Radiooperatør Lyngby Radio - 7470

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du konstabel i Forsvaret, med erfaring inden for operationer samt har radiooperatørcertifikat, og har du mod på at spille en central rolle i søredningsoperationer?
Så er du måske den rette til et spændende og udfordrende job ved Nationalt Maritimt Operationscenter (NMOC) som radiooperatør ved Lyngby Radio.

Om os

NMOC er en del af Søværnskommandoen. NMOC løser mange forskellige opgaver, som omfatter både militære opgaver og opgaver af mere civil karakter. NMOC er ansvarlig for maritim suverænitetshævdelse samt driften af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), med ansvar for sø- og flyredning i Danmark samt Maritim Assistanceservice (MAS) som medvirker til sikker afvikling af skibstrafikken i de danske farvande.

Der er i alt 12 døgnbemandede funktioner, der er besat af både civile og militære fra alle tre værn. Vi lægger vægt på, at der er synergi mellem de enkelte funktioner, så der ved opgaveløsningen støttes bredt, på tværs af niveauer og funktioner. Vores miljø er åbent og ærligt, hvor kommunikationen flyder frit.
Vores arbejde har direkte indflydelse på sikring af Danmarks suverænitet, redning af menneskeliv, og sikring af store samfundsmæssige værdier, hvorfor der konstant er fokus på en effektiv og sikker tilgang til opgaveløsningen.

Vi er placeret på Flyvestation Karup.

Om stillingen

Som radiooperatør ved Lyngby Radio har du ansvaret for lyttevagten på de maritime nødkanaler og kommunikationen med skibe til søs. Du refererer direkte til den vagthavende officer i Joint Rescue Coordination center i forbindelse med eftersøgning og redningsopgaver. Lyngby Radio har endvidere ansvaret for udlæsning af meldinger til skibsfarten, som blandt andet omfatter navigationsadvarsler, skydeadvarsler, vejrmeldinger mv.
Stillingen som radiooperatør er en døgnbemandet stilling 365 dage om året og vagterne er opdelt i dag og nattevagt af 12 timers varighed. Der er kontinuerligt to positioner der er bemandet ved Lyngby Radio.

Om dig

Som person er du moden, hurtig tænkende og selvstændig og vi ser gerne at du har forrettet tjeneste som radiooperatør og dermed har den nødvendige uddannelse (GOC eller ROC). Du er god til at samarbejde, både med dine kollegaer samt vores eksterne samarbejdspartnere. Du kommunikerer godt på både engelsk og dansk og også gerne på tysk. Du skal have en overordnet kendskab til søredningstjenesten og have forståelse for, hvordan din løsning af opgaven som radiooperatør påvirker NMOC samlede opgaveløsning.
Du er allerede ansat i Forsvaret eller du har tidligere været ansat og har erfaring med døgnbemandet tjeneste.
Da hverdagen i NMOC til tider kan være hektisk, er det vigtigt, at du er god til at holde flere bolde i luften af gangen samt ved hvornår du skal handle selvstændigt og hvornår du skal assistere.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til ”hemmeligt”.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Leder Lyngby Radio CSG Benny I. Thomsen +45 7284 0300 eller e-mail [email protected]
Du er også velkommen til at kontakte Chefen for NMOC; OK Per Ring Henriksen, tlf. +45 7284 0260 eller e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Ansøgningsfrist er den 15. juni 2020 og samtaler forventes afholdt kort efter fristen..

Stillingen er til besættelse 1. august 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Mandag den 15. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 9
26. december 2024 9
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13