Sagsbehandler til Udviklings- og Planlægningsstabens Koncernsynkroniseringssektion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at styre Forsvaret? Kan du holde mange bolde i luften og håndtere et komplekst sagsområde med rigtig mange interessenter og modsatrettede behov? Så er jobbet som sagsbehandler i Forsvarskommandoens Koncernsynkroniseringssektion lige noget for dig.

Om os

Som led i at kunne styre Forsvarets virke bedre, er der oprettet en Styringsafdeling under Udviklings- og Planlægningsstaben. Styringsafdelingen varetager styringen af opgaver, ressourcer og implementering af forsvarsforlig og nye kapaciteter under Forsvarskommandoen, således at dette sker i en bedre sammenhæng end hidtil.
Du bliver en del af Styringssektion 1, der udfører Forsvarskommandoens synkronisering af Forsvarskommandoens opgaver og ressourcer med de støttende styrelser, således at opgaverne kan udføres på den korte bane og længere horisont. Sektionen udfører opgaverne i tæt samarbejde med de øvrige dele af Styringsafdelingen og Udviklings- og Planlægningsstaben og inddrager øvrige stabe og kommandoerne i synkroniseringen for at kunne løse opgaverne efter Forsvarschefens prioriteringer. Samtidig samarbejder sektionen med Forsvarsministeriets Departement. Sektionen har derfor en central rolle i Forsvarets virke og i at støtte Forsvarschefen med styringen.
Opgaverne består i at få samordnet materiel-, etablissements-, IT- og personelområdet så det passer sammen med de opgaver og aktiviteter, som Forsvaret skal udføre i det aktuelle og de nærmeste år, og samtidig styre mod de givne opgaver og mål på den længere horisont. Det medfører derfor også implementering af forligsplaner således at forligsmålene opnås samtidig med at styrkeindsættelsen, -produktionen og -udviklingen samt en række øvrige opgaver kan løses ud fra de givne prioriteter.
Sektionen består af 8 officerer og en chefkonsulent.
Sektionen er kendetegnet ved en række ressourcelægnings- og prioriteringsopgaver i rammen af Forsvaret, men også en evne til at rådgive, udvikle og levere korte og præcise svar på komplicerede problemstillinger i en dynamisk hverdag. Sektionen har tæt berøring med hele Forsvaret, de andre styrelser og departementet, og vi udfører opgaverne samordnet med de øvrige sektioner, afdelinger, stabe og kommandoer.
Ud over koordinering af implementeringen af større initiativer for Forsvarskommandoens område, håndterer sektionen ligeledes klima-, miljø- og energiindsatsen på tværs af Forsvarskommandoens område.

Om stillingen

Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og gode fysiske rammer. Du får rig mulighed for at arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder og sætte dit eget præg på stillingen.
Du kommer som sagsbehandler til at arbejde med etablissementsområdet. Her er opgaverne at samordne og prioritere Forsvarets samlede behov til de operative kapaciteter og understøttende opgaver. Denne samordning synkroniseres med opretholdelse og implementering af Forsvarets enheder, materiel, it og personel, således at faciliteter m.v. kan leveres rettidigt til at understøtte Forsvarets kapaciteter, stabe, værksteder, uddannelser med videre. Du vil dermed være en af Forsvarskommandoens primære kontaktpersoner til Forsvarsministeriets Etablissementsstyrelse, samt myndighederne under Forsvarskommandoen inden for områdets udvikling og styring.
Dine opgaver løses i tæt dialog med værn og kommandoer, samt øvrige afdelinger og sektioner i Udviklings-og Planlægningsstaben samt Operationsstaben, ligesom du indgår i et tæt samarbejde med Forsvarsministeriet i relation til understøttelse af forsvarets enheder og soldater.

Du vil få en vigtig rolle i at indgå i de løbende opdateringer af materielplanerne for Forsvaret, som gennemføres i tæt dialog med de støttende styrelser, de underliggende myndigheder og departementet. Det indebærer bl.a. tværgående prioritering og omprioriteringer af projekter for at få understøttet Forsvarets opgaveløsning, herunder udarbejdelse af oplæg til Forsvarschefen vedr. prioriteringer.
Stillingen vil kunne give dig en enestående mulighed for at få erfaring med hele styringen af Forsvaret og indblik i styringen på ministerområdet, som du vil kunne anvende i din videre karriere.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført VUT-II/L, MMS eller anden ækvivalerende uddannelse. Hvis du er en erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, som er optaget på eller i gang med MMS eller OFU, vil du kunne ansættes på en uddannelsesaftale.

Som person er du handlekraftig med en god evne til at agere selvstændigt og i et dynamisk miljø med flere modsat rettede parametre. Du har overblik over mange sager som interagerer med andre elementer, hvorfor du skal kunne se helheder i en kompleks sammenhæng. Du er analytisk stærk og formår gennem fremsynethed at se opgaverne i sammenhæng og identificere samt afklare afhængigheder tidligst muligt. Du formår at levere kvalitet i opgaveløsningen, hvor der fokuseres på konstruktive løsningsmuligheder, gennem inddragelse af relevante interessenter.

Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan indgå i en tæt relation med dine nærmeste kolleger, men også at du kan arbejde konstruktivt sammen med såvel repræsentanter fra Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets Etablissementsstyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Forsvarskommandoens mange myndigheder.

Har du erfaring med at planlægge og gennemføre operationer og logistik eller udvikle og implementere kapaciteter, vil tankegangen herfra være tæt på fundamentet til at virke i denne funktion.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen har udgangspunkt i Holmens Kanal 9, København.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Sten Dalsgård Sørensen på telefon +45 7281 2532.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Jesper Tang Sørensen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72819149.

Ansøgningsfristen er d. 23. oktober 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Tiltrædelsesdatoen er d. 1. november 2022, men dette vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 23. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0