Sagsbehandler, Cyberoperationer FE

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du bidrage til indsættelsen af FE’s midler inden for cyberoperationer til støtte for Forsvarets operationer?

Kan du sagsbehandle og koordinere på tværs inden for FE’s organisation, i Forsvaret og med udenlandske partnere samt formidle din viden til andre på en klar og tydelig måde?

Om os

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.

FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.

Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Afdelingen for Militære Cyberoperationer leverer effekt til støtte for Forsvarets gennemførelse af operationer, og stillingen indgår i FE’s Forsvarssektor. Afdelingen løser primært sine opgave fra FE’s lokalitet på Amager, men Sagsbehandler, Cyberoperationer vil have et omfattende samarbejde med medarbejdere fra såvel Forsvarskommandoen som Center for Cybersikkerhed, som ligger i det centrale København.

Om stillingen

Som sagsbehandler i Computer Network Operation (CNO) kapacitetens Afdeling for Militære Cyberoperationer vil du skulle bidrage med planlægning af kapacitetens øvelsesvirksomhed nationalt og international samt forestå sagsbehandling af doktriner, der vedrører kapaciteten. Du vil være en del af den samlede CNO-kapacitets bidrag til orientering og uddannelse af Forsvarets myndigheder, stabe, enheder og enkeltpersoner.

Du vil skulle forestå udarbejdelse af afdelingens skriftlige produkter i form af notater, koncepter og beslutningsoplæg som led i den fortsatte udvikling af CNO-kapaciteten.

Du skal følge den nationale og internationale udvikling inden for cyberspaceområdet og omsætte din erhvervede viden til skriftlige produkter.
Du vil skulle støtte kapaciteten med indsættelse af midler.

Du skal deltage i mødeaktiviteter med udenlandske partnere og i den forbindelse bidrage til den fortsatte udvikling af CNO-kapacitetens partnerstrategi.
Afdelingen har været fuldt operativ i halvandet år og udvikles fortsat. Du vil derfor få gode muligheder for at få indflydelse på udviklingen på området, herunder din egen opgaveløsning.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en bred erfaring som sagsbehandler på værns- eller styrelsesniveau og at dit virke er forankret i en solid operativ helhedsforståelse og høj faglighed. Vi forventer, at du tidligere har deltaget i et tværorganisatorisk operativt arbejde, gerne i efterretningsmæssig sammenhæng. Planlægning af øvelser på operativt niveau vil være en del af din hovedopgave, og derfor vil det være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med dette. Det vigtigste er, at du forstår, kan formidle og bringe kapacitetens karakteristika og potentiale i spil til støtte for Forsvarets operationer.

Du har gennemført MMS, Videreuddannelse-II/Ledere (VUT-II/L), Stabskursus eller andet tilsvarende kursus, og du har erfaring fra udsendelse i INTOPS.

Din engelskkundskaber er gode, og du har en interesse for – og gerne kendskab til – informationsteknologi. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har gennemført kurser inden for cyber- eller IT-områderne, eksempelvis kurserne ”Cyber Operations and Cyber Warfare” (COCW) og International Cyber Education (ICE) på Forsvarsakademiet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget på FE egen hjemmeside www.fe-ddis.dk, senest den 13. oktober 2021.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted uge 43 og stiler mod en ansættelse fra 1. december 2021. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 5006, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på http://fe-ddis.dk/, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Onsdag den 13. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3