Kliniske lektorer eller eksterne lektorer i medicinsk pædagogik til Videreuddannelsesregion Syd

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Danmark

Brænder du for lægelig videreuddannelse og medicinsk pædagogik, har du lyst til blandt meget andet at komme rundt på sygehusenhederne og i de specialespecifikke uddannelsesudvalg i Region Syddanmark, hvor du sætter fokus på og styrker lærings- og uddannelsesmiljøet?

Den Pædagogisk Udviklende Funktion, Den Lægelige Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd, søger sammen med Syddansk Universitet de rette personer til vores team af kliniske lektorer og eksterne lektorer i medicinsk pædagogik til Videreuddannelsesregion Syd.

Stillingen

Som klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik har du sammen med teamet en overordnet rådgivende, koordinerende og udviklende funktion i forhold til at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark. Den Pædagogisk Udviklende Funktion kommer primo 2021 til at bestå af et "lektorteam" på ca. 10 kliniske lektorer eller eksterne lektorer fordelt rundt omkring på regionens sygehusenheder og almen praksis.

Du vil på dine "lektordage" især tilbringe tiden på skiftende sygehusafdelinger i regionen og i almen praksis/speciallægepraksis, hvor du sammen med de uddannelseskoordinerende og uddannelsesansvarlige overlæger samt praksiskoordinatorer/-tutorer skal være med til aktivt at styrke, udvikle og uddanne til den bedst tænkelige speciallægeuddannelse i et sundt og givende læringsmiljø.

Som klinisk lektor eller ekstern lektor i Den Pædagogisk Udviklende Funktion kommer du til at arbejde ud fra følgende principper, hvor du:

  • Løbende deltager i forventningssamtaler ift. opgaver/ansvar og individuel kompetenceplan.
  • Får ansvar for kontakten til en række af uddannelsesansvarlige overlæger, specialer og uddannelsesafdelinger samt almen praksis/speciallægepraksis.
  • Har opsøgende og nysgerrige dage på afdelinger, almen praksis/speciallægepraksis og i uddannelsesudvalg sammen med de uddannelsesansvarlige overlæger/praksiskoordinatorer.
  • Arbejder i teams og sammen med teamet har ansvaret for bestemte arbejdsopgaver.
  • Har overblik over egne ”lektoropgaver, teamopgaver og opgaver i Den Pædagogisk Udviklende Funktion.
  • Deltager i fælles møder og netværk sammen med alle kliniske lektorer eller eksterne lektorer i medicinsk pædagogik for at styrke Den Pædagogisk Udviklende Funktion som en helhed.

Som klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik vil der være en forventning til, at du:

  • Er en ildsjæl, som brænder for lægelig videreuddannelse.
  • Har lyst til at komme rundt på regionens sygehusenheder/afdelinger samt almen praksis/speciallægepraksis og være med til at holde fokus på, udvikle og implementere det gode uddannelses- og læringsmiljø.
  • Vil være medvirkende til, at vores uddannelsesansvarlige overlæger og praksiskoordinatorer/-tutorer bliver klædt godt på til rollen og funktionen.
  • Er god til at skabe en tillidsfuld kontakt til uddannelseslægerne – også i svære samtaler.
  • Er speciallæge med klinisk funktion på en afdeling eller i almen praksis i Videreuddannelsesregion Syd, hvor der foregår videreuddannelse af læger*
  • Er kvalificeret som klinisk eller ekstern lektor efter Syddansk Universitets retningslinjer**
  • Har erfaring med ledelse og administration af lægelige videreuddannelse (f.eks. praksistutor, uddannelsesansvarlig overlæge, uddannelseskoordinerende yngre læge, inspektor).
  • Har erfaring med og viden om medicinsk pædagogik nationalt og internationalt.
  • Er en god formidler og brænder for at dele din viden.
  • Kan agere i det politiske/administrative system.

I de kommende år vil der i Den Pædagogisk Udviklende Funktion være et særligt fokus på følgende områder, hvor du skal forvente, at du alene eller i et team vil få forskellige opgaver og ansvarsområder indenfor:

  • Den uddannelsesansvarlige overlæge – introduktion, efteruddannelse og karrierevejen.
  • Synlighed, implementering og installering.
  • Karrierevejen som klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik – introduktion, mesterlærer og train the trainer.
  • "Lektoropgaver" og ansvar for opgaver/områder.
  • Medicinsk pædagogik? Teori og metode.
  • Kursusdesign, -udvikling, -implementering og -afvikling.

Ansættelsen

Som klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik ansættes du ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, men "lektorkorpset" er organisatorisk placeret i Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Videreuddannelsesregion Syd med reference til sekretariatschefen for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Et klinisk lektorat i medicinsk pædagogik udgør 20% af en fuldtidsstilling, svarende til ca. 40 arbejdsdage pr. år.

