Ambitiøs projektleder med interesse for frivillighed, unge og uddannelsesområdet søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby søger en engageret, kreativ og dynamisk projektleder. Projektlederen får ansvar for at videreudvikle og drive brobygningsprojekter i samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner, der skal bane vejen for, at flere unge kan blive en del af byens frivillige fællesskaber - bl.a. unge på STU, VUC og gymnasier. Samtidigt vil du blive en del af vores team, som skal sikre den fortsatte udvikling af NGO-/foreningslivet og den lokale frivillige indsats i vores tre bydele.

Frivilligcenterets vision er, at alle skal kunne tage del og engagere sig i lokale frivillige fællesskaber. Det arbejder vi for at realisere gennem henholdsvis matchning mellem frivillige og foreninger, sparring og kapacitetsopbygning af foreninger og gennem forskellige projekter. Vi gennemfører løbende både større og mindre projekter i samarbejde med bl.a. kommune, stat, virksomheder og helhedsplaner - også projekter, som rækker ud over vores tre bydele.

Vores nye projektleder skal både have redskabskassen i orden i forhold til frivillighed og projektledelse, og skal som person være fleksibel og omstillingsparat, da mange af vores projekter ikke har været afprøvet før, og derfor ofte vil ændre sig undervejs. Projekterne er alle samskabelsesprojekter med mange interessenter, med forskellige ønsker, og det er derfor også vigtigt, at vores nye projektleder er proaktiv og kan se muligheder på egne og interessenternes vegne undervejs i projektet. Til gengæld kan vi tilbyde en hverdag fuld af meningsfulde projekter, en meget høj grad af selvbestemmelse og adgang til et stort og inspirerende netværk.

Arbejdsopgaver:

  • At lede og facilitere samskabelsesprojekter på tværs af civilsamfundet, uddannelsesinstitutioner og kommunale institutioner
  • At skabe brobygning mellem uddannelsesinstitutioner og frivillige foreninger
  • At skabe engagement og ejerskab på uddannelsesinstitutioner, så de motiveres til at arbejde med frivillighed og medborgerskab
  • At evaluere og dokumentere projekternes metoder og resultater
  • At samarbejde med lokale foreninger og frivillige
  • At konceptualisere og fundraise til nye projekter og partnerskaber
  • At planlægge og afholde aktiviteter, uddannelsesforløb og workshops
  • At rådgive og kapacitetsopbygge vores lokale foreninger
  • At bidrage til den fortsatte organisationsudvikling af frivilligcentret

De projekter, som du får ansvar for eller involveres i, er blandt andet Frivillig - en del af fællesskabet i samarbejde med SUMH - Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Ressourcer i spil i samarbejde med HF & VUC KBH Syd og En del af byen i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Du kan læse om projekterne og frivlligcentrets øvrige projekter her: https://www.frivilligcentervsv.dk/koncepter-metoder. Klik på projekter i højre side.

Vi regner med, at du:

  • Kan skabe samarbejde, motivation og fremdrift i dine projekter og se synergier til vores andre projekter
  • Har gennemslagskraft og er hurtig til at se nye muligheder, når forhindringer dukker op
  • Har erfaring med projektledelse, særligt udviklingsprojekter med mange interessenter
  • Har lyst til og gerne erfaring med at skabe brobygning til civilsamfundets frivillige fællesskaber inden for uddannelsesområdet
  • Kan skabe engagement og ejerskab blandt projekternes samarbejdspartner med henblik på at styrke forankringen af projekternes aktiviteter efter projekt udløb
  • Har erfaring med evaluering, herunder forandringsteori og kvalitative metoder
  • Har erfaring med og viden om frivillighed og foreningsliv
  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med psykisk sårbare og/eller mennesker med handicap
  • Har dokumenteret erfaring med og lyst til at deltage i udvikling af nye projekter, fundraising og udarbejdelse af projektansøgninger m.v. (Skriv gerne opnåede resultater i dit cv).
  • Formår at arbejde selvstændigt og struktureret i en travl hverdag, hvor flere af projekterne implementeres løbende
  • Er en ansvarsfuld holdspiller, som formår at se og skabe projekter/aktiviteter i samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere
  • Har lyst til at arbejde i en lille organisation med flad struktur og højt til loftet, hvor vi spiller hinanden gode
  • Er energisk, begejstret og brænder for at skabe engagement i dine relationer

Derudover tilbyder vi:

  • Et fleksibelt, rummeligt og uformelt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, som insisterer på, at jobbet skal give mening og være sjovt
  • Et bredt netværk i NGO-verdenen
  • At blive del af et spændende og dynamisk kontormiljø i grønne omgivelser i Sydhavnen

Løn- og ansættelsesvilkår:

Samtaler afholdes mandag d. 28. juni og evt. anden samtale tirsdag d. 29. juni.

Ansættelse fra den 1. august 2021. Arbejdstiden er 30 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset og udløber, som udgangspunkt, d. 31.07.2022 med gode muligheder for forlængelse, hvis der opnås finansiering til nye projekter. Størstedelen af arbejdstiden ligger mellem kl. 9 og 17, men der må forventes aften- og weekendarbejde i et vist omfang. Da frivilligcentret er en lille organisation med begrænset økonomi, er vi ikke lønførende.

Om os:

Frivilligcenteret er organiseret som en forening med en frivillig bestyrelse, der primært er sammensat af repræsentanter fra det frivillige foreningsliv. Frivilligcenteret indgår i et tæt samarbejde med de andre frivilligcentre i København og er på landsplan en del af FriSE - Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark.

Du kan læse mere om Frivilligcenterets arbejde og projekter på www.frivilligcentervsv.dk

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV i pdf på mail til [email protected] senest onsdag d. 23. juni 2021. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Frivilligcentret Thorbjørn Lautrop Nielsen på [email protected] eller på telefon 61 71 55 74.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København SV
  • Onsdag den 23. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København SV over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 2