Forskere og undervisere til sygeplejerskeuddannelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Vil du være med til at udvikle vores velfærdssamfund? Og brænder du for at forske og undervise. Så har vi den helt rigtige stilling til dig.

Vi søger to forskere på seniorforskerniveau, som kan indgå i vores to strategiske forskningsprioriteringer ’Ulighed i sundhed’ (https://phabsalon.dk/forskning-og-udvikling/forskningsmiljoeer/ulighed-i-sundhed/) og ”Det nære sundhedsvæsen” (https://phabsalon.dk/forskning-og-udvikling/forskningsmiljoeer/det-naere-sundhedsvaesen/). Udover at bidrage til vores forskning, skal du også varetage undervisningsopgaver i centret alt efter dine kompetencer. Vi lægger vægt på, at du er en stærk projektleder, som kan supplere forskningsprioriteringerne ved at initiere nye projekter, rejse ekstern finansiering og drive igangværende projekter.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ønske at bidrage med strategisk forskning og udvikling, der peger på løsninger for fremtidens sundhedsvæsen. Vores forskning er praksisnær og anvendelsesorienteret, og har sigte på at løse aktuelle og fremtidige problemstillinger for borgere og sundhedsprofessionelle i praksis. Vi vil også, at forskningen kan indgå i en styrket forskningsbasering af vores uddannelser, for også på den måde at bidrage til bedre ydelser og forløb for borgere og patienter i sundhedssektoren.

Center for Sygepleje dækker hele Region Sjælland med udbudssteder på campus i Holbæk, Slagelse, Roskilde, Næstved og Nykøbing F. Vi arbejder på tværs af campus ikke mindst på forskningsområdet, og du skal som ansat være forberedt på at løse opgaver i hele centret. Du vil med forskerprofil 1 få primær arbejdsplads på campus efter eget ønske, mens forskerprofil 2 vil blive tilknyttet campus i Holbæk som primær arbejdsplads.

Din profil
Du skal som forsker indgå i et tværdisciplinært forskningsmiljø, hvor vi lægger vægt på, at du er god til at arbejde på tværs imellem Absalons centre og uddannelser, og med eksterne samarbejdspartnere i kommuner, region, virksomheder, andre professionshøjskoler og universiteter. Du skal også kunne se dig selv som en inspirerende underviser på centerets uddannelser. Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende udsagn:

Profil 1: Forsker til ”Ulighed i sundhed”

Brænder for at forbedre sundhedsvæsenet. Du er dybt engageret i at forbedre sundheden for udsatte borgere. Du er optaget af at identificere de underliggende mekanismer, der skaber og opretholder uligheden, herunder også de sociale faktorer der betinger menneskers sundhed. Du motiveres af at indgå i tæt dialog og samspil med praksisfeltet om løsninger, der virker og du søger, gerne i samspil med praksis, at bidrage til at identificere nye måder, metoder, værktøjer inden for feltet, særligt med et kvantitativt perspektiv.

Ønsker gennem din erfaring og viden at bidrage til praksis. Din erfaring og viden ønsker du at få bragt i spil i søgningen på forskningsresultater, der kan komme patienter og deres pårørende til gode i praksis. Du ved hvor vigtigt det er at samarbejde med eksterne partnere, herunder kommuner og har dokumenteret erfaring med at hjemtage fondsmidler. Du har også stærke kompetencer i forhold til at skrive ansøgninger. Din selvstændighed kan løfte dine forskningsopgaver, både hvad angår dataindsamling, analyse, publicering og formidling.

Dygtig forsker og projektleder med en stærk kvantitativ metodeprofil. Du ligger inde med en stor portion erfaring og kompetencer for forskning og projektledelse. Du har beskæftiget dig særligt udtalt med kvantitativ metodeanvendelse. Du er god til at samarbejde med forskerkolleger med andre videnskabelige tilgange og kan omsætte dette til gavn for projektet. Der vil i projektledelsen indgå opgaver som kompetenceudvikling af adjunkter og lektorer med mindre forskningserfaring.

Derudover forventer vi os, at du har:
  • en relevant kandidatuddannelse fra sociologi eller samfundsvidenskab suppleret med en Ph.d. grad fra det social- eller sundhedsfaglige område. Det kan også være med uddannelsesbaggrund i en sygeplejerskeuddannelse eller anden relevant professionsbachelor.
  • undervisningserfaring.


