Leder for Garnisonskommandant elementet ved Operations Support Wing

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Har du et både operativt og administrativt mindset og søger du en lederstilling med stort ledelsesansvar og med krav om handlekraft fra din side? Har du flair for koordination og vil du være med til at sætte en høj standard for samspillet mellem myndighederne på Forsvarets største garnison? Hvis ja, så vil stillingen som leder for Garnisonskommandant elementet helt klart være noget for dig.

Om os

Operations Support Wing (OSW) er hjemmehørende på Flyvestation Karup (FSNKAR) og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets (FLV) kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Protection og Mission Support. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af FLV Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operations-støtteefteruddannelser.

Derudover leverer OSW administrativ støtte til FLV myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for FSNKAR og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

Garnisonskommandant (GK) elementet hører hjemme i Supportsektionen under Operations Group ved OSW på Flyvestation Karup. Supportsektionen består af 16 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der beskæftiger sig med en bred vifte af OSW myndighedsopgaver.

Arbejdsdagen i Supportsektionen er præget af tillid, fleksibilitet, højt humør og en god omgangstone. Vi lægger vægt på en god korpsånd, som bl.a. bygger på løbende vidensdeling og tværfagligt samarbejde på alle niveauer.

Om stillingen

Du bliver leder for et element, der består af fire specialiserede mellemledere; tre seniorsergenter og en oversergent. Du vil således stå i spidsen for et stærkt ledelsesteam, der løser opgaver inden for Garnisonskommandantens virke på Flyvestation Karup. Elementets opgaver er bl.a. kvalitetssikring af beredskabsplaner, militær sikkerhed, etablissementsstyring, kontakt- og besøgsvirksomhed og ceremoniel virksomhed.

I stillingen vil du have et tæt samarbejde med chefen for OSW, der også er flyvestationens Garnisonskommandant. Du bliver tovholder på en række spændende og udfordrende områder, herunder planlægning af større fælles garnisonsarrangementer, beredskabsplanlægning og koordination af sagsområder på tværs af flyvestationens myndigheder.

I den forbindelse vil du i samarbejde med chefsekretæren forestå planlægning og gennemførelse af de løbende garnisons-koordinationsmøder for flyvestationens myndigheder. Her sidder du for bordenden som mødeleder sammen med Garnisons-kommandanten.

I dit daglige virke har du løbende kontakt til samarbejdspartnere på flyvestationen og til eksterne partnere i lokalområdet. Som bindeleddet mellem flere forskellige interessenter agerer du således ofte på vegne af Garnisonskommandanten, hvorfor der stilles krav til din helhedsforståelse og din evne til at etablere og vedligeholde gode samarbejdsrelationer.

Om dig

Du er kaptajn og har gennemført VUT-I/L. Hvis du er PL og er i gang med VUK eller erklæret egnet til VUK, og i øvrigt har den rette profil, hører vi også gerne fra dig. Der vil så være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og stillingen vil så kunne besættes ved funktion i højere stilling.

Du er en kompetent leder – gerne med operativ- eller logistisk erfaring. Du har herunder erfaring med udarbejdelse af befalinger og samarbejde på tværs af enheder. Jobbet kræver dertil overblik og flair for koordination og kommunikation. Sideløbende med driften af dit element, er det naturligt for dig at planlægge og igangsætte større projekter, sikre deres fremdrift og sørge for, at deadlines og kvalitet overholdes.

Du lægger stor vægt på stærke samarbejdsrelationer, da opbygning og vedligeholdelse af netværk og relationer er afgørende for løsning af myndighedsopgaverne. Vi forventer derfor, at du har gode sociale- og kommunikative kompetencer.

Du er resultatorienteret og trives med skarpe deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten samt besidder evnen til at formulere dig skriftligt på dansk og engelsk. Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har erfaring fra anden stabstjeneste.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. sektionschef kaptajn Kasper Roslev tlf. 40 80 21 58 eller på mail [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk ved Forsvarets Personalestyrelse, mail [email protected], eller på telefon 728 19151.

Ansøgningsfristen er søndag d. 17. maj 2020. Samtaler afholdes løbende og forventes afsluttet i uge 21. Stillingen ønskes besat snarest. Tiltrædelsesdato vil blive koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM OPERATIONS SUPPORT WING
Operations Support Wing (OSW) opstiller Flyvevåbnets (FLV) kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Kapaciteterne indeholder bl.a. Air Mobile Protection and Recovery, Military Working Dog, Forward Aeromedical Evacuation, Joint Datalink Operations Centre, Flyvevåbnets Fototjeneste, Elektronisk Krigsførelses- og Opdateringscenter, DMI, Radiosonde og Bevogtningstjenesten. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af FLV Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser. Derudover leverer OSW administrativ støtte til FLV myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

Fakta om Flyvestation Karup
- Arbejdsplads for ca. 3500 medarbejdere fordelt på 18 forskellige enheder
- Areal næsten 30 km2 (3000 hektar), hvoraf ca. 1/3 er inden for hegnet
- ca. 30 km hegn
- Runway på ca. 10 km - taxiing område på ca. 31 km
- Vejnet på ca. 48 km asfalt og 40 km grus
- 46 betonshelters til fly
- 11 luftfartøjshangarer
- 10 andre hangarer
- Ca. 420 bygninger
- 119 bunkere
- Mere end 1100 kontorer
- Ca. 250 hotelværelser
- Ca. 220 senge (på 4-mands stuerne)

Link til flyvestationens hjemmeside:
https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/flyvevaabnet/organisation/flyvestation-karup/Pages/default.aspx

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 17. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11
25. november 2024 12