Landmilitær sagsbehandler til Forsvarsministeriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Nu har du muligheden for at søge en stilling, hvor du kan understøtte den strategiske styring af materielområdet i Forsvarsministeriets departement.

Er du interesseret i at få unik indsigt og medindflydelse på strategisk planlægning og styring af forsvaret landmilitære kapaciteter? Kan du arbejde selvstændigt i et dynamisk miljø med mange skiftende opgaver med politisk- og mediemæssig bevågenhed?

Hvis ja, så kan du nu søge en stilling som landmilitær sagsbehandler i Forsvarsministeriets Materiel- og Kapacitetskontor. I jobbet kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver i relation til materielkapaciteter – eksempelvis strategisk planlægning, udvikling og implementering af forsvarsforlig, kapacitetsudvikling, samt igangværende og kommende anskaffelser og tilsyn med det landmilitære område.

Om os

Materiel- og Kapacitetskontoret er overordnet ansvarlig for strategisk planlægning, styring og tilsyn i forhold til koncernens materielanskaffelser og drift og fungerer som ressortkontor for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Kontoret gennemfører langsigtet strategisk materielplanlægning for at sikre, at koncernen har det rette materiel til at understøtte opgaveløsningen. Kontoret varetager departementets deltagelse i og den overordnede styring af større materielprogrammer og projekter, herunder F-35 og projekt køretøjer programmet. Kontoret fører endvidere tilsyn med koncernens indkøb og udbud.

Herudover har kontoret ansvaret for koncernens forsvarsindustrielle forhold. Dette indbefatter opbygning af relationer til den danske og internationale forsvarsindustri og industrisamarbejde blandt andet i forhold til EU’s Forsvarsfond. Endelig er kontoret ansvarlig for koncernens interne og eksterne koordination af militærteknologisk forskning og udvikling.

Materiel- og Kapacitetskontoret består af en chef, souschef og ti sagsbehandlere, hvoraf nogle har militær baggrund og andre civil akademisk baggrund. Kontoret er kendetegnet ved en åben og uformel stemning med fokus på resultater, hvor der tillige lægges vægt på at skabe gode betingelser for personlig udvikling. Kontoret lægger vægt på tæt dialog og samarbejde med departementets øvrige kontorer, Forsvarsministeriets myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

Om stillingen

Dine opgaver vil primært omhandle sagsbehandling i relation til landmilitære kapaciteter, herunder behandling af sager om kapacitetsplanlægning, materielanskaffelser, industrisamarbejde og politiske spørgsmål inden for dine sagsområder.

Du kan forvente at skulle bidrage til større analysearbejder og andre opgaver, der vil blive nærmere fastlagt under hensyntagen til dine kvalifikationer og kontorets løbende prioritering. Du vil skulle arbejde tæt sammen med kontorets øvrige sagsbehandlere inden for materielområdet.

Samlet set rummer stillingen et rigtigt spændende indhold med stor grad af frihed og ansvar i opgaveløsningen, hvor der samtidig er mulighed for at få et indgående kendskab til forsvarets strategiske styring og implementering af kapaciteter. Fælles for alle dine opgaver er, at de kræver overblik og omstillingsparathed. Du skal være god til at samarbejde, samt skabe relationer på alle niveauer både internt i departementet og med styrelser og myndigheder under Forsvarsministeriet. Du vil få rigtig gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem løsning af dine opgaver og i det daglige samarbejde med blandt andet Forsvarsministeriets øvrige medarbejdere og chefer.

Om dig

Du har en militær baggrund og har gennemført, eller er ved at afslutte Master i Militære Studier (MMS), Videre-uddannelsestrin II/Ledere (VUT-II L) eller et tilsvarende udenlandsk kursus. Såfremt du er kaptajn og endnu ikke har afsluttet Master i Militære Studier eller tilsvarende, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har gerne erfaring på M331-niveauet fra en eller flere stillinger i højere stabe eller ved en funktionel tjeneste eller styrelse. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med materiel- og kapacitetsområdet eller planlægning tidligere.

Vi lægger vægt på, at du som person er en holdspiller og kan agere på tværs af fagligheder. Dine gode samarbejdsevner gør, at du hurtigt bygger og vedligeholder relationer både inden for Forsvarsministeriets ansvarsområde, men også i forhold til de eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

Derudover arbejder du systematisk og kan holde mange bolde i luften på en gang. Du har et højt produktionsniveau og kan levere med korte tidsfrister. Du behersker endvidere engelsk på højt niveau.

Uanset baggrund lægges der særlig vægt på, at du skriver godt og let forståeligt. Du skal kunne formidle selv de mest komplekse problemstillinger i et klart og præcist sprog, og du skal evne at ”oversætte” omfattende materiale til brug for klare og præcise beslutningsoplæg. I forbindelse med ansættelsessamtalen kan du blive bedt om at løse en skriftlig opgave.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollatet af 27. oktober 2015 om officerer, beredskabsofficerer, auditørfuldmægtige, elever på grundlæggende officersuddannelse, elever på sprog- og reserveofficersuddannelserne samt officersaspiranter ved Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet, til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Hvis du er kaptajn og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller andre relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajn mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i forsvaret inden for hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og HOD om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsofficerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansøgningsfristen er den 25. maj 2020. Samtaler afholdes forventeligt i uge 22. Stillingen ønskes besat snarest herefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorets chef, Jonas Märcher Ottosen, på telefon 6187 1950 eller stillingens nuværende indehaver, major Philip Bernard Kornblit, på telefon 4190 2214.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Peter Korfits Frank, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72819140.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 25. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5
26. oktober 2024 5
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 4