Kører/forsyningshjælper til Bulldog Eskadronen ved Jydske Dragonregiment (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du konstabel, overkonstabel eller overkonstabel af 1-grad, og trænger du til en forudsigelig hverdag i faste rammer? Og kan du håndtere konstabelelever? Så er det måske dig, vi skal bruge i Bulldog Eskadronen.

Om os

3. HRUESK uddanner soldater i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse til Hærens Stående Reaktionsstyrker. Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse har uddannelsesstart hvert år i december og juni. Der vil således året rundt være én til tre delinger unge soldater i gang med deres grundlæggende infanteriuddannelse. Eskadronen skal og vil uddanne Danmarks bedste infanterister.

For at kunne dette, har vi sammensat et team af kompetente kadre, befalingsmænd og officerer og fagligt personel, der kan forestå uddannelsen. Vi er en travl enhed, da vi enten uddanner HRU-soldaterne, os selv, eller støtter bataljonen med gennemførelse af uddannelse. Det er afgørende, at vore medarbejdere og det faglige personel er i stand til at leve op til de krav, vi stiller til professionalisme og loyalitet. Opgaverne, som vi løser, stiller krav til den enkelte medarbejders modenhed og planlægningsevne, da opgavernes omfang ofte kræver, at den enkelte arbejder selvstændigt løser de pålagte opgaver.

Det er endvidere vigtigt for os, at vore kollegaer i enheden fremstår som rollemodeller for de unge soldater, vi uddanner.

Ved eskadronen hersker der en ærlig og direkte dialog mellem soldater og ledere. Vi er stolte over at have en enhed med en professionel tilgang og et højt fagligt niveau, hvor vi hver dag stræber efter at fastholde vores position som Hærens bedste HRU eskadron.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives, og at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til at den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.

Om stillingen

Eskadronens kommandodeling er pt. organiseret med en kommandosektion, en forsyningssektion, samt en vedligeholdelsessektion. Du vil indgå organisatorisk i forsyningssektionen, hvor du skal fungere som kører og forsyningshjælper.

Som kører/forsyningshjælper i eskadronen, vil du dagligt blive udfordret på dine faglige færdigheder, og stillingen ligger op til både faglig og personlig udvikling.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med forsyningsbefalingsmanden og den anden forsyningshjælper. Du kan påregne at blive brugt som hjælpeinstruktør i eskadronen, ligesom du vil få et medansvar for forsyningssektions køretøjer.

Dagligdagen vil primært være på kontoret og kasernen, men du må også påregne arbejde i felten, både under øvelser og skydeperioder, og i forbindelse med uddannelsesforløbet i eskadronen. Du bedes derfor være afklaret med, i perioder at være væk fra hjemmet.

Der vil naturligvis i stillingen også være mulighed for at du kan videreudvikle dine infanterimæssige færdigheder, når kommandodelingen er indsat under feltmæssige forhold.

Hvis du er den rette kandidat, vil du blive tilbudt evt. manglende kurser, samt have indflydelse på kurser og uddannelse, som måske ligger udover stillingen.

Om dig

Du er udnævnt til kontabel, overkonstabel eller erfaren overkonstabel-1.

Det er ønskeligt, at du kan anvende Office på brugerniveau.

Du kan formulere dig skriftligt, du er selvstændig og pligtopfyldende. Du formår at arbejde struktureret med korte tidsfrister og prioritere dine opgaver. Du er fleksibel.

Du sætter en ære i, at være en del af en enhed, hvor korpsånd og faglighed er i højsædet.

Du skal kunne være en rollemodel for både konstabelelever og stampersonel.

Det er en fordel, at du:
- Har erfaring med HRU og/eller SRS fra kamptropperne.
- Har erfaring med forsyningstjenesten.
- Har Demars grunduddannelse.
- Har Demars myndighedsbeholdning.
- Er omskolet til infanterigruppens våben.
- Har kørekort kategori B, C og CE.
- Har ADR uddannelse og truck certifikat.

Du skal kunne erhverve kørekort.

Som konstabel i forsyningssektion er du i stand til at arbejde målrettet og selvstændigt. Der er i stillingen høj grad af frihed. Det er derfor vigtigt, at du er opsøgende og selvkørende i din hverdag. Du evner at planlægge både din tid og opgaver fremadrettet, således friktion minimeres. Du formår at kommunikere på en rolig og uformel facon.
Det er vigtigt for os, at du er god til at samarbejde og er loyal overfor dine kollegaer i eskadronen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Michael Kejser på telefon 40 80 17 64 eller via mail: JDR- [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 27. juni 2021. Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 27. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 15
21. november 2024 15
20. november 2024 15
19. november 2024 13
18. november 2024 14
17. november 2024 14
16. november 2024 14
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 10
7. november 2024 9
6. november 2024 8
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 6
23. oktober 2024 6