Fordelingen af "lektordage" til uddannelsesansvarlige overlæger, specialer, uddannelsesafdelinger, almen praksis/speciallægepraksis samt øvrige ansvarsområder og udvikling aftales i forbindelse med den første forventningssamtale efter ansættelsen samt efterfølgende ved forventnings- og udviklingssamtaler.***

En klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik bliver aflønnet med et honorar, og der vil være midler til efter- og videreuddannelse. Hovedarbejdsstedet udbetaler løn, transportudgifter, time- og dagpenge som hidtil og kompenseres herfor af Videreuddannelsesregion Syd i henhold til Region Syddanmarks standardtakster.

*Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter af 11. december 2019

**Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til ministerets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

***Ansættelse og aflønning for kliniske lektorer sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) af 29. november 2012 suppleret med aftale mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Rådet for Lægers Videreuddannelse, Region Syd om Den Pædagogisk Udviklende Funktion og ansættelse af Postgraduate Kliniske Lektorer. Ansættelse og aflønning for eksterne lektorer sker i henhold til Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet af 10. januar 2019

Der vil blive planlagt et introduktionsforløb til "lektorteamet", hvor de kliniske eller eksterne lektorer i medicinsk pædagogik bliver klædt på til opgaven. Der vil også blive planlagt et efteruddannelsesforløb og mulighed for relevant studietur.

Ansøgningen

Stillingerne ønskes besat snarest efter sagkyndig bedømmelse ved Syddansk Universitet og efterfølgende ansættelsessamtale i Den Lægelige Videreuddannelse.

Ansættelsesperioden er tidsbegrænset til 5 år.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Den Lægelige Videreuddannelse ved daglig leder af Den Pædagogisk Udviklende Funktion Helle Guldager Aaskoven, telefon 2366 7517, e-mail: [email protected] eller Sekretariatschef Tine Boesen Larsen, mobil 2460 0487, e-mail: [email protected]

Ansøgningen skal indeholde (som pdf.- eller docx-filer):

  • Ansøgning og Curriculum Vitae (max. 2 sider)
  • Publikationsliste
  • Undervisningsportefølje
  • Eventuel dokumentation for efter- og videreuddannelse indenfor pædagogik/didaktik
  • Udfyldt forhåndstilsagn om kombinationsstilling

Ansættelsessamtale

Ansættelsessamtale: Ca. 3 uger efter, at Syddansk Universitets sagkyndige bedømmelsesudvalg har vurderet ansøgerne, vil kvalificerede ansøgere blive inviteret til ansættelsessamtale i Den Lægelige Videreuddannelse.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion ellert etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 26.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Søndag den 28. februar 2021

Lignende jobs

  • Lærer til Tune Skoles specialtilbud Tunegrupperne

    Fri kontakt
    Tunegrupperne: Tunegrupperne er Greve Kommunes skoletilbud til børn med ADHD. Din faglighed er i top og børnene kan mærke dit engagement. Du har en relevant uddannelse, og du vil noget med din uddannelse. Du er ambitiøs og vil udvikle dig professionelt ved at være nysgerrig på og gå i dialog om din egen og andres praksis.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Underviser til afsætning B, virksomhedsøkonomi B/C...

    Er du klar til at inspirere unge med erhvervsdrømme? [xxxxx] søger en engageret underviser med en stærk erhvervsbaggrund inden for handel til en fast stilling med start den 1. februar – el..
    • Lærer
    • Vejle
    Få mere info
  • Underviser til 'Digital kultur' og 'Kulturelle udt...

    Brænder du for teknologiforståelse, digital kultur og kreative aktiviteter i pædagogisk praksis? Så har du nu en mulighed for at blive en del af et inspirerende undervisningsmiljø. Vi søger en unde..
    • Lærer
    • København V
    Få mere info
  • Vikariat til NEXT Vestskoven Gymansium

    Brænder du for at undervise, og vil du være med til at uddanne unge mennesker til fremtiden? Så glæder vi os til at høre fra dig.Vi søger lige nu en underviserbioteknologi A htx, biologi B stx og..
    • Lærer
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Hele Danmark.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Hele Danmark over tid

Dato Alle jobs som lærere
27. november 2024 467
26. november 2024 462
25. november 2024 509
24. november 2024 589
23. november 2024 585
22. november 2024 597
21. november 2024 625
20. november 2024 640
19. november 2024 647
18. november 2024 678
17. november 2024 691
16. november 2024 691
15. november 2024 684
14. november 2024 662
13. november 2024 661
12. november 2024 647
11. november 2024 638
10. november 2024 630
9. november 2024 638
8. november 2024 600
7. november 2024 558
6. november 2024 540
5. november 2024 509
4. november 2024 457
3. november 2024 467
2. november 2024 467
1. november 2024 449
31. oktober 2024 426
30. oktober 2024 395
29. oktober 2024 391
28. oktober 2024 375