Militære HR-konsulenter til Forsvarsministeriets Personalestyrelse - 2750

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Trives du i et dynamisk miljø, hvor der stilles høje krav til din opmærksomhed, din evne til at samarbejde og skabe gode relationer?
Så vil et spændende job i elementet med ansvar for screening af ansøgere til MMS og rekruttering af militære og civile ledere i Forsvaret være noget for dig.

Om os

Vores element er en del af Bemandingsafdelingen placeret under Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup og varetager rekruttering og sagsbehandling i relation til kadetter, premierløjtnanter, kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner, samt civile C300 til alle myndigheder under Forsvarskommandoen.

Vores element består, udover elementlederen, af otte HR-konsulenter og én HR-assistent, og vi er en god blanding af civilt og militært ansatte. Vi er præget af en uformel og humoristisk omgangstone og en kultur hvor vi vægter faglighed, samarbejde samt tryghed og lyst til sparring højt. Vi har et godt arbejdsklima, en uformel ledelsesstil og vi prioriterer videndeling og udveksling af erfaringer, hvilket bl.a. sker via vores daglige LEAN-tavlemøder.

Vi har til huse i Ballerup i moderne kontorbygninger med motionscenter, god kantine og vi er pt. fordelt på tre kontorer

Om stillingen

Som HR-konsulent vil du være omdrejningspunktet for ansættelser og befalinger på tværs af myndigheder underlagt Forsvarschefen og du får dermed en unik indsigt i Forsvarets personalesammensætning, organisation og struktur.

Du bliver ansvarlig for egne rekrutteringer og rådgiver og vejleder Forsvarets chefer i alle rekrutteringens faser, hvilket vil sige, at du varetager dialogen med den ansættende chef, udarbejder stillingsopslag, klæder ansættende chef på til gennemførelse af samtaler, samt øvrig HR sagsbehandling i relation til rekrutteringen.

Du får også til opgave at gennemføre selvstændig HR-sagsbehandling som fx den årlige screening til MMS, ligesom du løbende vil blive tilknyttet udviklingsprojekter, som du selvstændigt skal behandle i samarbejde med dine kollegaer på tværs af afdelingerne i vores organisation.

Stillingen giver dig således et unikt indblik i Forsvarets HR-strategi og virke, hvilket er kompetencer, der vil gavne dig i din fremtidige karriere, særligt hvis du har chef ambitioner.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse har en ambition om at blive statens bedste HR-organisation og som et led i det, arbejder vi på at udvikle digitale løsninger og effektivisere processer, der er til gavn for vores kunder. Derfor har vi igangsat en række HR-projekter, herunder et omfattende arbejde med LEAN og kortlæggelse af vores interne arbejdsprocesser. Dette vil også i større eller mindre grad berøre dit daglige virke i elementet.

Stillingen bestrides primært fra Ballerup og der er begrænset rejseaktivitet.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant og har fra dit virke i operative stillinger kendskab til analytisk arbejde og evt. stabsprocesser.
Alternativt er du erfaren premierløjtnant, der har færdiggjort, er i gang med eller er vurderet egnet til VUK. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og vil blive ansat med funktion i højere stilling.

Du har interesse for HR og personelforvaltning, og har kendskab til eller erfaring med Forsvarets HR-strategi.

Du trives med at arbejde selvstændigt, og det falder dig naturligt at samarbejde med andre, danne relationer og aktivt bruge dit netværk på tværs af hele Forsvaret i opgaveløsningen.

Du kendetegnes ved et stort engagement og en høj arbejdsmoral, og du arbejder professionelt og målrettet med en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Du skal kunne gå proaktivt til opgaverne og sikre at alle aspekter inddrages, inden en sagsbehandling afsluttes.

Du er en udpræget holdspiller, der besidder en professionel fremtræden og kommunikerer sikkert både i skrift og tale. Du trives og udvikler dig i et miljø, hvor gode relationer skabes via vidensdeling, involvering, netværk, motivation, hjælp og støtte.

Vi forventer, at du er initiativrig og løsnings- og procesorienteret. Herudover er du en troværdig sagsbehandler med gennemslagskraft og du er i stand til at håndtere fortrolig sagsbehandling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriet område, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested vil være Ballerup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Søren Thomas de Seréne d'Acqueria Jensen, [email protected] eller på telefon 728 19137.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk på telefon 728 19151.

Ansøgningsfristen er den 14. juni. Samtaler gennemføres virtuelt i uge 25.
Ansættelsesdato er 1. august 2020. Stillingerne er ledige til besættelse snarest, men endelig tiltrædelsesdato koordineres og aftales i samarbejde med afgivende chef.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.
Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.
FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.
Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 14. juni 2020

Lignende jobs

  • CLOSED - Stabschef til Rigshospitalet

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • G4S søger afdelingsleder til international kunde

    Lige nu har vi en spændende afdelingslederstilling til en stor international kunde ledig. Læs med og se om det kunne være dig vi søger.Hvem er du? Du har solid ledelseserfaring fra en dri..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • G4S søger Teamleder til mødebook og telesalg, Albe...

    Kan du motivere, begejstre og kan du finde det bedste frem i dine medarbejdere?Om jobbet:Til vores dygtige team får du som leder ansvar for mødebooking og telesalg til privatkunder. Det..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • Compliance Security Consultant

    Lyder governance, compliance, threat intelligence og SIEM som noget for dig, og vil du være med til at sætte rammerne for IT-sikkerhed i vores egne og kunders IT-driftsmiljøer? Som Compliance Secur..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. november 2024 9
22. november 2024 8
21. november 2024 9
20. november 2024 9
19. november 2024 7
18. november 2024 6
17. november 2024 9
16. november 2024 9
15. november 2024 7
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 12
7. november 2024 12
6. november 2024 12
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 12
2. november 2024 12
1. november 2024 12
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11
26. oktober 2024 11
25. oktober 2024 8
24. oktober 2024 9