Erfaren EU H2020 rådgiver til Syddansk Universitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Har du arbejdet med EU’s administrative regler og procedurer i forskellige typer af EU-projekter?
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så er du den EU-rådgiver SDU søger!

Arbejdsområde

SDU RIO teamet ’Research Support’ arbejder med at understøtte udvikling, ansøgning og implementering af forskningsbaserede projektkonsortier med fokus på EU’s H2020-program og samfundsimpact. Teamet er en del af SDU’s centrale forskerstøtte og arbejder tæt sammen med forskere, fakulteternes forskerstøtteenheder og SDU’s økonomi-forskerservice.

Den tilbudte stilling skal dels hjælpe med at binde pre-award og post-award-området sammen internt i temaet og ift. SDU RIO’s jurister, og dels bidrage som ekspertfunktion ift. EU projektimplementering og regelfortolkning for hele SDU. Funktionen ønskes således at kunne rådgive forskere og forskerstøttekolleger og samarbejde med andre relevante enheder på SDU.

Kerneopgaverne vil omfatte:

• Rådgivning omkring projektledelse af EU-projekter og EU’s regler og
procedurer, inkl. håndtering af projektafvigelser og kontakt til
kommissionens administratorer
• Hjælp til kontraktforhandlingsprocessen for nye projekter
• Opstartsmøder for nye projekter.

Der er tale om en stilling, hvor længere erfaring med et bredt udsnit af EU’s forskellige fundinginstrumenter, såvel som overblik over hele projekt-livscyklussen, er en klar fordel. Funktionen er en udpræget specialistfunktion, hvor du i en lang række situationer forventes at vide mest på SDU. Det er derfor afgørende, at du er i stand til at opbygge et eksternt netværk af specialister, som du kan konsultere i de situationer, hvor din viden ikke rækker eller du ønsker sparring.

SDU RIO tilbyder

Den rette kandidat vil få en spændende og central stilling i en samarbejdsorienteret enhed, der er præget af engagement, en uformel omgangstone og et fleksibelt arbejdsmiljø. Op imod deadlines vil du skulle trives med til tider krævende og udfordrende opgaver. Sammen med dygtige og engagerede kollegaer fra hele SDU’s organisation vil du medvirke til at yde professionel understøttelse til SDU’s europæiske projekter. Du vil få muligheden for at arbejde med spændende og forskelligartede internationale projekter fra mange af SDU’s forskningsmiljøer. Der vil skulle leveres professionelt, både ift. enkeltmandspræstationer som specialist, såvel som ift. teamsamarbejde. Du skulle holde dig opdateret kompetencemæssigt, men til gengæld have gode muligheder for løbende efteruddannelse.

Ansøgers profil

Vi ønsker en ansøger der:

• Har en klar holdning til, hvad professionel støtte af H2020-projekter
indebærer.
• Har erfaring med implementering og drift af H2020-projekter inkl.
fortolkning af EU’s regler og procedurer.
• Har forståelse for hvordan typiske problemer opstår og løses gerne
både i enkeltforskerprojekter og større projektkonsortier med
forskellige partnertyper.
• Er en god kommunikator som taler og skriver engelsk flydende.
• Er selvdrevet – men som samtidig proaktivt deler viden og indgår
aktivt og dialogbaseret i samarbejdsrelationer.
• Kan indgå i større netværk, både internt på SDU og eksternt.

Yderligere oplysninger

• Stillingen er på fuld tid med forventet indplacering på
specialkonsulentniveau og ønskes besat 1. februar 2020, eller snarest
muligt derefter.
• Det primære tjenestested er Odense, men hjemmearbejdsdage og
arbejdsplads i andre SDU’s campusbyer (Sønderborg, Esbjerg, Kolding,
Slagelse og København) vil kunne forhandles.
• 1. runde samtaler forventes afholdt medio december og 2. runde
samtaler snarest muligt derefter.
• Man vil få direkte reference til afdelingslederen for SDU RIOs Research
Support.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til SDU RIO kontorchef Esben N. Flindt (M: 4047 3773, E: [email protected]).

Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside –
http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/tap.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her - http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/soegjob.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kort om SDU RIO

SDU RIO (Research and Innovation Organisation) er etableret i 2017 med det formål at understøtte SDU’s strategiske fokus på at skabe værdi for og med samfundet. Værdiskabelse realiseres igennem tæt internt og eksternt samarbejde på tværs af SDU. SDU RIO understøtter samspillet mellem forskning, uddannelse, erhvervsliv, bevillingsgivere og den offentlige sektor. Enheden har en bred opgaveportefølje og arbejder bl.a. med entreprenørskab og forretningsudvikling, teknologiudveksling og patentering, partnerskaber og virksomhedssamarbejde, forskerstøtte, kontraktjura, internationalisering, karrierevejledning for studerende samt skaber kontakter mellem virksomheder og studerende.


Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Odense M
  • Tirsdag den 03. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Odense M over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2