Pædagog til Lindetræets vuggestue

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Vil du med på en udviklingsrejse i en velfungerende daginstitution med stærke samarbejder? Brænder du for at skabe sproglig udvikling for vuggestuebørn bl.a. gennem bevægelsesaktiviteter? Er du nærværende, klar til at tage fat og eminent til at se børnenes initiativer? Så har vi det helt rigtige job til dig i Lindetræet.

Lindetræet – en integreret daginstitution i udvikling
I Lindetræet er vi ca. 140 herlige børn i alderen 0-6 år og 35 ambitiøse medarbejdere, der er fordelt på 9 stuer på to matrikler med 10. min. gåafstand imellem. Vi har desuden 10 pladser til børn i 30 timers obligatorisk sprogstimuleringstilbud.

Vores fornemmeste opgave er at give børnene et godt fundament til deres videre færd i livet. Det gør vi ved at skabe et trygt lærende miljø med store udfoldelsesmuligheder, hvor det enkelte barn bliver mødt af nærværende, engagerede og imødekommende voksne. Vores arbejde er foranderligt og fleksibelt, da vi følger børnenes spor og tager udgangspunkt i, hvad de er optaget af.

Bliv en del af en engagerende personalegruppe med spræl og personlighed
Vi er en spraglede flok kolleger med høj faglighed, der møder hinanden på en positiv måde, griber hinandens bolde og dyrker den gode kommunikation. Vi skaber plads til grin og vores strålende humør smitter af på både børn og forældre. Vi har et godt arbejdsmiljø med trygge relationer, der danner grundlag for det pædagogiske (sam)arbejde.

Du bliver en del af afdeling 1 med 12 børn og 3 voksne i hver vuggestuegruppe. Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, der er omstillingsparate og glædeligt prøver forskellige ting af – og vi vil gerne forstyrres. Hos os får du rig mulighed for at præge hverdagen og sætte dit pædagogiske aftryk.

En aktivitetsrig dagligdag og fokus på faglig udvikling
I vuggestuen har vi fokus på natur og udeliv. Vi går turer, kører ud i det blå på cykler og besøger nærområderne, så børnene får et bredt kendskab til deres by.

I en Coronafri fremtid samarbejder vi i højere grad på tværs af vuggestuegrupperne. Vi skal bl.a. starte en ”storebørns-gruppe” op med særligt fokus på sprogstimulation – f.eks. gennem et maleprojekt (mimbo-jimbo) og et bevægelsesprojekt (trille-tumle) med eksterne samarbejdspartnere. Vi stimulerer børnene sprogligt ved at italesætte handlinger og understøtte at børnene sætter ord på deres oplevelser.

Hos os kommer du med på en pædagogisk udviklingsrejse, når vi sammen skal implementere den nye styrkede pædagogiske lærerplan og videreudvikle den daglige praksis. Hos os får du de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt.

Du er engageret, initiativrig og samarbejdsorienteret
Som pædagog er du fagbevidst - og du må gerne være nyuddannet. Det vigtigste er, at du har flair for at arbejde med børn, en stor portion gå-på-mod og en positiv tilgang til opgaveløsningen. Din anerkendende og inkluderende tilgang til børnene gør, at de naturligt søger dig. Du er ambitiøs, har lyst til at lære nyt og brænder for at skabe udvikling.

Vi forestiller os desuden, at du:
  • Er stabil, loyal, empatisk, nysgerrig og reflekterende.
  • Griber de bolde, der spilles og samtidig selv er initiativrig.
  • Har fokus på det gode forældresamarbejde.
  • God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
  • Har viden om, erfaring med eller lyst til at arbejde med sproglig udvikling.

Lindetræet består af 2 afdelinger, som ligger med ca. 10 minutters gang imellem. De 2 afdelinger fungerer som 2 selvstændige huse med hver deres børn og pt. hver deres personalemøder. Du ansættes i Lindetræet, hvor du bliver en del af vuggestueteamet i afd. 1. Her har vi 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Vi har en synlig leder med en åben dør, der støtter og bakker op om de projekter og aktiviteter, der bliver igangsat i dagligdagen. Informationsniveauet er højt, og vi bliver løbende opdateret, inddraget og lyttet til.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 9. marts 2021
Vi holder samtaler løbende.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Yderligere information
Jobbet som pædagog er på 37 timer/ugen. Stillingen er med ansættelse pr. 1. maj 2021 – og meget gerne før.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du har spørgsmål…
til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje er du meget velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Annitta Bennekow på tlf. + 45 29 25 10 51. Mens du venter, kan du læse mere om jobbet som pædagog i Høje-Taastrup Kommune. Du kan også se en video om introduktionsforløbet for nye pædagoger her.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Taastrup
  • Tirsdag den 09. marts 2021

Lignende jobs

  • Pædagog – er klublivet noget for dig?

    Fri kontakt
    Vil du kombinere pigers trivsel og udeliv? Så slut dig til fritidsklubben med Danmarks (måske) fedeste rammer, hvor børn og unge fra alle samfundslag mødes! ”Du får meget frie hænder til at starte de aktiviteter, du og børnene synes er sjove. Samtidig har du fantastiske rammer og udeareal til rådighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Arenaskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Arenaskolen søger en uddannet pædagog som aktivt kan medvirke til, at Arenaskolen fortsat er en skole og SFO som: Skaber tryghed og bevægelse i vores progressive læringsmiljøer, samt understøtter den profil, der allerede er en integreret del af vores virkelighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Kernehuset søger uddannet personale til vores vugg...

    Fri kontakt
    I Kernehuset er andelen af uddannet personale høj og alle medarbejdere er dedikeret om kvaliteten i børnehøjde. Vores pædagogiske ståsted bygger på fællesskabet og er funderet på et solidt fundament både at stå på og arbejde ud fra. Alle skal have de bedste muligheder for nærvær, udviklingsmuligheder og sammenhængskraft.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagoger 33-37 timer søges til Marte meo institut...

    Fri kontakt
    Vi søger 2 glade, nærværende og stabile pædagoger, som har begge fødder på jorden, er frisk på leg og klar til at være en del af vores team. Damhuset er et stort hus, fordelt på to matrikler. Afdeling Dammen som har 38 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, og afdeling Damager med 12 vuggestuebørn og 39 børnehavebørn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
6. februar 2025 24
5. februar 2025 25
4. februar 2025 25
3. februar 2025 22
2. februar 2025 21
1. februar 2025 21
31. januar 2025 21
30. januar 2025 17
29. januar 2025 16
28. januar 2025 16
27. januar 2025 15
26. januar 2025 15
25. januar 2025 15
24. januar 2025 17
23. januar 2025 17
22. januar 2025 16
21. januar 2025 15
20. januar 2025 16
19. januar 2025 18
18. januar 2025 18
17. januar 2025 17
16. januar 2025 17
15. januar 2025 19
14. januar 2025 17
13. januar 2025 17
12. januar 2025 19
11. januar 2025 21
10. januar 2025 21
9. januar 2025 27
8. januar 2025 30
7. januar 2025 29