Gruppefører/bjærgningskommandør til bjærgningssektionen (BJSEK) ved Jydske Dragonregiments Panserbataljon (Genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du til store biler og udfordrende bjærgningsopgaver? Så er du måske den vi søger, til Danmarks bedste bjærgningssektion.

Om os

Bjærgningssektionen hører i øjeblikket til ved 2. kampvognseskadron i Panserbataljonen, men skal som konsekvens af det nuværende forsvarsforlig indgå i den stabseskadron der forventes oprettet igen i næste forlig.

BJSEK har til opgave at yde bjærgningsstøtte med de to pansrede bjærgningsvogne, WISENT, til PNBTN under alle typer af operationer samt støtte kampvognseskadronernes uddannelse, skarpskydning og øvelsesaktivitet.

Bjærgningssektionen er en flok erfarne soldater, med mange år og missioner bag sig for de flestes vedkommende. Vi har en god blanding af seriøsitet og humor i det daglige, og går til alle opgaver med et mål om at levere den bedst mulige opgaveløsning.

Om stillingen

I stillingen er du primært gruppefører (GF) på den ene af BJSEK to WISENT PNBJVG. Du er stedfortrædende for sektionsføreren, når han ikke er til stede.
Du er i det daglige instruktør og fører på WISENT og skal forestå uddannelse af soldaterne. Derudover er du også ansvarlig for BJSEK materiel. En bjærgningsvogn er et komplekst køretøj, som kræver en høj grad af vedligeholdelse, for altid at være klar til indsættelse når man mindst venter det.

Når BJSEK er indsat er intet sikkert. Enhederne planlægger aldrig at køre fast eller bryde ned, så som bjærgningsmand skal du være indstillet på en høj grad af fleksibilitet og omskiftelighed i dit job.

Du vil skulle indgå i et team med erfarne OKS-1 med flere udsendelser bag sig i rollen som bjærgningssoldater.

Sektionen har et højt aktivitetsniveau, og du skal påregne et sted mellem 6 og 10 ugers øvelsesvirksomhed på årsbasis.

Om dig

Du er sergent og er i besiddelse af kørekort kategori B og C og gerne omskolet til pansret bjærgningsvogn samt STAVS/OHW.

Du har tidligere erfaring, gerne fra en kamptropsunderafdeling eller anden bjærgningsenhed. Du er uddannet på kamptroppernes våben og har god indsigt i de mest gængse pansrede køretøjer.

Du BØR have erfaring fra internationale missioner.

Du har en rigtig god teknisk forståelse samt interesse for bjærgning og køretøjer. Du BØR være i besiddelse af krancertifikat D og E og er optimalt set uddannet på WISENT pansret bjærgningsvogn. Fælles for disse uddannelser gælder at såfremt du ikke har dem ved ansættelsen, skal du være forberedt på at gennemføre dem.

Er du den rigtige kandidat til jobbet, men mangler de faglige forudsætninger skal du være indstillet på en travl periode på ca. et år med kurser både i og udenfor forsvaret, så du kan få dine kvalifikationer på plads.

Det er ydermere en fordel, hvis du ikke er allergisk overfor manuelt arbejde og mudder.

Vi forventer, at du fremstår kompetent og velforberedt og er et godt eksempel til efterfølgelse, for sektionens konstabler.

Personligt er du fleksibel og serviceminded og trives i et omskifteligt miljø. Du har en ydmyg tilgang til opgaveløsningen, en god situationsfornemmelse samt i høj grad evnen til at holde mange bolde i luften samtidigt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en konstabel/korporal med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.

Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte eskadronsbefalingsmand Dan Søgård eller sektionsfører bjærgning Benny Hansen på telefon 72 82 33 02 eller via mail: JDR- [email protected] og [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 22. august 2021. Samtaler forventes gennemført i uge 34. Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2021 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Jydske Dragonregiment
Jydske Dragonregiment er et af Danmarks fire kamptropregimenter. Regimentet der er garnisoneret på Dragonkasernen i Holstebro, har stolte traditioner og har siden 1948 bidraget med soldater til international tjeneste. På kasernen arbejder dagligt omkring 1.200 medarbejdere fordelt på tre bataljoner og støttestruktur. Den ene af bataljonerne er underlagt stab 1. brigade, der ligeledes er garnisoneret på Dragonkasernen. De to øvrige bataljoner er underlagt 2. brigade. Støttestrukturen omfatter Garnisonsstøtteenhed, en Svær Transportdeling og en Reparationsdeling fra Trænregimentet, et Udleveringsdepot, et element fra Veterancenteret og Forsvarets Sanitetskommando samt et Driftsområde. Garnisonen tilbyder hermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
Prinsens Musikkorps hører til regimentet, men er garnisoneret på Skive Kaserne. Vi arbejder alle på, at uddanne og få skabt de bedste vilkår til at uddanne værnepligtige og fastansatte soldater til at løse nationale og internationale opgaver.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 22. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
4. januar 2025 13
3. januar 2025 13
2. januar 2025 13
1. januar 2025 13
31. december 2024 13
30. december 2024 13
29. december 2024 16
28. december 2024 16
27. december 2024 16
26. december 2024 16
25. december 2024 16
24. december 2024 16
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16