.
  • Har gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Løn og ansættelse
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent efter dine kvalifikationer.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Direktionssekretariatet Simon Svith på telefon 2169 5905.

Er du i besiddelse af de nævnte kvalifikationer og har du lyst til at arbejde i Danmarks Statistik, så send os din ansøgning med CV og eksamenspapirer ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor senest 20. november.

Samtaler forventes afholdt i uge 47 og 48.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik placeret under Indenrigs- og Boligministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundet.

Vi er ca. 600 ansatte og har en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi har en aktiv personaleforening, der bidrager til det gode kollegiale miljø og vi afholder en del sociale arrangementer både i og uden for arbejdstiden. Ud over Personaleforeningen har vi en kunstforening, kantineordning, parkeringsmuligheder samt massage-/træningstilbud. Du kan læse mere om os på www.dst.dk/profil

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan også følge os på LinkedIn: https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København Ø
  • Søndag den 20. november 2022

Lignende jobs

  • Consultant eller Senior Consultant

    Fri kontakt
    Vi mærker en stigende efterspørgsel efter vores assistance. Hos Grant Thornton søger vi nu engagerede kollegaer til vores voksende transfer pricing-afdeling, hvor udviklingen går hurtigt.
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info
  • MANAGING CONSULTANT

    You are a hands-on Azure expert that aside from the deep interest in technology wishes to grow within leadership and business. You will work closely together with Glaze’s management team and you wi..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Bid Management Consultant

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Forretningskonsulent

    Forretningskonsulent Har du en passion for udviklingsopgaver, der ligger i krydsfeltet mellem økonomistyring og digitalisering, og vil du gerne være med til at styrke og effektivisere driften af .
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København Ø over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
26. november 2024 5
25. november 2024 6
24. november 2024 7
23. november 2024 7
22. november 2024 7
21. november 2024 7
20. november 2024 8
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 8
14. november 2024 8
13. november 2024 9
12. november 2024 9
11. november 2024 9
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 7
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 5
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3