Data- og analysekonsulent til økonomikontor

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

I Skatteankestyrelsen anvender vi data, analyser og prognoser i arbejdet med at sikre borgernes og virksomhedernes uafhængige klagebehandling inden for skatte- og vurderingsområdet. Bliv en del af data- og analyseteamet, hvor du kommer tæt på ledelsens beslutningsprocesser, når du leverer databaseret information.

Vær med til at understøtte styrelsen med data og analyser
Du bliver en del af økonomikontoret, som er inddelt i fire teams: Data og Analyse, Budget, Regnskab og Administration og Service. Vi er klar til at byde dig velkommen i Data og Analyse, som er et lille team, hvor fagligheden og humøret er højt. Vi har et godt samarbejde, så selvom vi arbejder selvstændigt og fordyber os i egne opgaver, sørger vi for at hjælpe hinanden, så vi kommer i mål med teamets opgaver.

Fælles for kontoret er vores tætte og understøttende samarbejde både internt i styrelsen og med departementet i Skatteministeriets koncern. Du får altså en bred kontaktflade, hvor du kommunikerer med mange interessenter. Vi lægger vægt på godt samarbejde, og på kontoret har vi et særligt fokus på at give og modtage konstruktiv feedback.

Udover ledelsesinformation og rapportering arbejder vi i Data og Analyse bl.a. med dimensionering og prognoser over, hvor mange klager vi forventer at få, hvor hurtigt vi kan håndtere dem, og hvor mange sagsbehandlere arbejdet kræver. Du får en aktiv rolle i at være med til at styrke datagrundlaget og dermed styrelsens mulighed for at anvende data til optimering og planlægning af produktionen.

Når du starter hos os, får du tilknyttet en sparringspartner, som sørger for din oplæring i bl.a. vores prognosesimuleringsværktøj. Vi sikrer rammerne for din fortsatte faglige udvikling fx i form af mulighed for at deltage på kurser, så du kan holde dig fagligt opdateret.
I Skatteankestyrelsen understøtter vi fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøfter du med din leder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Dine ansvarsområder og primære opgaver

  • databaseret ledelsesinformation og analyser til direktionen og andre ledere/kontorer i styrelsen
  • skrive indstillinger, oplæg og notater til direktionen
  • udarbejde data til departementet og afgørelsesmyndighederne
  • prognoser om sagsindgang og -afgang, sagsbehandlingstider m.v. og dimensioneringsanalyser ift. årsværksbehov.

Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • har erfaring fra en stilling, hvor du har anvendt din forståelse for data og analyse, og fx har en samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund.
  • bidrager med en struktureret tilgang til data og datafremstilling og arbejder med fokus på orden og overblik.
  • er hjemmevant i Excel og gerne har erfaring med forskellige BI-værktøjer og måske endda Power-BI. Du har også gerne kendskab til Powersim.
  • har forståelse for organisatoriske processer og er udstyret med tålmodighed og gode formidlingsmæssige evner, både skriftligt og mundtligt – du kan omsætte tal og analyser, så de er forståelige for modtagerne.

Din nye kollega Thomas Pihl glæder sig til at møde dig
”Når du bliver en del af Data og Analyse, bliver du en del af et lille team, hvor vi har forskellige baggrunde og erfaringsniveau. Vi har interessen for tal og data til fælles og kan lide at fordybe os inden for hver vores ansvarsområde. Men vi er også gode til at sparre med hinanden og trække på hinandens viden i løbet af arbejdsdagen. Vi byder gerne ind og hjælper hinanden med opgaver. Her er en uformel stemning, og vi har et godt fællesskab og hygger os sammen – fx når en kollega har været ude at rejse, så tager vi altid ferieslik med hjem til teamet”, fortæller Thomas Pihl.

Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 10. juni 2024 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Tine Kofoed Andersen på telefonnummer 3376 2336.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 11. juni 2024 og 2. samtaler den 18. juni 2024. Vi kan anvende personligheds- og adfærdstest og evt. logisk test som dialogværktøj på 2. samtalen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Startdato er 1. september 2024 eller efter aftale.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er helt centralt i København ved Vesterport Station på adressen Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V.

Læs mere om ansættelse i styrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Mandag den 10. juni 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5