Økonometri på velfærdsområderne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at udføre kvantitative analyser på højt teknisk niveau i et af Danmarks stærkeste empiriske forskningsmiljøer? Så er du måske vores nye kollega i VIVE.

Hvem søger vi?

Vi mangler en ny kollega, der brænder for at gennemføre økonometriske analyser inden for de store service- og politikområder i den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med både sundhed, arbejdsmarked, det sociale område, uddannelse og integration, og du skal ofte samarbejde med kolleger med andre fagligheder.

Arbejdet vil bestå i at udføre forskning og analyse ved brug af anvendt økonometri. Vi forventer, at du har erfaring med registerdata og økonometrisk metode på et højt teknisk niveau, og at du har betydelig programmeringserfaring og -interesse. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at gennemføre effektmålinger ved brug af statistisk konstruerede kontrolgrupper eller kontrollerede forsøg, og at du har interesse for at anvende resultaterne herfra i velfærdsøkonomiske analyser (fx samfundsøkonomiske konsekvensberegninger).

Dine arbejdsopgaver vil afhængig af din erfaring blandt andet omfatte:

  • Deltagelse i eller ansvar for gennemførelse af forsknings- og analyseprojekter, som kan omfatte flere deltagere og med forskellige fagligheder
  • Formidling af din forskning og analyser til interessenter, i videnskabelige fora, til trykte og elektroniske medier, på møder, seminarer og konferencer
  • Medvirke ved eller have ansvar for udarbejdelse af ansøgninger og tilbud.

Hvad forventer vi?

Du er sandsynligvis universitetsuddannet økonom, evt. matematikøkonom eller politikøkonom, og det vil være en styrke, hvis du afhængig af erfaring opfylder en eller flere af følgende kvalifikationer:

  • Har en ph.d.-grad
  • Har erfaring med anvende forskellige mikroøkonometriske metoder til afdækning af kausale sammenhænge
  • Prioriterer at formidle dine resultater i såvel videnskabelige fora som til VIVEs målgrupper
  • Publicerer artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter og skrive rapporter og andre formidlingsprodukter
  • At du selv er med til at udvikle projekter og komme med idéer
  • Har succesfuld erfaring med at hjemtage ekstern finansiering til forskning og analyser og kan udvikle ideer til nye projekter
  • Har netværk med fagfæller på universiteter, forskningsinstitutter mv.
  • Har netværk med centrale rekvirenter eller har lyst til at opbygge sådanne netværk
  • Gode samarbejdsevner - også i forhold til kollegaer med andre fagligheder end din.

Hvad tilbyder vi?

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd kan tilbyde et af Danmarks stærkeste kvantitative samfundsvidenskabelige forsknings- og analysemiljøer med mange års erfaring i registeranalyser. Vi har mange eksterne samarbejdspartnere, fx universiteter, andre forskningsmiljøer, konsulenthuse mv. Internt har VIVE fokus på udveksling af erfaringer med kvantitative metoder og teori på tværs af VIVEs kvanti­tative medarbejdere, ligesom der er rige muligheder for at sparre med dygtige kollegaer. Der er således gode muligheder for løbende faglig udvikling og videnskabelig meritering.

Vi tilbyder også et miljø med omfattende emnemæssig kendskab til alle centrale dele af det danske velfærdssamfund, og din forskning og analyser vil være med til at gøre en forskel i forhold til politikudviklingen og det praktiske arbejde i den offentlige sektor. Herved tilbyder vi også stærke eksterne relationer til blandt andet ministerier, styrelser, kommunale organisationer og andre forsknings- og analysemiljøer, som vi ofte arbejder sammen med.

Forsker eller analytiker?

VIVEs forsknings- og analysemedarbejdere er ansat i to stillingsspor, og til denne stilling kan du vælge, hvilket af sporene, du ønsker ansættelse i. Se VIVEs stillingsstrukturer for uddybning: https://www.vive.dk/media/2090/stillingsstruktur-for-forsknings-og-analysemedarbejdere-i-vive.pdf

Ønsker du ansættelse i forskersporet, skal du have en ph.d.-grad eller tilsvarende kvalifikationer. Du har sandsynligvis forskningserfaring fra et universitet eller anden forskningsinstitution – og gerne kombineret med erfaring fra den offentlige sektor eller et konsulenthus. Afhængig af erfaring kan du ansættes som forsker eller seniorforsker. Ansættelse som forsker sker i en tidsbegrænset stilling, men med tenure track, hvilket indebærer, at overgangen til fastansat seniorforsker sker uden opslag, men efter en sædvanlig fagkyndig bedømmelse af, om kvalifikationerne er på seniorforskerniveau. Bedømmelsen sker efter normalt 4 år og maksimalt 6 år. Du kan også i din ansøgning angive, at du ønsker at blive bedømt kvalificeret til en seniorforskerstilling med det samme.