Profil 2: Forsker til ”Det Nære sundhedsvæsen”

Brænder for at forbedre sundhedsvæsenet. Til forskningsprioriteringen ”Det nære sundhedsvæsen”, søger vi en forsker, der er optaget af at bidrage til en styrket sammenhæng i de tværsektorielle overgange og andre overgange i patient/borgerforløb, og indgå i tæt dialog med praksisfeltet om løsninger der virker. Du er målrettet og interesserer dig for at løfte vores forskning på området.

Ønsker gennem din erfaring og viden at bidrage til praksis. Du er en god ideudvikler og formår at omsætte dine idéer sammen med vores samarbejdspartnere og udvikle konkrete projekter, der kan opnå succes med at hjemtage ekstern finansiering. Du ser forskellige muligheder som omdrejningspunkt for at arbejde med overgangsproblematikker, f.eks. i forhold til patientsikkerhed eller teknologiske løsninger.

En dygtig forsker og projektleder. Du har indsigt i praksisfeltet og viden om sundhedsvæsenets tilrettelæggelse og gerne forskningserfaring fra det kommunale område. Du kan selvstændigt løfte dine forskningsopgaver, både hvad angår dataindsamling, analyse, publicering og formidling. Du har dokumenteret erfaring med at hjemtage ekstern finansiering og har stærke kompetencer i forhold til at skrive ansøgninger.

Derudover forventer vi os, at du har:
  • en relevant kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område suppleret med en Ph.d. grad fra det samfunds- eller sundhedsvidenskabelige område. Det kan også være med uddannelsesbaggrund i en sygeplejerskeuddannelse eller anden relevant professionsbachelor.
  • undervisningserfaring.


Dine arbejdsopgaver
Som underviser og forsker på sygeplejerskeuddannelsen får du opgaver, der falder inden for følgende områder.

Deltage i forskningsaktiviteter. Du skal deltage i centrets forskningsaktiviteter inden for ”Ulighed i sundhed” eller ”Det Nære sundhedsvæsen” for i sidste ende at bidrage med forskningsresultater til gavn for uddannelsen og professionen.

Videreudvikle et forskningsmiljø som er godt på vej. Du skal i samarbejde med forskningsprioriteringens docent og andre forskerkolleger bidrage til at udvikle og styrke de eksisterende forskningsmiljøer, der har fokus på at opnå resultater og hjemtage ekstern finansiering.

Undervise sygeplejersker og fremtidens sygeplejersker. Du skal undervise i udvalgte tematikker på uddannelsen alt afhængig af dine kompetencer, som kan være såvel professionstilknyttede eller mere generiske.

Dine kolleger
Center for Sygepleje er en stor arbejdsplads med mange kolleger fordelt på vore campus. Dit nære arbejdsfællesskab vil være ansatte på dit lokale udbudssted samt det forskningsmiljø, som din forskerprofil mest logisk passer til. Center for Sygepleje har 80 ansatte og er i stadig vækst. Arbejdskulturen er samarbejdende mod fælles retning og hverdagen er kendetegnet ved kollegial sparring, åbenhed, mod på forandring og godt humør. Vi glæder os til at modtage dig som vores nye kollega.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1.oktober 2021.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Trine Lassen på tlf. 7248 1636 eller docent Heidi Lene Andersen 7248 2659 (Ulighed i sundhed) eller docent Jesper Frederiksen 7248 2823 (Det nære sundhedsvæsen).
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest tirsdag, den 17. august 2021.
  • Vi holder ansættelsessamtaler i perioden 23. august 2021 – 27. august 2021.


Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor.

På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Du har mulighed for at søge merit på baggrund af tidligere erhvervede kompetencer og kvalifikationer. Dette vil blive drøftet i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458).

Hvis du er lektorbedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen (CVU-stillingsstrukturen), skal du sammen med din ansøgning vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse i henhold til kap. 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering mv. Du kan læse mere her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673). Anmodningen skal være på maksimalt 8 sider sammen med en redegørelse for dine kompetencer med henvisning til kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1, der vedrører kompetence til at arbejde med forskning og udvikling. I forbindelse med eventuel ansættelse igangsættes en bedømmelsesproces.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 13 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Roskilde
  • Tirsdag den 17. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som lærere
23. december 2024 15
22. december 2024 12
21. december 2024 12
20. december 2024 12
19. december 2024 13
18. december 2024 13
17. december 2024 14
16. december 2024 17
15. december 2024 18
14. december 2024 15
13. december 2024 15
12. december 2024 15
11. december 2024 13
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 10
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 6
1. december 2024 5
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 7
25. november 2024 7
24. november 2024 7
23. november 2024 7