Planlægger til [xxxxx]'s såsædsfabrik i Hasselager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hasselager

Trives du i et selvstændigt job, tager du ansvar og har du flair for planlægning, så kan det være, det er dig, vi søger til DLG’s såsædsfabrik i Hasselager.

Fabrikken producerer ca. 70.000 tons sædekorn årligt, med en bemanding på 23 faste medarbejdere plus ekstra i højsæsonen. Derudover opsækker vi ca. 20.000 tons foder, korn og træpiller.

Som planlægger på såsædsfabrikken får du ansvaret for dele af planlægningen af vores varestrøm internt såvel som eksternt til vores kunder, og du vil være med til at sikre optimal udnyttelse af vores ressourcer. Du vil få en bred kontaktflade med vores kollegaer og kunder rundt i landet. Du bliver en del af et erfarent team på 7 personer, der alle har base i Hasselager.

Dine daglige opgaver vil primært være:

  • Daglig planlægning og koordinering af udkørsel af sædekort og frø til kunder
  • Udarbejdelse af nødvendige dokumentation, herunder også til engros og eksport
  • Afstemning og prioritering af ressourcebehov
  • Gennemføre marksyn og kornprøve udtagning hos vores fremavlere
  • Afløsning på andre opgaver i huset
  • Kundekontakt

Kvalifikationer

Du er pligtopfyldende, omstillingsparat og samarbejdsvillig. Du arbejder proaktivt, kundeorienteret og serviceminded, og du er ikke bange for at bidrage til forbedringer. Du ser mulighederne og er en person, der er handlekraftig og omstillingsparat.

Vi forestiller os at du har en relevant uddannelse inden for Supply Chain/Planlægning og at du har erfaring med produktions- og/eller kørselsplanlægning, planlægningssystemer og logistik fra en større virksomhed. Du har flair for IT, og har gerne erfaring med SAP. Du formår at holde overblik og er omhyggelig, også når det går stærkt i højsæsonen. Du har et højt energiniveau og et godt humør. Kendskab til korn og praktisk landbrug er en stor fordel.

Produktionen af sædekorn er sæsonbetonet. Det betyder, at opgaverne har forskellig karakter hen over året, ligeledes varierer tidspresset afhængigt af sæsonen, og derfor er det vigtigt at du er omstillingsparat og fleksibel hvad angår dine daglige opgaver.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Fabrikschef Keld Caspersen på tlf. 3368 6754. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 14. juni 2021. Vi afholder samtaler løbende og tager stillingen ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Du opfordres derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hasselager.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hasselager
  • Søndag den 20. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hasselager

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hasselager over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hasselager over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. november 2024 1