Speciallæge - brænder du for ambulant behandling og vil prøve kræfter med FACT?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Så har du her muligheden for at blive en del af et erfarings- og aldersmæssigt bredt sammensat team i et ambulatorium med andre special- og uddannelseslæger, der giver mulighed for sparring og refleksion i en faglig stærk lægegruppe. Du kommer til et dynamisk center, hvor vi har et vedvarende fokus om at dygtiggøre os for at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne. Stillingen kan besættes som både afdelings- og overlæge.

Velkommen indenfor på Gammel Kongevej Ambulatoriet implementerede, pr. 31/8-20, F-ACT. F-ACT er en hollandsk metode for ambulant psykiatrisk behandling, som betyder ”fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø”. Metoden har fokus på at være der, hvor patienten har behov for at blive mødt, både i ambulatoriet samt i og uden for hjemmet. Med F-ACT kan vi sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne, afhængig af hvor patienten er i sit sygdomsforløb.

Vi har gennem flere år arbejdet aktivt med implementering af Danske Regioners patientforløbsbeskrivelser. Dette sammenholdt med at alle stillinger er besatte gør, at det generelle case-load i ambulatoriet giver gode muligheder for at yde god behandling. Speciallægen skal kunne uddelegere ansvar og have lyst til og evner for at indgå i arbejdet med at planlægge og lede recovery-orienterede, strukturerede forløb med tæt inddragelse af patienter og pårørende.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få? Du vil få klinisk funktion i et af de to F-ACT-teams, hvor dine psykiatriske speciallægekompetencer vil komme i spil. Her vil du arbejde tæt sammen med en teamkoordinator, der står for den daglige planlægning af teamets arbejde. Teamene ledes i det daglige af en afsnitsledelse bestående af overlæge og afdelingssygeplejerske.

I tæt samarbejde med teamets specialpsykolog, den afsnitsledende overlæge og en uddannelseslæge vil du få følgende kliniske opgaver:

  • Varetage udredning, psykofarmakologisk behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud
  • Varetage behandling af patienter med retslige foranstaltninger
  • Deltage aktivt i F-ACT- boardmøder
  • Visitation af nye patienter herunder udredning og diagnostik
  • Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende
  • Undervisning og supervision af kolleger og YL
  • Fortsat implementering af F-ACT
  • Sikre kapacitetsstyring i henhold til patientforløbsbeskrivelser
  • Sikre forankring af forbedringsarbejde med deltagelse i og afholdelse af forbedringsmøder

Vores forventninger til dig Vi forventer, at du:

  • er speciallæge i psykiatri
  • kan lide at skabe gode forløb
  • er beslutningsdygtig
  • har øje for detaljer trods travlhed
  • kan skabe ro og overblik
  • kan lide at lære fra dig

Hvad tilbyder vi dig?
  • sammenhæng mellem klinikken og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med mulighed for undervisning.

  • medarbejdere og synlige ledere med engagement, humor og god kollegial sparring
  • rig mulighed for at dygtiggøre dig med bredde som speciallæge i et ambulatorium som tilbyder behandling til mange forskellige psykiske lidelser
  • mulighed for at have enkelte terapeutiske forløb efter interesse
  • eventuel deltagelse i og videreudvikling af gruppetilbud

Om os Psykiatrisk ambulatorium består i F-ACT organisering af to teams med hver ca. 225 patienter. Teamet ledes dagligt af dig som koordinerende speciallæge og teamkoordinator og består herudover af tværfaglige medarbejdere som sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver og psykolog.

Der er en afsnitsledelse for begge team bestående af afdelingssygeplejerske og overlæge og alle vores læge- og kontaktpersonstillinger er aktuelt besat.

På matriklen er også gadeplansteamet og forskningsafsnittet – og der deles lokaler med to F-ACT-teams fra Psykiatrisk Center Glostrup.

Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er med tiltrædelse den 1/9-2021 eller snarest derefter.

Stillingen er 37 timer ugentligt. Stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i bagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra kl. 15.30-20.00 månedligt samt en weekend hver anden måned. Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Interesseret? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Bertil Steen Hansen, [email protected], tlf: 38 64 59 84 eller René Sjælland, klinikchef, på [email protected] eller tlf. 21 72 95 01.

Ansøgningsfrist: søndag den 27/7-2021

Om Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst.

Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit.

Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium, botilbudsteam og et Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Frederiksberg
  • Søndag den 25. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som læger
6. september 2024 8
5. september 2024 8
4. september 2024 6
3. september 2024 3
2. september 2024 3
1. september 2024 5
31. august 2024 7
30. august 2024 7
29. august 2024 7
28. august 2024 6
27. august 2024 7
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 7
21. august 2024 6
20. august 2024 6
19. august 2024 7
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 7
15. august 2024 6
14. august 2024 6
13. august 2024 4
12. august 2024 3
11. august 2024 4
10. august 2024 4
9. august 2024 4
8. august 2024 4
7. august 2024 4