Hvis du ønsker ansættelse i analytikersporet, vil erhvervserfaring fra den offentlige sektor eller et konsulenthus være en fordel, og det kan også være en fordel at have en relevant ph.d.-grad.

Ansættelsesvilkår og -proces

Du ansættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for en lønforhandling.

Du kan vælge ansættelse i VIVE København eller VIVE Aarhus.

En ansættelse i forskersporet sker med baggrund i protokollatet til overenskomsten for akademikere i staten for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne.

En ansættelse i analytikersporet vil med baggrund i dine kvalifikationer og erfaringer ske enten som analytiker, senioranalytiker eller chefanalytiker afhængig af erfaring. Alle stillinger er uden tidsbegrænsning.

Vi går efter en så hurtig ansættelsesproces som muligt, og du kan læse mere om processen på vores hjemmeside eller her:

https://www.vive.dk/media/2089/fa-ansaettelsesproces-2.pdf

Bemærk, at ansættelsesprocessens længde tager hensyn til ansættelse i forskersporet, der først kan ske efter en fagkyndig bedømmelse. Det betyder, at der er en længere ansættelsesproces, også selvom du søger ansættelse i analytikersporet.

Nærmere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne eller VIVE, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Tine Louise Mundbjerg Eriksen, mail: [email protected] eller forsknings- og analysechef Hans Hummelgaard på tlf. 4240 8141, mail: [email protected] eller læse på vores hjemmeside www.vive.dk.

Ansøgning

Du søger stillingerne via vores elektroniske rekrutteringssystem og alle bilag uploades sammen med ansøgningen.

I ansøgningen skal du gøre opmærksom på:

  • Hvilket spor og hvilken stillingskategori du søger
  • Om du ønsker arbejdssted i VIVE København eller VIVE Aarhus.

Som bilag forventer vi CV, fuldstændig publikationsliste, eksamensbeviser og skriftlige arbejder, der skal indgå i bedømmelsen. Derudover skal du uploade materiale jf. oplysninger herom i ovennævnte link om ansættelsesprocessen.

Til den videnskabelige bedømmelse som forsker eller seniorforsker, kan der maksimalt uploades 6 videnskabelige arbejder. Kun videnskabelig produktion, der uploades sammen med ansøgningen, inddrages i bedømmelsen. Hvis der er medforfattere til de videnskabelige arbejder, skal der medfølge en medforfattererklæring om din andel af arbejdet.

Ansøgningsfrist: den 10. august 2021, kl. 12.00.Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

OM VIVE

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser på højt internationalt niveau om velfærdssamfundets udvikling, borgernes levevilkår og indretningen af den offentlige sektor, herunder fremme af kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring. Centeret skal bidrage til at styrke vidensgrundlaget for udvikling af velfærdssamfundet og beslutningsgrundlaget for lovgivning og forvaltning. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi, offentlig ledelse og andre emner, der har relevans for borgernes velfærd.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Tirsdag den 10. august 2021

Lignende jobs

  • RiskPoint søger Financial Controller

    Om jobbetFinansafdelingen spiller en central rolle i hele virksomheden og sikrer, at alt fungerer problemfrit fra et økonomisk perspektiv. Med en flad organisationsstruktur får alle medarbejdere .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonomiprofil der trives med tætte kunderelationer

    Søger du nye udfordringer, har du regns[xxxxx]sforståelse, og motiveres du af at give god kundeservice? Så er det dig, vi søger til at styre og have ansvaret for økonomien hos en række af de kunder, .
    • Økonom
    • København SV
    Få mere info
  • Tre praktikanter søges til Afdelingsøkonomi

    Ønsker du at prøve kræfter med den almene boligsektor? Så tilbyder Afdelingsøkonomi tre praktikstillinger, hvor du kan få prøvet din teori af i praksis. Er du klar til at prøve kræfter med at o..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Praktikant søges til Beboerøkonomi

    Kunne du tænke dig at bidrage til at der fortsat er boliger i Hovedstadsområdet, der er til at betale? Så tilbyder Beboerøkonomi nu en praktikstilling, hvor du kan få prøvet din teoretiske viden in..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0