GENOPSLAG - Lægesekretær søges ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vi har et fantastisk team, der mangler en ny lægesekretærkollega!

Vil du bruge dine kompetencer fuldt ud som lægesekretær - så har vi stillingen til dig!

Vi udvider i Forløbsenheden og har en nyoprettet spændende stilling i Forløbsenheden ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital.


Vi leder efter lægesekretæren, der er en team-player og som tør kaste sig ud i udfordringen med at koordinere pakkeforløb. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.

Dine kompetencer som lægesekretær får du helt sikkert brug for med de opgaver, du får her i Forløbsenheden. Her er lægesekretæren nøglepersonen, når det drejer sig om monitorering af maksimale ventetider for kræftpakkeforløb, udredningsret og behandlingsgaranti. Her har vi et arbejdsfællesskab med både læger og sygeplejersker i koordineringen af patientens forløb fra visitation, forberedelse af MDT og evt. efterfølgende booking af operation. Vi taler med patienten i telefonen og koordinerer det videre forløb, altid med patienten i fokus.

Forløbsenheden består af tre lægesekretærer, fire med dig, samt to sygeplejersker, hvoraf den ene er på barsel. Herudover er der tilknyttet et antal læger i forhold til sparring og operationsbookingen. Teamet er selvkørende og dækker ind for hinanden ved ferie og fravær. Din rolle i teamet bliver dels at indgå i rul med visitation, skriv og booking.

Herudover vil der være nogle specialopgaver, så som at være tovholder på Early Warning i forhold til maksimale ventetider med ugentligt monitorering via BI-lister samt have ansvar for at holde listerne nede i forhold til indberetningsfejl, mv. (hjælpeværktøjer) i samarbejde med afdelingens EPJ-koordinator og den ledende lægesekretær.

Vi er ca. 350 ansatte på Mave- og Tarmkirurgi, heraf 26 i sekretærgruppen samt lægesekretærelever. Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion, der gør en forskel for mange tusinde patienter hvert år. Lægesekretærerne på afdelingen har en nøgleposition som afdelingens ansigt udadtil, og er således en vigtig brik i puslespillet for at sikre patienten det bedst mulige forløb.

De primære arbejdsopgaver består af følgende
  • Kræftpakker
  • Håndtering af henvisninger, booking af ambulatorie og undersøgelser
  • Udredningsplaner, planlægning og booking
  • Klargøring og skriv af konferencer
  • Opfølgning på diverse undersøgelser
  • Journalskrivning.


Vi kan tilbyde en spændende og alsidig stilling i et team, hvor vi hjælper hinanden, har faglig sparring, er stolte af vores fag og værdsætter det tværfaglige samarbejde højt. Da stillingen er nyoprettet, vil der være mulighed for at præge stillingen, men det betyder også, at stillingens opgaver muligvis over tid ændrer sig, herunder evt. operationsbooking.

Vi søger en glad og positiv kollega med høj arbejdsmoral, som brænder for at blive en del af et selvkørende og meget velfungerende og fleksibelt sekretærteam. Vi har mulighed for indflydelse på arbejdsgange og rutiner, og vi handler på ideer og forslag til effektivisering og forbedringer. Vi arbejder løbende på at højne kompetencer og tilegne nye, f.eks. har vi for nyligt overtaget en stor del af operationsbookingen.

Vi tilbyder
  • et lærende miljø, hvor sekretærernes faglige og personlige egenskaber er betydningsfulde for hele afdelingen
  • et varieret job med et godt, tværfagligt samarbejde både i afdelingen og til samarbejdspartnere, samt daglig kontakt til patienter og pårørende
  • et job, hvor du kan få indsigt i nogle spændende specialer og være med til at sikre gode forløb for vores patienter, hvor vi i Forløbsenheden følger patienterne fra start til slut
  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor du er en del af et stærkt team med mulighed for efter-/videreuddannelse
  • grundig oplæring.


Vi søger en lægesekretær, som
  • er uddannet lægesekretær – et ufravigeligt krav
  • er faglig dygtig og stolt af sit fag
  • er omstillingsparat
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har erfaring med kræftpakkeforløb eller har interesse for koordinering af forløb
  • har analytiske evner og finder interesse i at "nørde" med eksempelvis patientforløb i forhold til overholdelse af kræftpakkeforløb
  • er imødekommende, positiv og serviceminded
  • er robust og mødestabil
  • erfaring med EPJ vil være en fordel, men ikke et krav.


Der indgår en eftermiddagsvagt ca. hver anden uge til 17.00 samt hver ottende fredag, ligeledes til 17.00. Derudover helligdagsvagter p.n. Arbejdstiden taler vi om, men fredag er til 15.00 grundet MDT-konference.

Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Kunne du tænke dig at vide mere om stillingen og arbejdsopgaver, er du meget velkommen til at kontakte lægesekretær Charlotte Vestereng Linneberg på 7845 3224 eller på [email protected]. Ledende lægesekretær Tinna Lauritsen kan også kontaktes på 2649 8969 eller på [email protected].

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 20. august 2021. Der afholdes løbende samtaler så send gerne din ansøgning hurtigt.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • Århus N
  • Fredag den 20. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i Århus N over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
24. december 2024 12
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 10
19. december 2024 10
18. december 2024 9
17. december 2024 8
16. december 2024 7
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 8
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 8
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 8
1. december 2024 8
30. november 2024 8
29. november 2024 9
28. november 2024 11
27. november 2024 11
26. november 2024 10
25. november 2024 11
24. november 2024 12