KHK16 - Kaptajn/Logistikofficer Kapacitetscenter Hjulkøretøjer ved KALA, FMI

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Har du mod på en spændende og udfordrende stilling, hvor ledelse og udvikling er i fokus?
Har du ambitioner og vilje til at levere resultater?
Så er denne stilling noget for dig.

Om os

Kapacitetscenter Hjulkøretøjer er en sektion under Kapacitetsafdeling Land, som er et af Forsvaretsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen tre kapacitetsansvarsområder (Land, Maritim og Luft).
Vi er ansvarlige for anskaffelse, drift (forsyning, vedligeholdelse og udvikling) og bortskaffelse af køretøjer til støtte for hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Kapacitetscenter Hjulkøretøjer beskæftiger 18 militære og civile medarbejdere. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende og 16 sagsbehandlere med hver deres speciale/ansvarsområde. De øvrige militære medarbejdere består af seniorsergenter, chefsergenter, kaptajner og majorer. De civile er overværkmestrer og ingeniører. Der arbejdes i tværfaglige teams, hvilket i sig selv skaber en dynamisk hverdag med konstant personlig udvikling.

Vi beskæftiger os med kapacitetsudvikling og drift af hjulkøretøjer til støtte for hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen samt de kommunale redningsberedskaber. Vi har ansvaret fra "vugge til grav" for alle materielgenstande inden for hjulkøretøjsområdet. Det sker naturligvis i tæt koordination med de brugende enheder (Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og øvrige styrelser m.fl.).

Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Du har stor indflydelse på din egen arbejdstids- og ferieplanlægning. Sektionens filosofi er generelt frihed under ansvar og balance mellem arbejde, familie og fritid. Der er i sektionen stort fokus på den enkeltes kompetenceudvikling og generelt den enkelte medarbejders karrieremuligheder i koncernen som helhed.

Om stillingen

Stillingen er en nyoprettet stilling, hvor du kan få stor indflydelse på definition af opgaver og praksis generelt.
Du skal være sektionens logistikofficer, herunder være en del af sektionens ledelsesgruppe. Du skal i den første tid medvirke til at udvikle sektionens praksis, hvor blandt andet sektionens driftsprocesser skal udvikles og implementeres.
Som logistikofficer skal du blandt andet medvirke til at koordinere opgaver og resurser på tværs af kapaciteter, projekter, myndigheder og fagligheder. Du skal desuden medvirke til den overordnede resursestyring i forbindelse med implementering og drift af forsvarets køretøjer.
I stillingen bliver en vigtig opgave, at bygge bro mellem de brugende enheder, kapaciteterne og vedligeholdelsestjenesten. Du skal herudover medvirke til, at udvikle praksis omkring elementets- og sektionens kompetenceudvikling.
Du vil skulle medvirke til økonomi- og prioritering i forbindelse med sektionens driftsøkonomi. Du vil skulle medvirke til, at koordinere implementeringen af nye kapaciteter. Dette i tæt samarbejde med forsvarets vedligeholdelsestjeneste. Du vil skulle medvirke til indgåelse af reservedels- og vedligeholdelsesaftaler, herunder samarbejde med nationale og internationale leverandører.
Du vil få ledelses- og udviklingsansvar for driftselementets medarbejdere. I samarbejde med den chefsergent, der varetager den daglige drift i elementet, vil du skulle tilsikre prioritering og udførelse af driftsopgaver. Ud over dig selv og den daglige leder, består driftselementet af to seniorsergenter og en korporal.
Generelt er arbejdsbelastningen stabil, og der er god mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv. Men der vil dog være perioder, hvor der stilles krav til din fleksibilitet, da vi, som alle andre, oplever spidsbelastningsperioder. Det vil være muligt at læse militær master eller tilsvarende i stillingen.

Om dig

Du er erfaren kaptajn, som har gennemført VUT-I/VUK. Du har en stærk lederprofil og et godt operativt fundament. Du har erfaring med løsning af komplekse problemstillinger.

Du har et godt analytiske anlæg og har gode forhandlings- og samarbejdsevner, herunder en veludviklet evne til at se sammenhænge og udvise helhedssyn.

Ønskeligt, at du har erfaring fra den logistiske tjeneste i forsvaret, og herunder at du har et godt kendskab til forsvarets vedligeholdelsesstruktur og processer.

Ønskeligt, at du har erfaring i brugen af DeMars (PM) og/eller lagerbeholdning (MM) samt rutine i brug af Office pakken generelt.

Desuden forventer vi, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse opgaver, ligesom din personlighed har en positivt motiverende effekt på sektionens øvrige medarbejdere.

Endelig forventer vi, at du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig i skrift og tale (dansk og engelsk).

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er Ballerup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Rune Friis Christensen på telefon 20 93 44 73 eller på mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2022 og vi forventer at afholde samtaler i ugerne derefter.

Stillingen ønskes besat fra den 1. oktober 2022.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 14. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 9
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 10
23. oktober 2024 10
22. oktober 2024 10
21. oktober 2024 10
20. oktober 2024 11
19. oktober 2024 11
18. oktober 2024 11
17. oktober 2024 11
16. oktober 2024 11
15. oktober 2024 11