Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Storkøbenhavn
Vi søger en engageret og fagligt dygtig sygeplejefaglig koordinator til vores velfungerende hjemmesygeplejerske team i Gladsaxe Kommune?
Vil du trives med at arbejde tæt sammen med 35 selvstændige og ærekære hjemme sygeplejersker, en erfaren sygeplejefaglig koordinator kollega og en tilgængelig daglig leder? Har du et godt fagligt og organisatorisk overblik? Trives du med at agere i en omskiftelig hverdag, hvor du har forskellige kasketter på i løbet af en uge? Kan du se dig selv som en vigtig aktør og medspiller i et tværfagligt samarbejde på tværs af region og kommune? Så er du måske vores nye sygeplejefaglige koordinator.
Dine opgaver som sygeplejefaglig koordinator
Hos os kan du bruge alle dine koordinerende sygeplejefaglige evner og du får en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde i kommunen. I kraft af, at borgerne kommer tidligere hjem efter udskrivelse fra hospital, varetager vi flere komplekse opgaver end tidligere. Vi varetager blandt andet intravenøse behandlingsforløb, komplekse sårbehandlinger, avanceret palliation samt borgerforløb hvor den samlede kompetence kræver en høj sygeplejefaglig ekspertise.
Vi er selvvisiternede på sundhedsområdet og i tæt samarbejde med din koordinator kollega planlægger I hjemmesygeplejerskernes hverdag, aftener, nætter og weekender. I har et medansvar for at driften kører sikkert hele døgnet og i tæt samarbejde med daglig leder planlægges alt fra vagtdækning, ferie, kurser og møder. Vi har ugentlige koordinator/leder møder. Desuden har de sygeplejefaglige koordinatorer også en vigtig funktion i forhold til personalets og studerendes trivsel, introduktion af nye sygeplejersker og deltager ved behov i Teams-møder.
For at understøtte sammenhæng i borgernære forløb vil din funktion, som noget nyt, indeholde en dag om ugen, enten som udekørende sygeplejerske, eller i vores sygeplejeklinik 3. Du vil blive tovholder for klinikken og har en vigtig opgave i at være rollemodel for god dokumentation, og det gode borgernære forløb. Det er derfor vigtigt at du har interesse for dokumentation og sygeplejefaglige udredninger. Du kommer også selv til at have indflydelse på at forme den udekørende rolle, og vil får god oplæring og introduktion til alle funktioner.
Vi arbejder tæt sammen i hele Hjemmeplejen på tværs af vores 6 områder. Som sygeplejefaglig koordinator er det vigtigt at du har evnerne og lysten til at indgå i samarbejde med koordinatorerne, SSA’er og SSH’er i Hjemmepleje områder. Du vil også indgå i et netværk af alle koordinatorer i Hjemmeplejen med faste møder med hele ledergruppen.
Hvem er vi
Vi er i alt ca. 35 sygeplejersker, der løfter i flok og har både en ambitiøs og lattermild omgangsform. Vi møder ind samme sted og er delt op i 6 mindre teams, der understøtter hver sit Hjemmepleje område. Vi er en god blanding af kolleger i alle aldre, der er stabile, fleksible og har gå-på-mod. Til sammen har vi over 400 års sygeplejerske erfaring, og vi lærer hver dag mere af hinanden.
Vi er gode til at bytte vagter, og så er vi understøttet af to gode sygepleje koordinatorer, hvor vi ser frem til at du bliver den éne. Daglig leder er tæt på og med blik for faglig ledelse, samarbejdet på tværs, kompetenceudvikling og trygge læringsmiljøer. Vi har videndeling på ugentlig basis, og vi har forskellige faglige ressourcepersoner samt sår specialister. Vi har et godt omdømme og ry for at være en arbejdsplads med høj faglighed, tæt samarbejde og en uformel omgangstone.
Dine kompetencer og styrker
Du
- har flere års erfaring som sygeplejerske både fra region og kommune, gerne som hjemmesygeplejerske
- har erfaring fra lignende stilling, hvor du har arbejdet med at koordinere sygeplejefaglige opgaver og sundhedsydelser
- har pædagogiske evner og ser samarbejde og relations dannelse med dine kolleger i hjemmeplejen som er forudsætning for gode borgerforløb
- byder dig til, når kollegaer har brug for dine input og er i det hele taget nem at gå til med både store og små spørgsmål
- har blik for det tværfaglige samarbejde og har lyst og evner til at indgå i arbejdsgrupper for at sikre gode borgerforløb på tværs i kommunen
- kan arbejde selvstændigt og ved samtidigt, hvornår du skal trække på dine kollegers kompetencer
- har gode dokumentations og IT-kundskaber og meget gerne erfaring med omsorgssystemet KMD Nexus.
Ansættelsesforløbet
Stillingen er ledig pr. 1. december og er på fuld tid i hverdage. Arbejdstiden er fast fra kl. 7.00-15.00. Du er velkommen til at kontakte daglig leder Pia Bærentzen på telefon 30 36 57 59 eller sygeplejekoordinator Betina på telefon 39 57 40 11, for at høre mere om stillingen. Du er også meget velkommen til at kommer forbi til en kop kaffe for at høre nærmere.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med DSR samt principperne i Ny Løn.
Frist
Vi glæder os til at høre fra dig og skal have din ansøgning senest fredag 18. oktober kl. 12:00. Der vil være samtaler tirsdag 22. oktober om eftermiddagen
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn
Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Storkøbenhavn
Lignende jobs
-
Senior Associates og Managers til Transaction Advi...
Fri kontaktSenior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.- Øvrige
- København
-
Conference Manager, fuldtid, Scandic Spectrum
Fri kontaktEr du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Conference Manager på Scandic Spectrum. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer.- Øvrige
- København
-
Arbejdspladsen du ikke kan undvære
Fri kontaktArbejdspladsen du ikke kan undvære. Da vi oplever en stigende tilgang af borgere der behøver vores kvalificerede hjælp, søger vi mere personale dag og aften.- Øvrige
- Greve
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
22. december 2024 | 1812 |
21. december 2024 | 1797 |
20. december 2024 | 1802 |
19. december 2024 | 1701 |
18. december 2024 | 1632 |
17. december 2024 | 1601 |
16. december 2024 | 1614 |
15. december 2024 | 1645 |
14. december 2024 | 1635 |
13. december 2024 | 1673 |
12. december 2024 | 1579 |
11. december 2024 | 1586 |
10. december 2024 | 1549 |
9. december 2024 | 1536 |
8. december 2024 | 1550 |
7. december 2024 | 1564 |
6. december 2024 | 1582 |
5. december 2024 | 1569 |
4. december 2024 | 1561 |
3. december 2024 | 1546 |
2. december 2024 | 1507 |
1. december 2024 | 1568 |
30. november 2024 | 1622 |
29. november 2024 | 1645 |
28. november 2024 | 1656 |
27. november 2024 | 1631 |
26. november 2024 | 1617 |
25. november 2024 | 1614 |
24. november 2024 | 1662 |
23. november 2024 | 1661 |
22. november 2024 | 1662 |