Analyse- og processtærk AC’er med interesse for adoptionsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

I Ankestyrelsen afgør vi omkring 50.000 sager hvert år. Sagerne handler blandt andet om børn og familier, pension, beskæftigelse, arbejdsskader og støtte til ældre, enlige og personer med handicap. Afgørelserne har stor betydning for mange menneskers liv.

Kontoret – Børn 2

I Børn 2 varetager vi en række konkrete og generelle opgaver inden for adoptionsområdet. Vi bliver også løbende hørt over lovforslag og bedt om bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål. På det nationale område behandler vi bl.a. klager over afslag på familie- og stedbarnsadoption og sager om adoption uden samtykke. På det internationale adoptionsområde fører vi bl.a. tilsyn med den adoptionsformidlende organisation, gennemfører større undersøgelser af adoptionsformidlingen og påser at betingelserne for gennemførelse af internationale adoptioner er opfyldt. Endelig administrerer og udvikler vi adoptionsforberedende kurser samt en landsdækkende ordning, hvor adoptivfamilier og adopterede efter adoptionen kan få vejledning, støtte og rådgivning.

Vi yder også sekretariatsbistand til tre selvstændige nævn: Adoptionsnævnet, Klagenævnet for Specialundervisning samt Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Stillingen

Vi leder efter en kollega til vores team, der er beskæftiget med det internationale adoptionsområde. Det er et område, der nyder stor bevågenhed både politisk og pressemæssigt, og vi får ofte opgaver fra vores departement.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, herunder historikere, jurister og samfundsvidenskabelige kolleger. Opgaveporteføljen er varierende, og vi prioriterer og definerer løbende opgavernes indhold og løsning, hvor vi gør brug af vores forskellige faglige indgangsvinker. Der er ret – synes vi – fleksible vilkår med forventning om, at du lægger en ekstra indsats, når tingene spidser til.

Er du analyse- og processtærk med god politisk forståelse?

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, men det er ikke afgørende hvilken. Du har politisk forståelse og kan navigere inden for de rammer og vilkår, der gælder for en offentlig organisation. Vi har samarbejder med både danske og udenlandske samarbejdspartnere/aktører, så du skal trives med udadrettede aktiviteter. En del af vores tilsynsopgaver er ikke nærmere definerede, så du skal være i stand til at afgrænse og designe løsninger, der er relevante i den konkrete situation.

Derudover har du:

  • sans for struktur og styring/projektledelse, så du kan få en travl og varieret hverdag med deadlines og opgaver til at gå op i en højere enhed
  • lyst til at arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver
  • gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde teambaseret
  • udtalte analytiske evner og kan sætte dig ind i større mængder materiale og identificere de væsentligste oplysninger og evt. problemer
  • vedholdenhed til at grave både dybt og bredt efter de relevante oplysninger
  • gode formidlingsevner - særligt skriftligt
  • fokus på kvalitet i dine opgaver samtidig med, at du sikrer fremdrift, og at deadlines nås
  • engagement og initiativ.

Det er en fordel, hvis du har sagsbehandlererfaring fra en offentlig organisation. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med undersøgelses- og analysearbejde.

Vil du vide mere om og eller stillingen?

Du er velkommen til at kontakte ankechef, Lene Conrad på telefon 51640255 eller teamkoordinator Karin Rønnow Søndergaard på telefon 61897316, hvis du vil vide mere om stillingen eller Ankestyrelsen.

Du kan også læse om Ankestyrelsen og vores sagsområder, organisation og strategi 2018-2022 på www.ast.dk.

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye kollega i Børn 2 vil din arbejdsplads være på Teglholmsgade 3 i København.

Dit ansættelsesområde vil være Social- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.

Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. marts 2022.

Vil du være vores kollega?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest torsdag den 12. januar 2022. Vi forventer at holde samtaler den 18-20. januar.

Du kan søge via linket på vores hjemmeside: www.ast.dk/job.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge vores stillinger.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København SV
  • Onsdag den 12. januar 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København SV over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 26
24. december 2024 26
23. december 2024 26
22. december 2024 22
21. december 2024 22
20. december 2024 22
19. december 2024 21
18. december 2024 21
17. december 2024 19
16. december 2024 22
15. december 2024 24
14. december 2024 24
13. december 2024 24
12. december 2024 23
11. december 2024 23
10. december 2024 22
9. december 2024 25
8. december 2024 23
7. december 2024 22
6. december 2024 24
5. december 2024 24
4. december 2024 21
3. december 2024 23
2. december 2024 25
1. december 2024 24
30. november 2024 24
29. november 2024 25
28. november 2024 26
27. november 2024 23
26. november 2024 22
25. november 2024 22