Ambitiøs medarbejder til Finansministeriets kontor for undervisning og uddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du høje ambitioner for dig selv og det danske samfund? Interesserer du dig for politikudvikling og økonomisk politik? Og kunne du tænke dig en af Danmarks bedste 'embedsmandsuddannelser' i det politiske maskinrum på Slotsholmen? Så er en stilling i Finansministeriets 4. kontor måske dit næste job.

Om stillingen Vi søger en fagligt og analytisk stærk medarbejder, der kan bidrage til kontorets projekter og indsatsområder. Som medarbejder i kontoret vil du skulle varetage løbende budgetsager, udarbejde forslag til nye politiske tiltag og analysere de udgiftsmæssige konsekvenser heraf, lave oplæg til regeringen samt forberede politiske udspil og forhandlinger. Du vil have ansvaret for selvstændigt at omsætte viden til gode politiske beslutningsgrundlag, der skaber værdi i praksis.

De konkrete arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt i dialog med dig med blik for dine interesser, kompetencer og erfaringer.

Om Finansministeriet og kontoret Finansministeriet varetager en bred vifte af opgaver, som bidrager til at give regeringen det bedst mulige grundlag for at træffe centrale politiske beslutninger og føre en sund økonomisk politik.

I 4. kontor har vi ansvaret for at understøtte regeringens politikudvikling, økonomiske politik og styring på børne-, undervisnings-, uddannelses- og forskningsområderne. På disse områder har kontoret bl.a. ansvaret for finanslovsarbejdet, foretager analyser af uddannelsessystemets indretning, deltager i ekspertgrupper og politiske forhandlinger og forbereder politiske udspil.

Konkret har vi i kontoret – og i samarbejde med andre ministerier – bl.a. udarbejdet forslag til reform af kandidatuddannelserne, reform af SU-systemet, folkeskolereform, nyt taxametersystem for de videregående uddannelser og erhvervsuddannelsesreform, ligesom vi løbende bistår diverse kommissioner og ekspertudvalg på området. Kontoret udarbejder desuden løbende registerbaserede analyser inden for undervisnings- og uddannelsesområdet.

Kontoret består aktuelt af syv medarbejdere, tre studenter og en kontorchef. Du vil blive en del af et ambitiøst, men uformelt kontor, hvor vi har stort fokus på at skabe resultater i fællesskab. Vores opgaver er centreret omkring udarbejdelsen af finansloven, nye politiske forslag og udspil samt økonomistyring på vores politikområder. Du vil opleve en stejl læringskurve, hvor du fra starten får et stort ansvar for egne opgaver og projekter.

Vi kan med andre ord tilbyde et job, hvor du kommer tæt på den politiske beslutningsproces og har gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger.

Om dig Konkret lægger vi vægt på, at du:

  • har drive, er initiativrig og arbejder selvstændigt med opgaver og udfordringer
  • har en stærk samfundsvidenskabelig profil (fx cand.polit, cand.oecon eller cand.scient.pol.)
  • er god til at kommunikere - både mundtligt og skriftligt
  • har flair for tal og gode analytiske kompetencer, som du formår at anvende i praksis
  • har lyst til at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med dine kolleger i kontoret og i andre ministerier
  • er interesseret i at arbejde tæt på de politiske processer og trives med en travl samt afvekslende hverdag.

Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til børne-, undervisnings-, uddannelses- og forskningsområderne.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Susanne Sundgaard Hansen på tlf. [xxxxx][xxxxx] eller chefkonsulent David Granild-Jensen på tlf. [xxxxx][xxxxx]

Ansøgning Du skal sende din ansøgning inkl. CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest den 29. august 2024. Ansøgningen kan sendes via knappen ”Søg stillingen”.

Vi forventer at holde samtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Torsdag den 29. august 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Studenterjob i DI – Politik og analyse inden for f...

    Fri kontakt
    Vil du være med til at udarbejde analyser, der giver erhvervslivet en stærk stemme på uddannelses-, forsknings- og diversitetsområdet? Dansk Industris afdeling for forskning, uddannelse og mangfoldighed søger en studentermedhjælper med stærke analytiske evner og en skarp pen. Om dig.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Konsulent til DI’s arbejde med bæredygtighed og ES...

    Fri kontakt
    Vil du være med til at styrke dansk erhvervslivs arbejde med bæredygtighed og ESG? I DI’s enhed for Global Udvikling og Bæredygtighed (GUB) søger vi en engageret konsulent, der har lyst til at arbejde politisk og med DI’s medlemmer for at styrke virksomhedernes arbejde med ansvarlige globale værdikæder, Verdensmål og ESG.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Vil du være praktikant i Bruxelles for dansk erhve...

    Fri kontakt
    DI arbejder i Bruxelles med en lang række politiske områder. Det gælder brede dagsordener som det indre marked, digital transformation, industripolitik og grøn omstilling til mere specifikke dagsordener som sundheds-, miljø- og handelspolitik. Kort sagt, alt hvad der berører erhvervslivets interesser.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0
19. august 2024 0
18. august 2024 0
17. august 2024 0
16. august 2024 0